Händels Messias søndag 1. december 2024
Ib P. inviterer dig igen i år ind at høre Händels Messias i Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 København K kl. 16:00.
Kammerkoret Euphonia opfører dette smukke oratorium sammen med 18 musikere fra henholdsvis Det Kgl. Kapel, Radiosymfoniorkesteret, Copenhagen Phil og Malmø Symfoniorkester.
Solisterne er:
Clara Cecilie Thomsen, sopran
Elisabeth Jansson, alt
David Danholt, tenor
Magne Fremmerlid, bas
Dirigent: Andreas Werenfeldt
Efter koncerten, som slutter kl. 19, er der spisning for dem, der vil med, på en nærliggende hyggelig Thai restaurant.
Julekoncert for AIDS-fondet søndag 1. december 2024
Carsten inviterer dig med ind til den årlige julekoncert for AIDS-fondet i Trinitatis kirke søndag 1. december 2024 kl. 16:00.
Det er blevet en traition at mødes den 1. december på AIDS-dagen til en stemningsfyldt koncert i Trinitatis Kirke, Landemærket 2, 1119 København (Lige bag ved Rundetårn).
Oplev en smuk og stemningsfuld julekoncert, hvor musik og ord bringer os videre ind i decembers julemåned. Entréindtægten går ubeskåret til AIDS-Fondets vigtige arbejde.
Billetsalg: billetten.dk (evt. overskydende billetter sælges i døren).
Billetter købes online af den enkelte.
Entré: Kr. 150 plus gebyr.
Dørene til kirken åbner kl. 15.30.
Lad os mødes efterfølgende til aftensmad på en nærliggende restaurant.
Julefest lørdag 30. november 2024
Kom med til julefrokost ved aftenstide sammen med dine venner i Homogengruppen.
Hvornår? Lørdag 30. november.
Hvor? I chambre séparée i en restaurant på det indre Frederiksberg.
Hvad koster det? 520,- kr. pr. person.
Hvad får man for sine penge? Velkomstdrink – en sneøl – fri bar med fadøl, vand og vin af det kendte mærke Ad Libitum – en udsøgt juleforkostbuffet samt kaffe og småkager.
Hvad skal jeg betale ekstra for? Snaps og avec (men det er man jo selv herre over …)
Hvad skal der ellers ske? Udsøgt underholdning – vovede viser – magnifik mandelgave.
Planlægnings- og bestyrelsesmøde fredag 15. november
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 1. kvartal 2025 i forbindelse med bestyrelsesmødet fredag den 15. november 2024.Hvis du har et eller flere gode forslag til et arrangement – det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte…
Er du meget velkommen til at maile det til bestyrelsen, gerne med ønske om en eksakt dato samt en alternativ dato, så vil bestyrelsen mikse et godt og varieret program sammen.
Husk at skrive mødested, tid og evt. pris samt sidste tilmeldingsfrist i dit forslag. Hvis der er en illustration/foto, du gerne vil have med i Nyhedsbrevet, så vedhæft det i din mail.
Bestyrelsen vil gerne hjælpe til, men du skal selv have lyst til at være tovholder på dit arrangement.
Operafilmaften fredag 8. november 2024
Ib og Steen inviterer dig fredag 8. november kl.18:00 til at se operaen ”Maria Stuarda” af Donizetti, som er fra 1834 hjemme i privaten i Søborg.
En historisk opera, der skildrer magtkampen mellem den protestantiske engelske dronning Elizabeth I og den katolske og fængslede skotske dronning Maria Stuart. Operaen, der er en rigtig belcanto-opera, er bygget over Schillers skuespil ”Maria Stuart”.
Operaen, der har premiere på Den Kgl. Opera i januar 2025, har aldrig tidligere været opført på Det Kgl. Teater.
Dehar en fin DVD fra Metropolitan Operaen med den fremragende sangerinde Joyce di Donato som Maria Stuarda.
Vi starter kl. 18 og efter velkomst, intro og handling, og efter vi har set operaen, er der natmad.
Sydhavnsmetroen lørdag 26. oktober
Jesper inviterer på tur til Sydhavnsmetroen lørdag den 26. oktober.
Vi skal se de fem nye metrostationer både under og over jorden.
Fem forskellige kunstnere har haft syv år til at lave en kunstnerisk udsmykning af en metrostation, og nu kan man se resultatet. De fem stationer er meget forskellige.
Vi mødes ved nedgangen til Havneholmen Station. Derefter har vi to timer til at se de fem stationer. Vi ender ud i København Syd, hvor vi spiser middag på restaurant i nærheden.
Tur rundt på Frederiksberg søndag 20. oktober 2024
Bjørn og Hans Christian inviterer dig med på en tur rundt på det grønne Frederiksberg.
Vi følger Den grønne Sti fra Frederiksberg Centret op til Landbohøjskolens Have, videre til Frederiksberg Gamle Kirkegård, hvor Bjørn vil fortælle om nogle kendte menneskers gravsteder.
Turen fortsætter derefter gennem Frederiksberg Have og Søndermarken tilbage til Frederiksbergcenteret, hvor vi finder en café, hvor vi kan købe en forfriskning.
Tapasfrokost lørdag 19. oktober 2024
Ulrich inviterer på tapasfrokost lørdag den 19-10-2024 kl.13.00 hjemme i privaten.
Der vil blive serveret lækre oste, forskellige skinker/pølser samt andre lækkerier. Dertil brød, kiks m.v. Vi skal drikke vin, øl, og måske en snaps.
Efter frokosten skal vi have kaffe og kage. Kom med godt humør til en hyggelig eftermiddag.
Vi kan i alt være 10 personer, så tidlig tilmelding er en god idé.
Prisen bliver 125 kr. pr. person.
Biograftur torsdag 17. oktober 2024
Svend inviterer dig med ind i biografen torsdag 17-10-2024.
Vi skal se filmen La Chimera i Grand Teateret.
Alice Rohrwachers fortryllende opfølger til ’Lazzaro den lykkelige’ foregår i 1980’ernes Toscana, hvor en ung britisk arkæolog, Arthur (Josh O’Connor), slutter sig til en munter bande af såkaldte Tombaroli, der lever af at plyndre gamle, etruskiske grave.
Handlen med de historiske fund og den berigelse, der følger med, kan dog ikke udfylde den tomhed, Arthur bærer efter tabet af sit livs store kærlighed, Beniamina, som han håber at blive genforenet med, hvis han kan finde den legendariske dør til underverdenen. Isabella Rosselinni og instruktørens søster, Alba Rohrwacher, bidrager begge betydeligt til den magisk-lyriske fortælling.
Kulturnatten i København fredag 11. oktober 2024
Kom og vær med til at sammensætte en sjov, spændende og hyggelig aften i København, helt efter dine egne ønsker og del glæden med os andre i Homogengruppen fredag 11. oktober 2024.
Kulturnatten er den største endagsbegivenhed i København. Den henvender sig til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i byen og opdage dens skjulte perler og nye, spændende udvikling. Alle arrangementer er særarrangementer, som kun kan opleves på Kulturnatten.
Se og vælg blandt programmet her: https://kulturnatten.dk/program/.
Giv besked til Carsten K. med dine ønsker til hvad vi skal besøge, så vi kan sammensætte et realistisk program.
Du skal selv købe et Kulturpas for 125 kr. for at komme ind de forskellige steder.
Statens Museum for kunst onsdag 25. september
Bjørn inviterer dig ind til en rundtur på Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K kl. 16:00. Her vil han gerne dele sit syn på nogle malerier på Statens Museum med jer.
Uden kunsthistorisk faglighed, men med subjektiv interesse vil han vise jer nogle malerier af bl.a. Jens Juel og fortælle om, hvad de betyder for ham.
Det handler i høj grad om erotik og sex og er alt andet end kedeligt, og det håber han, I vil være enige med ham i.
Efter besøget på museet er der bestilt bord til otte på Ristorante Café Leo , Sølvgade 2, 1307 København K – ti minutters gang fra museet.
Entré til museet koster 130 kr. og kan købes online på museets hjemmeside eller i billetsalget.
Vandretur Søndersø rundt søndag 22. september 2024
Hans Christian inviterer dig med på en vandretur rundt om Søndersø i Værløse søndag 22. september 2024.
Vi mødes på Værløse Stationsplads kl. 13:30. For de, der kører i bil, er der parkeringspladser både øst for stationspladsen med indkørsel fra Hareskovhvilevej eller syd for stationen på Kollekollevej.
Fra stationen går vi over forbi Langhuset ned til Søndersø, som vi går højre om forbi Præstemosen og ned til stien, der går ind på Flyvestationen til Shelter 214, hvor vi holder kaffepause. I shelteren er der mulighed for at købe kaffe, kage, vin og øl. Man kan også indtage sine egne medbragte drikke og mad. Desuden er der toiletter.
Efter pausen fortsætter vi ned forbi det store vandværk, der henter drikkevand fra kilderne ved Søndersø, samt kilderne i Lille Hareskov, hvorfra det føres ind til Hofors drikkevandsområde i hovedstaden. Turen slutter oppe ved stationen efter vi har passeret Værløses lille kunstmuseum Skovhuset.
Biograftur torsdag 12. september 2024
Svend og Bent inviterer dig ind at se filmen “Da Sophia mødte Silvain”.
Sophia er en 40-årig filosofiprofessor, der ved alt, hvad der er værd at vide om kærligheden – i hvert fald på papiret.
Hun og ægtemanden Xavier færdes hjemmevant i Montréals intellektuelle kredse og går til ferniseringer og kultiverede middage, hvor man har det meste i munden.
Men så ankommer håndværkeren Sylvain for at renovere parrets nye sommerhus, og han får hurtigt et godt øje til Sophia. Og så udrulles den mest veloplagte og sexede, romantiske komedie, vi har set i årevis.
Hjulpet godt på vej af et overmåde skarpt og vittigt manuskript og en helt utrolig kemi mellem filmens hovedrolleindehavere.
Haydn Festival lørdag 7. september 2024
Ib P. inviterer dig lørdag 7. september 2024 kl. 16:00 med til Haydn-Festival i Musikkonservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C kl. 16:00.
Haydn var en superstar i sin samtid – feteret overalt i Europa som en af de største skikkelser på musikscenen. Han havde Mozart som elev og opdagede Beethoven. Han har komponeret mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens “fader”.
Kl. 16:00 oplæg ved meteorolog Jesper Theilgaard: vejr, klima og årstiderne.
Kl. 17:00 koncert første del af oratoriet (forår og sommer).
Middagspause med mulighed for rullende catering.
Andel del af oratoriet (efterår og vinter).
Medvirkende: Emöke Barath – sopran, Mauro Peter – tenor, Florian Bosch – bas samt Malmö Operakor.
Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af Adam Fischer.
Priser: kr. 250 – 420.
Efter koncerten spisning på en nærliggende nepalesisk restaurant, hvis der er interesse for det.
Christiania lørdag 7. september 2024
Jerry og Lars arrangerer en tur til fristaden Christiania, lørdag den 7. september 2024. Vi har bestilt en rundtur kun for Homogengruppen og vil få en christianit som guide til at vise os rundt i det lille bysamfund og høre historien, der startede for mere end 50 år siden som ”Det sociale eksperiment”, indeholder boliger, virksomheder, kunstgallerier, koncertsteder m.m. og er i stadig forandring og udvikling.
Rundvisningen varer ca. 1,5 time og begynder med en halv times foredrag, efterfulgt af en gåtur i området. Derefter går vi til Restaurant Spiseloppen, hvor der er bestilt bord kl. 18:30 til 2 x 6 personer, dvs. vi fordeles ved to borde således, at vi kan bestille a la carte efter smag og behag.
Rundvisningen koster 60 kr. pr. bøsse og der betales kontant til rundviseren (ikke dankort). Husk lige penge.
Planlægningsmøde fredag 6. september 2024
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 4. kvartal 2024 i forbindelse med bestyrelsesmødet fredag den 6. september 2024.
Hvis du har et eller flere gode forslag til et arrangement – det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte…
Er du meget velkommen til at maile det til bestyrelsen, gerne med ønske om en eksakt dato samt en alternativ dato, så vil bestyrelsen mikse et godt og varieret program sammen.
Husk at skrive mødested, tid og evt. pris samt sidste tilmeldingsfrist i dit forslag. Hvis der er en illustration/foto, du gerne vil have med i Nyhedsbrevet, så vedhæfte det i din mail.
Bestyrelsen vil gerne hjælpe til, men du skal selv have lyst til at være tovholder på dit arrangement.
Bakkens Hvile lørdag 31. august 2024
Ib inviterer dig en tur med til Bakkens Hvile, Dyrehavsbakken 38, 2930 Klampenborg lørdag 31-08-2024 kl. 20:30. Priserne ligger i intervallet 249 – 379 kr.
Bakkesangerinderne er uløselig forbundet med Dyrehavsbakken. Den stolte tradition startede helt tilbage i starten af 1800-tallet, og sangene spænder fra smukke sonetter fra tidernes morgen til Trumps seneste tweet.
Der er spisning inden forestillingen på en af de hyggelige restauranter kl. 18 for dem, der er interesserede.
The Rocking Ghosts koncert søndag 25. august 2024
Ole inviterer dig med til en koncert med The Rocking Ghosts i M.G. Petersens Familiehave, Pile Allé 16, 2000 Frederiksberg søndag 25-08-2024 kl.13:00.
En frokost i de små haver er altid hyggelig. Vi mødes og skal høre musik fra 60’erne. The Rocking Ghosts er bl.a. kendt for hits som Oh,oh what a kiss og Belinda m.fl.
Kom med og hyg dig med vennerne.
Biograftur torsdag 22. august 2024
Svend og Bent inviterer dig med ind at se filmen “Sex” i Grand.
Norske Dag Johan Haugerud (‘Barn’) er tilbage med en hel trilogi: ‘Sex’, ‘Drømme’ og ‘Kærlighed’. Den første af de tre film, ‘Sex’, fik verdenspremiere (og vandt tre priser) i Berlin i februar og handler om to skorstensfejere, som overrasker hinanden. Den ene udpensler en erotisk drøm, hvor han har haft et erotisk møde med David Bowie. Og den anden beretter om tilfældig sex med en anden mand, som han straks har indviet sin hustru i. Og nu har han vanskeligt ved at forstå, hvorfor hun dog mener, at han har været hende utro. Filmen er ikke kun virkelig morsom, men spidder samtidig nutiden og vort samvær i ét og samme, vidunderligt præcise hug.
Inden filmen mødes vi på Oscar Bar og Café på Regnbuepladsen til spisning og fælles hygge.
Grønnegårds Teatret tirsdag 6. august 2024
Jan og Bent inviterer dig atter i år med ind til Grønnegårds Teatrets sommerforestilling i Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, 1260 København K tirsdag 06-08-2024 kl. 19:00.
Årets forestilling er EN IDEEL ÆGTEMAND af OSCAR WILDE, som er en sprudlende og satirisk komedie om moral og hykleri.
Oscar Wildes EN IDEEL ÆGTEMAND er historien om et sandt power couple: Den respekterede politiker Robert Chiltern og hans hustru, Gertrude. De tilhører det britiske societyliv, holder store fester og ser ud til at have alt. Men en aften lægger en mystisk kvinde fra Wien ved navn Mrs. Cheveley vejen forbi til et af parrets selskaber.
Mrs. Cheveley er i besiddelse af et brev, der utvetydigt afslører mørke hemmeligheder om børssvindel og om Robert Chilterns vej til magten. Cheveley kræver Chilterns politiske opbakning til sine egne beskidte forretninger – ellers vil hun afsløre hans korrupte fortid og ødelægge både hans private og professionelle liv.
Vi mødes ved 17-tiden foran palæet med vor medbragte mad og drikkevarer. Der er borde og stole, vi kan sidde på og nyde vores mad, samt hygge os, inden vi går ind i haven for at indtage vore pladser.
Husk et tæppe til at side på og varme sig på.
Billeterne koster kr. 390,- pr styk,
Bagefter er der kaffe og kage i privaten.
Omvisning på Fredensborg Slot lørdag 27. juli 2024
Lars og Jerry arrangerer en omvisning på Fredensborg Slot lørdag 27. juli 2024 kl. 13:30.
Turen arrangeres i privatbiler, hvor medlemmer med bil tager andre med, så alle kan komme nemt derop.
Rundvisningen starter med 45 minutter på slottet efterfulgt af 45 minutter i den private have.
Rundvisningen koster 135 kr. pr. person.
Jazz i M.G. Petersens Familiehave 14-07-2024
Ib P. inviterer dig søndag 14. juli 2024 med ind i M.G. Petersens Familiehave, Pile Allé 16, 2000 Frederiksberg kl. 13:00 til frokost og en Jazzkoncert med Daimi bakket op af Louisiana Jazzband, der starter kl. 14:00.
Daimi er lige fyldt 80 år, men er stadig still going strong. Så kom med til en hyggelig eftermiddag i gode venners lag og få en dejlig oplevelse.
Jazzcruise torsdag 11. juli 2024
Så er det tid til jazzcruise igen i de københavnske kanaler med afgang fra Ved Stranden 26, 1061 København torsdag11-07-2024 kl. 15:15. Kom og nyd turen sammen med Ole.
Prisen er 199 kr. Billetter køber I selv på Stromma.dk . Sejladsen varer 1 time og 15 minutter, hvor Bandet Leonardo Pedersens Zebrass spiller swing og New Orleans funk.
I må gerne selv tage drikkevarer med, men vær opmærksom på, at der ikke findes toilet ombord.
Vi mødes 1/2 time før kl. 14:45, så vi kan sidde sammen.
Sommerfest lørdag 6. juli 2024
Homogengruppens sommerfest foregår i år på Hummeren på Ishøj Havn. Vi har her hele overetagen for os selv, og her vil du få en dejlig buffet. Hertil kan du nyde et udvalg af forskellige drikkevarer.
Når vi har spist, så bliver der spillet op til dans til playliste udvalgt af vores medlem Lars R,, så du kan få gjort kål på nogle af de indtagne kalorier.
Når du trænger til frisk luft kan du gå ud på balkonen og nyde udsigten ud over Ishøj Havn og hygge dig med vennerne i gruppen.
Desuden vil der blive kaffe/te med sødt til.
Biograftur torsdag 20 juni 2024
Svend inviterer dig ind at se “Til verdens ende” i Grand.
Viggo Mortensen har instrueret historien om to elskende i det vestlige USA i 1860’erne. Den egenrådige Vivienne (Vicky Krieps) indleder et forhold til den danske immigrant Holger Olsen (Viggo Mortensen), og de starter et liv sammen i hans beskedne hjem i en lille flække i Nevada.
Men borgerkrigen skiller dem ad, og Vivienne må klare sig selv i deres nye hjemby, som kontrolleres af korrupte politikere og skrupelløse individer.
Irma – en designhistorie torsdag 13. juni 2024
Tag med Lars og Jerry til nutidshistorie på udstillingen om det ikoniske, hedengangne blå Irma-univers: et stærkt Brand med klar design holdning, der bl.a. udmøntede sig i de legendariske blå kaffedåser, kunstposer, det velkendte logo – og ikke mindst de æglæggende neon-høns ved Søerne. Et populært fælleseje som ”supermarkedet, der bragte kunst og design ind i folks hverdag”.
Vi mødes torsdag den 13. juni kl. 17:00 i forhallen på Design Museum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet) i Bredgade 68, 1260 København K.
Der er aftenåbent hver torsdag til kl. 20:00 og vi har afsat to timer til at se Irma-udstillingen samt de øvrige igangværende udstillinger, som museet huser.
Vi mødes igen kl. 19:00 i forhallen og spadserer sammen til den nærliggende Café Petersborg, Bredgade 76, hvor vi har bestilt bord til aftensmad efter eget valg kl. 19:15. Her kan du få 10% med Forbrugsforeningens betalingskort.
Bemærk: vi har bestilt bord til 10 personer, så først-til-mølle-princippet gælder. Således bliver vi et mindre og ”intimt” selskab.
Entre til museet er kr. 130,- og hvis du er medlem af Ældresagn gives 20 % rabat, så entrebilletten kun koster kr. 104 pr. voksen. Politiken Plus giver 20 % rabat for 2 personer.
Nivaagaard søndag 2. juni 2024
Hans Christian inviterer dig med på en søndagstur til Nivaagaards Malerisamling og rododendronpark, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå kl. 11:30.
Først ser vi den skønne malerisamling med efterfølgende frokost i museets hyggelige café.
Samlingen består af malerier fra italiensk renæssance (især 1500-tallet), nederlandsk barok (1600-tallet) og dansk guldalder (ca. 1800-1850). Museet indsamler fortsat værker, primært inden for dansk guldalder – men størstedelen af malerisamlingen stammer fra Johannes Hage.
Det var i årene 1895-1905, at grundstenen til Malerisamlingen blev lagt. Med tog rundt i Europa – og med midler fra den omfattende teglværksproduktion i slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet – indkøbte Johannes Hage væsentlige værker fra renæssancen og barokken. Og i Danmark havde han fokus på guldalderens mestre. I 1908 donerede Johannes Hage sit livsværk til offentligheden – og kunsttemplet han havde fået bygget til sin voksende kunstsamling i umiddelbar nærhed af sit hjem, Nivaagaard, blev et offentligt tilgængeligt museum.
Efter frokosten går vi en tur rundt i den store flotte park. Museet er beliggende i en skøn park, der er udlagt som romantisk have med store, gamle træer og et væld af rododendron. Det meste af parken er offentlig tilgængelig året rundt. I slutningen af maj og begyndelsen af juni står rododendronerne i fuldt flor, og haven er et sandt bombardement af blomster og farver. Haven er i stadig forandring, idet der stadig sker nyplantninger. Især inden for de sidste par år er det beplantede areal blevet udvidet med 500 nye rododendroner hvert år.
Museet ligger 10 minutters gang fra Nivå Station på Kystbanen.
Entréen er 100 kr.
Middag på Restaurant Mahalle 25. maj 2024
Kom med Ulrich og Carsten og få en hyggelig lørdag aften på Nørrebro. Vi skal besøge den Libanesiske restaurant Mahalle, Nørrebrogade 51, 2200 København N lørdag 25. maj 2024 kl. 18:00.
Mahalle er en autentisk madoplevelse, der sender dig på en smuk og velsmagende sviptur til det eksotiske Mellemøsten.
Oplev de mange små madoplevelser til en billig pris på den lille hyggelige restaurant. Gå ind på deres hjemmeside www.mahalle.dk og se deres spændende retter.
Hos Mahalle er der en stor vifte af veganske og vegetarretter, men der er også mulighed for at få kød på menuen. Der serveres ikke drikkevarer med alkohol, men det skal ikke afholde dig fra at deltage.
Der er plads til maks. 10 personer.
Enigma søndag12. maj 2024
Jesper inviterer dig med ind på det gamle Østerbro Posthus, Øster Alle 1, 2100 København Ø, hvor der er etableret et nyt museum ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation, søndag 12-05-2024.
Metro: Trianglen.
Vi mødes kl. 11.00 ved indgangen til museet.
Entréen koster 140 kr. Ældresagen giver 20% rabat på billetten.
Der er afsat et par timer til at se udstillingerne. Når vi har set nok, går vi til “Brasserie Post“, der ligger i tilknytning til museet. Her kan man enten spise frokost eller få kaffe og kage.
Gavnø Tulipanfestival torsdag 10 maj 2024
Jerry og Lars arrangerer en forårstur til Gavnø Slot, Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 9. maj 2024, hvor Danmarks største tulipanfestival hvert år kan opleves med tusindvis af farverige løgblomster, præsenteret af avlere fra Holland, England og Danmark.
Der bliver hvert år udlagt nye bede med nye og gamle tulipansorter, anlagt i forskellige formationer. Desuden kan vi nyde hele slotsparken samt bese selve slottets historiske og restaurerede rum.
Gavnø slot ligger i Karrebæk Fjord, sydvest for Næstved, og da turen ud og hjem foregår med bil fra Hovedstadsområdet (medmindre man vil cykle?) er deltagerantallet selvsagt afhængig af, hvor mange der lægger bil til og kan tage nogen med. Man deles som vanligt efterfølgende om kørselsudgifterne.
Vi forventer at være ved Gavnø Slot kl. 11:00 og skal således køre fra København ca. kl. 10:00. Vi koordinerer, hvem der kan tage hvem med, når vi har det eksakte deltagerantal.
Restaurant Kreta lørdag 4. maj 2024
Martin Holst vil gerne gentage succesen fra sidste år på den hyggelige Restaurant Taverna Kreta, Jagtvej 59, 2200 København N, der ligger lige over for Nørrebros runddel metro station, lørdag den 4. maj kl. 18:00.
Kom med og nyd den græske mad i godt selskab med dine venner i Homogengruppen. Martin bestiller bord til 6 personer, så hurtig tilmelding tilrådes.
Biograftur fredag 3. maj 2024
Svend og Bent inviterer dig med ind at se den tyske film “Rød himmel”.
Rød himmel undersøger to økologier: den allermindste og den allerstørste.
Filmen sætter en særligt eksotisk del af pattedyreriget under lup. Nemlig habitat og adfærd hos en forfatter i skrivekrise op til en forlagsredaktørs besøg og endelige dom over det seneste værk.
Habitat: et afsidesliggende sommerhus ved Østersøen, hvor forfatteren Leon sammen med vennen Felix, der skal lave en fotoserie, endelig kan få fred til at skrive sin anden roman færdig, inden redaktøren ankommer om få dage.
Adfærd: afvigende, selvoptaget, selvretfærdig, aggressiv, presset, ubekvem, grænseoverskridende, gnaven, ulidelig, kæderygende, skulende.
Det viser sig, at det idylliske hus ikke er tomt, og arbejdsroen indfinder sig ikke.
Issælgeren Nadja er kommet dem i forkøbet og har etableret sig i husets største soveværelse, hvor hun har højlydt sex med livredderen Devid.
Felix vil også hellere på stranden, glo på Devid og hygge sig end at arbejde. Måske er et trekantsdrama under opsejling? Der larmes og drikkes. Der er også myg. Og da redaktøren dukker op, er han så ikke også mere interesseret i Felix’ ganske få strandbilleder end i Leons manuskript? Og hvorfor er alle så irriterende?
I den større økologi er himlen rød af skovbrande og uundgåelige katastrofer, der nærmer sig.
Rød himmel er et kammerspil og et portræt af kunstneren som selvoptaget ung mand, der ikke forstår noget omkring sig. Hverken de relationer han indgår i, eller den verdensbrand, der nærmer sig i fyrreskovene omkring sommerhuset.
Karen Blixen – Rungstedlund søndag 28. april 2024.
Tag med Marcelo og Christian og gamle og nye venner til Karen Blixen museet Rungstedlund – Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst søndag 28. april kl. 11:00.
Vi mødes ved indgangen til museet.
Bagefter er der reserveret bord på Rungsted Kro – Rungstedvej 84, 2960 Rungsted Kyst til frokost kl. 13.
Restaurant Taverna Kreta lørdag 4. maj 2024
Martin Holst vil gerne gentage succesen fra sidste år på den hyggelige Restaurant Taverna Kreta, Jagtvej 59, 2200 København N, der ligger lige over for Nørrebros runddel metro station, lørdag den 4. maj kl. 18:00.
Kom med og nyd den græske mad i godt selskab med dine venner i Homogengruppen. Martin bestiller bord til 6 personer, så hurtig tilmelding tilrådes.
Biograftur fredag 3.maj 2024
Svend og Bent invitere dig ind at se den tyske film “Røde himmel” i Grand.
’Rød himmel’ udspiller sig et sted på den tyske Østersøkyst, hvor himlen lyses op af en skovbrand, der bevæger sig nærmere og nærmere filmens persongalleri.
Da Leon og Felix (Thomas Schubert og Langston Uibel) ankommer til en idyllisk beliggende sommervilla, er det meningen, at Leon skal skrive videre på sin anden bog, mens Felix vil forberede sig på sin optagelsesprøve til Kunstakademiet.
Men deres arbejdsdisciplin udfordres af husværtinden Nadja (Paula Beer), der er mere livlig, end de kunne havde forudset – også på kærlighedsfronten samtidigt med, at Felix er optaget af livredderen Devid.
Petzolds seneste karakterdrama hjembragte ham Sølvbjørnen i Berlin og er i tilgift hans mest morsomme film til dato.
Karen Blixen – Rungstedlund søndag 28. april 2024.
Tag med Marcelo og Christian og gamle og nye venner til Karen Blixen museet Rungstedlund – Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst søndag 28. april kl. 11:00.
Vi mødes ved indgangen til museet.
Bagefter er der reserveret bord på Rungsted Kro – Rungstedvej 84, 2960
Classic Carhouse søndag 21. april 2024
Mats inviterer dig med til at besøge det nye Classic Car House, Kongevejen 79, Kongens Lyngby søndag 21 april kl. 11:00.
Bus 184 kører fra Nørreport Station 10:22, Ryparken Station 10.33, Lyngby Station10:48 med ankomst på stoppestedet Frilandsmuseet 10:53.
Billetter kan købes på hjemmesiden for 120 kroner.
Der ligger også en restaurant Willys Bistro & Diner lige ved siden af, så vi kan få noget spiseligt.
Det bliver sikkert interessant at se de gamle biler fra vores ungdom.
Biograftur torsdag 18.april 2024
Bent inviterer dig ind at se filmen Hammerskjöld i Grand Teatret.
Den svenske film ‘Hammarskjöld’ er et politisk drama om den verdensberømte svenske diplomat Dag Hammarskjöld.
Mikael Persbrandt, der bl.a. er kendt fra den Oscar-vindende danske film Hævnen, kan ses i rollen som Dag Hammarskjöld.
I 1961 har Dag Hammarskjöld et år tilbage i sin stilling som FN’s Generalsekretær. Efterfølgende skal han flytte til sit hus på Österlen og nyde den længe ventede frihed.
Samtidig raser den kolde krig for fuld kraft, og brændpunktet er Congo. Dag Hammarskjöld påtager sig opgaven at formidle fred og enhed i landet. En umulig opgave, ifølge mange. En selvmordsmission, ifølge andre.
Dag Hammerskjöld død i er stadig omgivet af mystik, og senest dykkede Mads Brüggers danske dokumentar Cold Case Hammarskjöld mere ned i sagen.
Filmen er instrueret af danske Per Fly, der tidligere har stået bag filmen Monica Z om en anden kendt svensker, nemlig Monica Zetterlund.
Weyse og hans samtid mandag 15-04-2024
Tag på opdagelsesrejse i den tidlige danske romantiks musik, poesi og klang sammen med Ib til arrangementet ”Weyse og hans samtid” mandag 15. april 2024 kl. 19:30 i Danske Musikkonservatorium (Studiescenen indgang Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C).
Oplev musikken som den måske blev hørt af dem, der skrev og opførte den, men lige så levende som var den skrevet i går. I centrum står 250-års fødselaren Weyse, hvis sange og klavermusik belyses af hans læremestre, samtidige og efterfølgere, bl.a. Haydn, Mozart, Beethoven, Schulz og Kuhlau. Konservatoriets sang- og musikstuderende opfører værkerne på konservatoriets samling af historiske instrumenter.
Gratis adgang.
Der er spisning på den nepalesiske restaurant Nepali Bhanca, H.C. Ørstedsvej 50D, 1859 Frederiksberg C, som ligger lige i nærheden, kl. 17:30, for dem, der måtte være interesserede.
Generalforsamling og forårsfest lørdag 13. april 2024
Årets generalforsamling er i år lagt sammen med årets forårsfest i beboerhuset i Værløse, hvor vi først afholder generalforsamlingen.
Herefter forstætter vi med festen, hvor skal nyde en 3-retters menu fra Smageriet.
Vi hygger med sang, og efter maden bliver der mulighed for en dans til musik fra 80’erne og 90’erne. Desuden serveres kaffe med en lille en og chokolade til.
Operakoncert søndag 7. april 2024
Ib inviterer dig med ind til Operakoncert med unge talenter fra Operaakademiet og Konservatoriet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K kl. 19:30.
Solister fra Operaakademiet og Kongelige Danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester dirigeret af Giordano Bellincampi opfører highlights fra operalitteraturen af bl.a. Händel, Mozart, Rossini, Gounod, Puccini, Verdi og Strauss.
Iscenesættelse: Kasper Holten
LOUISIANA søndag 24. marts 2024
Jesper inviterer på tur til udstillingen Chaïm Soutine på Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk søndag den 24. marts 2024.
Maleren Chaïm Soutine regnes for en af den såkaldte Pariserskoles førende ekspressionister – en central skikkelse i den klassiske modernisme, som med et intenst dirrende, foruroligende og forrevet billedsprog på mesterlig vis indfanger sin tid omkring og mellem de to verdenskrige.
Vi mødes foran indgangen til museet kl. 11.00, og først går vi så til cafeteriaet, hvor vi får noget at spise og drikke.
Derefter ser vi udstillingen og resten af museet.
Entréen er 145 kr. Mulighed for 25% rabat med DSB Plus.
Havneringen – vandretur og middag onsdag 20. marts 2024
Hans Christian inviterer dig onsdag 20. marts 2024 med på en vandretur på Havneringen fra Kongens Nytorv Metrostation til Spiseriet på Teglholmen.
Vi mødes på metroopgangen fra Cityringen på hjørnet af Kongens Nytorv og August Bournonvilles Passage kl. 15:30.
Herfra går vi ad Tordenskjoldsgade ned til Havnegade, hvorfra vi går langs Havneringen via Slotsholmen, Kalvebod Brygge, Havneholmen til Spiseriet, Teglholmen 10F, 2450 København S, hvor vi spiser en hyggelig middag sammen.
Undervejs kommer vi blandt andet forbi det nye Ikea varehus på Carsten Niebuhrs Gade samt den nye fjernbusterminal overfor. På toppen af Ikea er der en stor taghave med udsigt over Vesterbro og omegn. Længere fremme kommer vi forbi Havneholmen, Enghave Brygge, inden vi når frem til Teglholmen.
Biograftur torsdag 14. marts 2024
Denne gang skal vi at se filmen “All of Us Strangers” i Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 Købehavn N.
I det romantiske drama ‘All of Us Strangers’ møder Adam den gådefulde Harry en aften i en mennesketom boligblok i London. Harry vender snart op og ned på Adams hverdag.
Der opstår et forhold mellem dem, men Adam er svært optaget af fortidens minder og drages tilbage til sit barndomshjem i forstæderne, hvor hans forældre ser ud til at bo, som de gjorde, inden de døde for 30 år siden.
Ølsmagning på Frederiksberg søndag 10. marts 2024
Kom til ølsmagning, søndag 10-03-2024 kl. 16:00 hos vort medlem Bo, som ejer TAP21, H.C. Ørstedsvej 21, 1879 Frederiksberg og afprøv dine smagsløg med øl, som du sikkert ikke har smagt før.
Vi bliver budt på seks forskellige øl, og i løbet af ca. to timer bliver vi både klogere på processer, malt, humle, aromaer, smagsnuancer og ikke mindst passionen for godt håndværksøl.
Prisen for ølsmagningen med vand og snacks på bordet, er 180 kr. pr. bøsse.
Vi har mulighed for at nyde lækre pizzaer efter smagningen og fortsætte hyggen med de andre homogene ølnydere.
Pizzaerne leveres fra restauranten MaMeMi. En pizza koster 119 kr. og skal forudbestilles. Mere herom til de tilmeldte deltagere efter tilmeldingsfristen.
Righoldige muligheder for at udforske resten af udvalget af øl på haner, flasker og dåser til alm. betaling med 10% rabat.
Madaften hos Svend onsdag 6. marts 2024
Svend inviterer til madaften onsdag den 6. marts 2024 i privaten i Rødovre.
Der er plads til max. 8 personer, og Svend sørger for mad, kaffe m.m. Du medbringer selv drikkevarer til eget forbrug.
Kom og få en hyggelig aften i gode venners selskab under private former det langsomt spirende forår.
Davids Samling samt frokost lørdag 2. marts 2024
Jerry og Lars arrangerer en tur til Davids Samling, Kronprinsessegade 30, 1306 København K.
Samlingen blev stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efter sin død i 1960 efterlod sine omfattende samlinger til eftertiden i dét hus, han selv beboede, og som den dag i dag er åbent året rundt og helt gratis adgang for os alle.
Samlingerne omfatter Islamisk samling, ældre europæisk kunst samt nyere dansk samling og består af malerier, skulpturer, møbelinventar, kunsthåndværk med meget mere.
Vi mødes i receptionen og har afsat lidt over to timer til museet. Kl. 13:30 har vi bestilt bord til 10 personer på en nærliggende frokostrestaurant.
Roskilde Domkirke 25. februar 2024
Steven og Steen inviterer dig med på en rundvisning i Roskilde Domkirke, søndag 25. februar 2024.
Vi mødes i Konventhuset Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde kl.12:45.
Herefter vil vi blive guidet igennem kirken, høre om det fantastiske bygningsværk samt kirkens historie, hvor konger og dronninger er lagt til hvile.
Vi slutter i Konventhuset hvor der vil være en sandwich, øl, vin, kaffe og te.
Middag på Nha Trang 16. februar 2024
Hans Christian inviterer dig sammen med dine venner fra Homogengruppen til en dejlig vietnamesisk aften på den lille hyggelige restaurant Nha Trang, Jesper Brochmandsgade 11, 2200 København N.
Her i den kolde vintertid luner det med lidt eksotisk sydøstasiatisk mad.
Her kan du for eksempel få rispapirruller, pho suppe, papaya salat, nudel- og risretter m.v. Der er mulighed for at vælge à la carte eller mellem 3 menuer.
Biograftur fredag 9. februar 2024
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen fredag 09-02-2024. Denne gang skal vi se den franske film Pot-au-feu.
Pot-au-feu er en foodies drøm. Kokken Eugenie er uden sidestykke, og hun har arbejdet for den berømte gourmet Dodin i mere end 20 år.
Som tiden er gået, har gastronomi og gensidig beundring udviklet sig til et romantisk forhold. Et forhold hvorfra den ene lækrere ret efter den anden udspringer og forbløffer verdens mest berømte kokke. Eugenie er glad for sin frihed og har aldrig haft et ønske om at gifte sig med Dodin. Derfor beslutter han sig for at gøre noget, han aldrig har gjort før. At lave mad til hende.
Johann Strauss – Gallakoncert mandag 5. februar 2024
Ib byder dig velkommen til ægte wienerstemning i DR Koncertsalen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København med K&K Philharmoniker Orkestret, og de udtryksfulde dansere fra K&K ballet.
Også denne gang kan publikum glæde sig til et brag af en finale, når orkesteret spiller “An der schönen blauen Donau” og “Radetzkymarch”.
Vi skal jo have noget at spise inden koncerten, så vi finder et godt sted, helst i nærheden.
Thorvaldsens Museum og frokost på 1733 lørdag 20. januar 2024
Tag med Lars og Jerry på Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K lørdag den 20. januar 2024 kl. 11:00, hvor vi mødes i forhallen.
Denne storslåede perle på Slotsholmen blev indviet i 1848, fire år efter billedhuggeren Berthel Thorvaldsens død og ti år efter hans hjemkomst fra Rom.
Thorvaldsen ligger begravet i museets indre gårdrum. Museets hovedværker er de originale gipsmodeller, der blev brugt ved fremstillingen af hans endelige marmor – og bronzeværker.
Når vi har ”set os mætte” slår vi et smut over kanalen – til Restaurant 1733, Nybrogade 14, hvor vi ca. kl. 13:15 har bestilt bord til 10 personer til en frokost efter eget valg og pengepung.
Middag på Nepali Bhanca lørdag 13. januar 2024
Kom med Ib ind med nye og gamle venner og nyd de veltilberedte retter fra Nepal i den lille hyggelige restaurant Nepali Bhanca H.C. Ørstedsvej 50D, 1879 Frederiksberg C lørdag 13. januar 2024 kl. 19:00.
Gå evt. ind på deres hjemmeside: www.nepalibhanca.dk og se deres spændende retter.
Biograftur torsdag 11. januar 2024
Vi skal ind at se filmen “Bedre tider”.
Da de tre brødre Oscar, Karl og Lukas ved et tilfælde opdager, at deres fars bageri står overfor konkurs og at deres familiebageri er truet af lukning, rykker de sammen for at redde familiens arv og deres fars eneste glæde efter deres mors død. Deres far – den evigt optimistiske arbejdshest Vagn har dog allerede en plan. Han vil gentage sin ungdoms succes, men i stedet for at lave verdens største romkugle, vil han slå rekorden for verdens største træstamme og på den måde tjene pengene hjem. Brødrene står klar til at hjælpe deres far, mens de uundgåeligt hver især bearbejder den sorg, det var at miste deres mor for et halvt årti siden…BEDRE TIDER er en hjertevarm og ærlig familiefortælling om, hvordan sammenhold kan skabe håb i selv svære tider. En feelgood film om at turde give slip på fortiden og leve i nutiden.
Messias i Holmens Kirke torsdag 21. december 2023
Ib inviterer dig også med denne jul ind at høre Händels dejlige juleoratorium Messias i Holmens Kirke torsdag 21. december kl. 19:30.
Julemarked i Lübeck 20. december 2023
Ib inviterer dig med til Lübeck, der har et af de hyggeligste julemarkeder i Tyskland ved siden af den gamle rådhusbygning.
Vi går rundt i byen og ser dens juleudsmykning og nyder eftermiddagskaffen og en god kage på Café Niederegger, hvor der også er mulighed for at købe den kendte marcipan.
Der er afgang med Flix bussen fra Ingerslevgade (tæt ved Hovedbanegården) kl. 6:10 med ankomst til Lübeck kl. 10:40 og hjem igen kl. 19:05 med ankomst til Ingerslevgade kl. 23:40.
De Homofones julekoncert 17-12-2023
Carsten inviterer dig med til De Homofones traditionelle og gratis årlige julekoncert søndag 17-12-2023 kl. 16:00 i Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N.
Kom i god tid, der er rift om pladserne. Lad os få noget varmt at drikke bagefter på en lokal café.
Biograftur onsdag 13-12-2023
Denne gang skal vi ind at se “Maestro” instrueret af Bradley Cooper, som også spiller hovedrollen.
Dramaet ‘Maestro’ er filmen om den legendariske Broadway-komponist Leonard Bernstein, der bl.a. har stået bag musikken til musicalen ‘West Side Story’.
Det biografiske drama er bl.a. også historien om den komplekse kærlighedshistorie mellem Leonard og hans hustru Felicia Montealegre. Fra de mødte hinanden til en fest i 1946 og deres 25 år lange ægteskab.
Ved siden af ægteskabet dyrker Leonard sine biseksuelle tilbøjeligheder.
Julehygge søndag 10-12-2023
Martin inviterer hjem i sin lejlighed på Nørrebro til julehygge med Glühwein – den tyske udgave af gløgg uden mandler og rosiner – og æbleskiver, så vi kan ønske hinanden en glædelig jul og have en hyggelig eftermiddag.
Julefrokost lørdag 02-12-2023
Hvad enten du tror på julemanden eller ej, så er han igen ved at gøre sig klar til årets hyggeligste traditioner. Det samme gælder naturligvis også Homogengruppens bestyrelse.
Vi vil også i år indkøbe de lækreste retter, som vi har gjort flere gange før. Tag nissehuen på og gør dig klar til at komme med og nyde fællesskabet.
Du kan forvente 8 forskellige retter: sild, fiskefilet, laks, kamsteg, roastbeef, mørbradbøf, leverpostej og ikke mindst risalamande. Vanen tro vil der naturligvis være 2 mandler og 2 mandelgaver, så det gælder om at spise op.
Der vil selvfølgelig også være Kaffe, the, og lidt guf til.
Bestyrelsen sørger for: Maden, Velkomstdrik, Snaps & Mandelgaver.
Du medbringer: Drikkevarer til eget brug samt godt humør.
Vi fortsætter vores fejring af jubilæet med en billig pris, så du kan glæde dig over at juleballet i år kun koster kr.150,00.
Julekoncert i Trinitatis kirke fredag 01-12-2023
Det er blevet en tradition at mødes den 1. december på Aids-dagen til en stemningsfyldt koncert for AIDS-fondet i Trinitatis Kirke, Landemærket 2, 1150 København K kl. 19:30.
En smuk og stemningsfuld julekoncert, hvor musik og ord bringer os videre ind i december. Entréindtægten går ubeskåret til AIDS-Fondets vigtige arbejde. Billetsalg: billetten.dk (evt. overskydende billetter sælges i døren).
Billetter købes online af den enkelte: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/116908 – (Hvis ikke, der er udsolgt, kan usolgte billetter købes i døren).
Entré: Kr. 150 plus gebyr. Dørene til kirken åbner kl. 19.00.
Lad os mødes efterfølgende til en kop kaffe/varmt eller hvad vi nu har lyst til.
Koncerten varer 1 time om 15 minutter.
Øregård Museum lørdag 25. november 2023
Benny inviterer dig med på Øregaard Museum, Øregaard Allé 2, 2900 Hellerup lørdag 25. november.
Her skal vi se udstillingen ”A Diamond Jubilee – Ole Lynggaard Copenhagen – 60 år i smykkernes verden”.
På Øregaard bliver der vist en udstilling om familien Lynggaards smykkekunst gennem 60 år. Jeg kunne tænke mig, at I sammen med mig så det kunstneriske og håndværksmæssige arbejde, der er lagt i smykkerne.
Bagefter kan vi få noget at spise på cafeen.
Entre: 90 kroner.
Julemarked søndag 19. november 2023
For første gang laver Lars og Jerry en fælles tur til det smukke Bernstorff Slot, Jægersborg Allé 93, 2820 Gentofte, for at få lidt julevarme ind under vesten.
Vi håber at flere af jer også kunne få lyst til at tage med og få denne oplevelse sammen med os.
Hvad kan vi forvente at se?
Der skulle være over 90 udstillere både ude og inde, alt hvad hjertet begærer. Bl.a. julepynt, brugskunst, lækre delikatesser, juletræer, dekorationer, julegodter, glaskunst, mode og andre julegaveideer.
Det koster 100 kr. at komme ind og har du lyst til at deltage, så køber du blot selv billetten. køb den på nettet – lettest Julemarked på Bernstorff Slot 2023 – CHPevent
(Billet kan købes ved indgangen, men der må du forvente kø)
Planlægningsmøde 17. november 2023
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 1. kvartal 2024 i forbindelse med bestyrelsesmødet fredag den 17. november 2023.
For at få et så varieret program som muligt, så vær aktiv og send forslag til et arrangement – det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte…
Så er du meget velkommen til at sende det til bestyrelsen, gerne med ønske om en eksakt dato samt en alternativ dato, så vil bestyrelsen mikse et godt og varieret program sammen.
Husk at skrive mødested, tid og evt. pris samt sidste tilmeldingsfrist i dit forslag. Hvis der er en illustration/foto, du gerne vil have med i Nyhedsbrevet, så vedhæft det i din mail.
Bestyrelsen vil gerne hjælpe til, men du skal selv have lyst til at være tovholder på dit arrangement.
Biograftur torsdag 9. november 2023
Svend og Hans Christian inviterer dig med ind i Dagmar torsdag 09-11-2023, hvor vi skal se filmen “Hygge”.
Den danske film ‘Hygge!’ er et komediedrama om noget af det danskere er allerbedst til.
Filmen handler om syv venner, der mødes til en overdådig middag i et idyllisk sommerhus. Scenen er sat til en skøn aften med god mad, dejlig vin og ikke mindst masser af hygge.
Men under overfladen lurer en række tikkende bomber af hemmeligheder og intriger, og en vild selskabsleg, hvor alle skal dele alt fra deres telefoner, får hyggen til at slå revner.
Vennerne forsøger krampagtigt at bevare den gode stemning, alt imens en lavine af skeletter vælter ud af skabet og truer med at vende op og ned på alting…
På rollelisten finder man bl.a. Sofie Torp, Joachim Fjeldstrup, Jesper Groth og Nicolai Jørgensen.
Filmen er instrueret af islandske Dagur Kári, der tidligere bl.a. har stået bag Virgin Mountain.
Den frie udstilling søndag 05-11-2023
Søndag den 5. november 2023 inviterer Jesper dig på tur til Den Frie Udstilling, hvor vi skal se den traditionsrige Kunstnernes Efterårsudstilling. Det er en udstilling af samtidskunst, som har været afholdt hvert år siden 1915.
Den Frie Udstillings bygning er tegnet af J. F. Willumsen i 1898 og stod oprindeligt i Aborreparken, indtil den blev flyttet til sin nuværende placering på Oslo Plads.
Vi mødes ved indgangen til Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 København Ø lige over for Østerport station.
Der er afsat to timer til at se udstillingen. Når vi har set os mætte på kunst, går vi til Den Frie Udstillings café Pegasus, hvor vi får noget at spise og drikke.
Frokost hos Jes og Jens-Peder 04-11-2023
Jes og Jens-Peder afholder en frokost lørdag den 4. november 2023 deres private hjem.
De sørger for mad, drikkevarer, kaffe mm.
Der er plads til 12 personer, og prisen er 325 kr.
Kom med og få en hyggelig dag sammen med andre venner i Homogengruppen.
Middag på Krebsegården fredag 03-11-2023
Hans Christian har reserveret bord til 6 personer på Krebsegården.
Så hvis du har lyst til en hyggelig aften i gode venners selskab, så meld dig til at spise en dejlig middag på den hyggelige Restaurant Krebsegården, Studiestræde 17, 1455 København K, hvor de 2 norske værter vil kræse om os.
Restauranten serverer en tastingmenu, hvor man får mindre portioner af månedens menu, hvortil der kan tilvælges en vinmenu. Man kan også spise à la carte.
KAFFESLABBERAS fredag 27-10-2023
Et hyggeligt aftenmøde hjemme hos Lars og Jerry på Frederiksberg
Er du NY i gruppen, eller har du endnu ikke fået gang i dit medlemskab? så er dette arrangement målrettet til DIG.
Kom og lær os bedre at kende. Denne aften bliver du forhåbentligt mere tryg på, hvem og hvad Homogengruppen er og kan.
Hvert år samler vi både nye og ikke helt nye medlemmer til dette arrangement. Vi har naturligvis begrænset plads MAX 10 så de nyeste medlemmer har 1. prioritet, men det plejer at passe.
Arrangementet koster kr.30,00 og vi byder på Kaffe, the, brød, øl, vand, glas vin og måske lidt guf.
Ordet er frit, gode ideer modtages med kyshånd, ønsker noteres og vi forsøger at komme tættere på dig og lytter til, hvad der fik dig til at melde dig ind.
Medlemskab og samvær med ligesindede. Vi har omtrent 60 arrangementer årligt, så der skulle nok være noget for dig også.
Restaurant Charm – Thai fredag 20-10-2023
Du får nu mulighed for en hyggelig middag på Restaurant Charm – Thai, Toldbodgade 7, 1253 København K sammen med andre venner i Homogengruppen.
Carsten har reserveret bord til 10 personer til kl. 18:30 – Kom og vær med – få en hyggelig fredag aften med en velsmagende menu og retter fra det thailandske køkken.
Hvis du vil se menuerne på forhånd, er du velkommen til at se på Charms´s hjemmeside https://restaurantcharm.dk/da-DK
Kulturnatten i København fredag 13-10-2023
Hvad har du lyst til at se?
Skal vi besøge William, der har vagt på SMK – Statens Museum for Kunst – Besøge Arbejdermuseet, Amalienborgmuseet, Brumleby Museet, Christiansborg Slotskirke, Den Danske Frimurerorden, Højesteret, Københavns Byret eller noget helt andet.
Kom og vær med til at sammensætte en sjov, spændende og hyggelig aften i København, helt efter dine egne ønsker og del glæden med os andre i Homogengruppen.
Se programmet for Kulturnatten 2023
Giv besked til Carsten med dine ønsker til, hvad vi skal besøge. Så vi kan få sammensat et realistisk program.
Du skal købe et Kulturpas for 110 kr. for at komme ind de forskellige steder.
Kulturpasset findes både digitalt og som badge, men du skal ikke have begge dele.
Hvis du hellere vil have Kulturpasset til at sætte på jakken, kan du fra den 2. oktober købe et Kulturpas i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet eller online Køb Kulturpas (kulturnatten.dk).
Den 13. oktober giver et Kulturpas dig mulighed for at rejse frit med bus inkl. havnebusser, tog og metro i Hovedstadsområdet (zone 1-99) fra kl. 16.00 til kl. 04.00.
Og ikke nok med det, giver Kulturpasset også adgang til særlige veteranbusser og Strommas både, der sejler kanalrundfart hele aftenen.
Biograftur onsdag 11.oktober 2023.
Svend og Hans Christian inviterer dig med ind i biografen onsdag 11-10-2023.
Vi skal denne gang ind at se “Bastarden”. Den fattige soldat Ludvig Kahlen ankommer i 1755 til den golde jyske hede med et eneste mål; at følge kongens kald om at opdyrke jorden og derved selv opnå rigdom og ære.
Men Kahlen får hurtigt en fjende. Den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel, som er enehersker på egnen, mener at heden tilhører ham og ikke kongen.
Da De Schinkels fæstebonde stikker af sammen med sin hustru Ann Barbara og søger tilflugt hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind for at drive Kahlen væk og samtidig få en grusom hævn.
Kahlen bøjer sig ikke, men tager stædigt den ulige kamp op og risikerer nu både sit liv, men også båndet til den lille umage familie, som er opstået omkring ham på heden
Hovedrollen som Ludvig Kahlen spilles af Mads Mikkelsen.
Vandretur langs Mølleåen og gennem Dyrehaven søndag 8. oktober 2023
Hans Christian inviterer dig med på en efterårsvandretur i Nordsjælland søndag 08-10-2023. Vi mødes på Jægersborg Station Herfra tager vi Nærumbanen på den smukke tur langs Mølleåen fra Nærumbanens perron til Ravnholm Station.
Her starter vandreturen videre langs Mølleåen via Stampen til Rådvad, hvor vi kommer ind i Dyrehaven. Vi går forbi Eremitageslottet ned til Peter Lieps Hus. Undervejs finder vi et sted at sætte os at spise vores medbragte mad og drikke. Til slut kan vi tage en kop kaffe eller drink på Peter Lieps Hus.
Turen slutter på Klampenborg Station, hvorfra vi kan tage toget tilbage. Ruten bliver på 7,6 km. Såfremt det bliver dårligt vejr, aflyses turen.
Operafilm Flagermusen 6. oktober 2023
En lidt ældre, men meget festlig forestilling – med både sproglige, musikalske og mimiske jokes. Fra Covent Garden, optaget en nytårsaften for ca. 40 år siden, så der er også inviteret specielle gæster som to
drags, der synger Charles Aznavour melodier. Placido Domingo dirigerer.
Der er engelske undertekster – dog mest til det, der synges. Ib vil forklare handling og intriger.
Ib og Steen inviterer dig til en filmaften, hvor der vises “Flagermusen” – operette af Johan Strauss den
yngre.
Efter filmen serveres der natmad, så vi kan få en hyggelig snak.
Haydns Skabelsen fredag 29. september 2023
Ib P. inviterer dig med ind at opleve oratoriet Haydns Skabelsen i Musikkonservatoriets koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C fredag 29. september 2023 kl. 18.
Skabelsen er Haydns sidste mesterværk.
Librettoen til Skabelsen er hentet fra Biblens 1. Mose bog og fra den britiske digter John Miltons Paradise Lost (Det tabte Paradis). Og musikken er ikke blot iørefaldende. Den er også typisk for Oplysningstiden. Mennesket er kommet i centrum, og ved siden af Gud er vores fornuft nu også blevet accepteret som det, der skal holde os på rette kurs. Lyset, der bryder så stærkt frem på førstedagen, er en parallel til Oplysningstidens triumf over den mørke Middelalder. Gud har skabt en perfekt verden, og nu forstår vi endelig systemet i al dets glans.
Det enorme oratorium om verdens begyndelse er kulminationen på 1700-tallets wienerklassiske stil og Oplysningstidens tankegods.
Phillip Faber forløser de billedskabende virkemidler – tilsat hele to store drengekor.
Copenhagen Phil, solister: Sibylle Glosted, sopran, Jonathan Koppel, tenor, Lauritz Jakob Thomsen, baryton, Roskilde Domkirkes Drengekor, Herning Kirkes drengekor.
Billetpriser: kr. 205 – 480. Varighed ca. 2 timer uden pause. Dørene lukkes præcis. Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen. Garderobeafgift inkl. i prisen.
Efter koncerten finder vi et godt sted at spise.
Vandretur Farum Sø rundt 17. september 2023
Ib N. og Hans Christian inviterer dig med på en efterårsvandretur rundt om Farum Sø søndag 17. september 2023 med medbragt mad og drikke.
Vi mødes på Farum Station kl. 12:00. Herfra går vi ned til Farum Sø, hvor vi går langs nordsiden af søen med udsigt til Klaus Nars Holm. Dette er en lille ø ude i søen, hvorpå der ligger en stor villa, som kun kan tilgås via en robåd fra østsiden af stien.
Længere fremme passerer vi Farum Skulpturpark, som blev etableret for 24 år siden. I 1999 opførte otte kunstnere fra hele verden otte kunstværker i sten, der endte med at udgøre skulpturparken. Kunstinteresserede kan derfor opleve resultatet af et internationalt kunstsymposium.
Næste stop bliver på højen ved Farumgård, hvor vi har en flot udsigt ned over gården og Farum Sø.
Så går vi videre ud til Grethesholm. I oldtiden var dette et vadested over Mølleåen på oldtidens vejsystem fra Roskilde mod Helsingør. Her spiser vi vores medbragte mad og drikke.
Vi krydser længere fremme Mølleåen og går rundt om Præstemosen op til Ryget Skov, hvor vi atter går ned til Farum Sø på sydsiden og følger søen frem til Sækken – et større sumpområde med fugletårn, hvor vi kan se ud over søen.
På sydsiden af Sækken går det op ad bakke til Bavnesletten, der er den gamle golfbane i Værløse. Efter Bavnesletten kommer vi ned til Sækken igen, hvor der på et plateau i stenalderen var en boplads, som man kan se markeringen af.
Til slut når vi ned til den sydøstligste del af Farum Sø, hvor vi igen får øje på Klavs Nars Holm, og den sidste del af turen går så langs jernbanen, hvor vi krydser Mølleåens udløb – her kaldet Fiskebækken – over en høj bro under motorvejsbroen – Fiskebækbroen – forbi bådudlejningen går turen forbi stedet, hvor ejeren af Klavs Nars Holm har sin landingsplads til båden og parkeringsplads til bilen, og vi er fremme igen ved Farum Station.
Her kan vi eventuelt få en kop kaffe og kage hos Farumhus. hvis der skulle være lyst til det.
Turen er ca. 10 km. Med pauser vil det tage ca. 3 timer.
Biograftur torsdag 14. september 2023
Svend og Hans Christian inviterer dig med ind i biografen torsdag 14-09-2023, hvor vi skal ind at se filmen “Når befrielsen kommer” i Grand.
‘Når befrielsen kommer’, som er inspireret af virkelige hændelser, foregår i tiden op til 2. verdenskrigs afslutning og månederne efter.
Forstanderfamilien bestående af ægteparret Jacob (Pilou Asbæk) og Lis (Katrine Greis-Rosenthal) og deres 12-årige søn Søren beordres til at huse 500 tyske flygtninge. Det tyske militær har dog ikke tænkt sig at bidrage med lægehjælp og lader det være op til den danske familie at tage sig af de mange flygtninge.
Ægteparret skal nu beslutte om de skal hjælpe de mange flygtninge og dermed gå imod stemningen fra det danske folk og modstandsbevægelsen, eller om de skal hjælpe de mange tyskere med risiko for at miste alt.
Midt i konflikten, begynder deres søn at hjælpe modstandsbevægelsen, hvilket presser ægteparret yderligere. De tvinges til et tage et valg, der ligegyldigt udfaldet vil ændre deres liv for altid.
‘Når befrielsen kommer’ er filmet on location på Ryslinge Højskole, hvor der i 1945 blev oprette en interneringslejr for civile tyske flygtninge.
Filmen er lavet af Oscar-vinderen Anders Walter, som har stået bag Helium og I Kill Giants.
Frederiksberg Slot fredag 8. september 2023
Tag med på en sensommer-rundvisning på Frederiksberg Slot, Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg, fredag den 8. september 2023 – og helt eksklusivt for Homogengruppens medlemmer.
Jerry og Lars har lavet aftale med deres bekendte, Kenneth, der som ansat ved Officersskolen har en stor viden om slottets og skolens historie og vil vise os rundt i de mange, smukke lokaler og spændende gemakker.
Vi kommer bl.a. forbi Riddersalen, hvor der stadig danses Les Lanciers til de traditionelle kadetballer og får unik mulighed for at nyde udsigten over byen fra Flagaltanen, hvor Kong Frederik IV og Czar Peter den Store mødtes til frokost i 1716.
Kongens marmorbad og slottets smukke barokkirke er også et ”must” på turen, der varer ca. 2 timer.
Kenneth oplyser, at pris pr. person for en rundvisning normalt er 100 kr., men dette særarrangement vil være gratis for Homogengruppen.
Biograftur torsdag 17. august 2023
Du inviteres ind til forestillingen “En dag vil vi fortælle hinanden alt” i Grand.
Emily Atef sanselige og billedskønne drama skildrer en altopslugende kærlighedsaffære i en skelsættende tid i Tyskland. Året er 1990, sommeren synes endeløs, og det unge par Maria og Johannes lever i fred og idyl på bondegårdsloftet hos Johannes’ forældre i det netop hedengangne DDR.
Midt i den landlige idyl aner man en dyb længsel hos Maria, der tilbringer dagene med at læse Dostojevskij og betragte de gyldne marker, mens Johannes er optaget af det nyeste fotogrej fra Vesten. Da Maria møder den dobbelt så gamle enspænder Henner, slår det gnister i sommervarmen, og de indleder et hedt, farefuldt kærlighedsforhold.
”Askepot” i Opera Hedeland 12. august 2023
Ib P. inviterer dig med til opera i det fri i Opera Hedeland, Tranemosevej 8, 2640 Hedehusene.
Med augusthimlen som levende bagtæppe opfører Opera Hedeland for første gang en opera af Gioacchino Rossini, når folkeeventyret om den underdanige Askepot foldes ud i en underholdende opera i to akter i Opera Hedelands smukke amfiteater.
Scenen er sat i 1700-tallets Italien og med en afveksling mellem det morsomme og det inderlige, følger vi Askepots udfordringer som fattig, lydig steddatter. Kender man i forvejen Disneys Askepot, vil man nok bemærke, at Rossini har afløst den onde stedmor med en fordrukken stedfar, Don Magnifico, ligesom der finder en klassisk identitetsforvirring sted, når prinsen bytter plads med sin kammertjener.
På trods af den ubehagelige stedfader, der har drukket alle pengene op, og de to onde stedsøstre, Clorinda og Tisbe, der dag ud og dag ind gør livet surt for Askepot, lykkedes det Askepot at komme til bal hos prinsen, Don Ramiro, der leder efter en fremtidig kone og som fortrylles af den ukendte Askepots skønhed og væsen.
Uanset om man er operaelsker eller for første gang skal give sig i kast med operakunstens fortryllende verden, er denne Askepot-opera fra 1817 en vidunderlig oplevelse, da fortællingen er både genkendelig, humoristisk og overraskende.
Billetpriser: kr. 167 – 262.
Der er gode parkeringsmuligheder. Der afgår gratis bus fra Høje Taastrup Station på vestsiden ved taxaerne. Busserne er fra selskabet DitoBus og mærket med “OPERABUS”. Efter forestillingen kører busserne retur til Høje-Taastrup Station kl. ca. 23.00.
Grønnegårds Teateret 8. august 2023
Jan og Bent inviterer dig igen i år til Grønnegårdsteaterets forestilling tirsdag 08-08-2023 i Odd Fellow Palæets Have Bredgade 28, 1260 København K.
Vi mødes uden for senest kl. 17:00. hvor dørene åbnes, og vi går ind i haven og finder en plads, hvor vi spiser vores medbragte mad og drikke.
Der er mulighed for at købe en teaterplatte til kr. 225,- i palæets cafe. Se Grønnegård teaterets hjemmeside. Tag gerne et tæppe med til at sidde på, da der er bænke.
I år bydes der på en af verdensdramatikkens sværvægtere, nemlig DEN GERRIGE af Molière med Karen-Lise Mynster i titelrollen som den stenrige, men ubeskriveligt nærige Harpagon.
Harpagon, der kun har én passion i livet: at forøge og værne om sin formue.
Alle i hans husholdning lider under hans sygelige gerrighed, – ja, selv hans heste må mangle mad, når han stjæler foderet fra dem om natten. Også hans børns fremtid skal der tjenes penge på. Hans datter skal giftes med den rige købmand, der er gammel nok til at være hendes far, og hans søn skal have en meget rig enke.
I et sammensurium af intriger og forviklinger går tingene dog ikke som Harpagon har planlagt.
Efter forestillingen er der kaffe og kage hjemme hos Jan og Bent.
Lørdag 5. august 2023 Store badedag i Rågeleje
Jerry og Lars inviterer dig til Store badedag i deres dejlige sommerhus i Rågeleje, Her vil de servere em dejlig frokost med drikkevarer.
Når vi har nydt denne, går vi tur ned til stranden, hvor vi kan nyde Kattegats bølger. Efter at fået frisk luft og et havbad går vi tilbage for at nyde en kop kaffe med lidt sødt.
Torsdag 20. juli 2023 Jazz Cruise i Københavns Havn
Ole inviterer dig med til et fantastisk jazzcruise i kanalerne. Turen tager 75 min.
Jazz Cruise går live, og der spilles atter op i kanalerne denne sommer, så kom med ombord og nyd København, der glider forbi, mens et af de dygtige jazzbands trutter, swinger og jammer ombord på båden.
Lørdag 15. juli 2023 – Udflugt til Helsingør
Jesper inviterer på tur til Marienlyst Slot og Helsingør lørdag den 15. juli 2023.
Den ældste del af Marienlyst Slot stammer fra 1500-tallet, men sit nuværende udseende fik slottet først på Frederik den 5.s tid.
Vi mødes på Helsingør Station kl. 11.00. Derfra går vi til Marienlyst Slot, hvor vi nyder den fantastiske udsigt og går tur i haven. Slottet er desværre ikke åbent for offentligheden, så vi må nøjes med at se det udefra.
Når vi har set nok, finder vi en restaurant, hvor vi kan spise frokost. Bagefter ser vi Sankt Mariæ Kirke, der udgør den sydlige fløj af Vor Frue Kloster i Helsingør, som blev stiftet af Erik af Pommern og bygget af Karmeliterordenen omkring 1430 kort efter Øresundstoldens indførelse.
Herefter går vi videre til Skt. Olai Kirke – Helsingør Domkirke, som vi også besøger.
Søndag 9, juli 2023 – Jazz i M.G. Petersens Familiehave
Ole og Ib inviterer dig med til Jazzkoncert med Daimi som solist bakket op af Louisiana Jazzband i M.G Petersens Familiehave på Frederiksberg, hvor vi sammen nyder en dejlig frokost i hyggeligt selskab.
Lørdag 8. juli 2023 – Middag i privaten
Per inviterer dig med til en middag i hans private lejlighed i Indre By. Du betaler 120 kr., og Per laver maden. Du medbringer selv dine drikkevarer.
30 års jubilæumsfest lørdag 1. juli 2023
I 2023 fejrer Homogengruppen 30 år. I 1993 grundlagde Helge og Kaj i Bagsværd Homogengruppen som en social gruppe for bøsser.
Gruppen har holdt sammen siden og udviklet sig til en gruppe med 70 medlemmer. Dette vil blive fejret lørdag den 01-07-2023 med et brag af en fest med diverse overraskelser. Så sæt dig nu ikke for godt til rette i lænestolen, men noter allerede nu datoen i din kalender, så du kan være med til at fejre vores jubilæum.
Det bliver ikke kedeligt! En dejlige oplevelse med festlig middag og underholdning af DQ – Drama Queen denne aften.
Conditori La Glace lørdag 17. juni 2023
Kom og nyd ”DEN SØDE STUND” på Conditori La Glace, Skoubogade 3, 1158 København K lørdag den 17/6 2023 kl. 15:30-17:30.
Carsten inviterer dig med til et hyggeligt lørdagsselskab i et par timer på Københavns ældste og et af de mest spændende konditorier.
I Gæstesalonen / Mezzaninen på La Glace skal vi nyde et par hyggelige timers selskab i deres stilrene møblement fra La Glace’s unge dage, i en venlig, afdæmpet belysning, der fremhæver gløden i det smukke mahognibord. Måske det bliver oplyst af den skønne sol på en dejlig sommerdag i juni.
Gæstesalonen er reserveret for 2 timer på forhånd mod et depositum på 500 kr. og vi skal være mindst 8, højst 14 personer.
Pr. person serveres bolle med smør, 2 visitkager samt et stykke lagkage efter eget valg fra det aktuelle udvalg. Dertil kaffe, te og chokolade ad libitum.
Pris pr. person er 250 kr.
Biograftur fredag 9. juni 2023
Svend inviterer dig med ind i biografen fredag 9. juni 2023 til at se filmen “Viften”.
Den danske film ‘Viften’ handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.
Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine.
Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?
I instruktørstolen finder man Frederikke Aspöck, der i 2019 stod bag fængselfilmen De frivillige, og manuskriptet er skrevet af Anna Neye, som også spiller med i filmen og er kendt fra ‘Normalerwize’.
Cykeltur Vestegnens grønne lunge lørdag 3. juni 2023
Hans Christian inviterer dig med på en cykeltur fra Husum Station langs Harrestrup Å til Damhusengen, hvor vi spiser vores medbragte mad og drikke.
Herfra cykler vi videre langs Damhussøen, videre gennem Vigerslevparken ned til Kalveboderne ved Kystagerparken og Hvidovre Havn.
Via Mågestien går turen videre til Vestvoldens sydligste punkt, hvorfra vi kører nordpå langs volden forbi Brøndbyskoven op til Espelundens Idrætsanlæg, hvor vi prøver at finde Thomas Damsbos trold Sovende Louis.
Hvis kaffetørsten har indfundet sig, kan vi køre forbi Espehus Kro og få en forfriskning, inden turen går tilbage langs Vestvolden til Husum Station, hvor turen slutter.
Turens længde vil være ca. 30 km.
Royal Run mandag 29. maj 2023
Mats er tilmeldt Royal Run mandag 29. maj 2023 – 2. pinsedag.
Det er i klassen The Royal Mile, Walk. Man går 1 mile (1,6 km) fra Nyhavn kl. 10:30 en tur rundt om Det Kongelige Teater og i mål på Amalienborg Slotsplads.
Alle kan deltage, også med kørestol og rollator. Alle får medalje. Det er en rigtig folkefest. Mats tænker, at der er flere homogener, som vil med. Så mødes vi ved Vaffelbageren, Nyhavn 49 klokken 10:00.
Og så kan vi finde en restaurant på Nyhavn til frokost bagefter.
Du skal tilmelde dig på Royal Run. Prisen for deltagelse er 170 kr. Når du har meldt dig til, så send en mail til Mats.
DANSK ARKITEKTUR CENTER 28. maj 2023
Jesper inviterer på tur til Dansk Arkitektur Center, Bryghusgade 10, 1473 København K søndag den 28. maj.
I år har Unesco udnævnt København til at være verdens arkitekturhovedstad. Det markerer Dansk Arkitektur Center ved at åbne den første permanente udstilling om dansk arkitektur.
Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra vikingetiden til i dag og giver mulighed for at rejse ind i arkitekturen og forstå, hvor helt central den er for vores demokratiske samfund.
Vi mødes ved indgangen kl. 11.00. Billetpris: 115 kr. Du får 20% rabat med Politiken Plus. Med Ældresagen kan du få 20% rabat for 2 personer.
Der er afsat 2 1/2 time til at se udstillingen. Kl. 13.30 går vi til restaurant 1733, hvor vi spiser frokost.
Sønderjyllandstur 18-05-2023 til 21-05-2023
Så er Rejseholdet igen klar til en spændende, fælles HOMOGEN tur i 2023. Denne gang skal vi se nærmere på de ”Sønderjyske diger” i Kr. Himmelfartsferien 18.19 og 20. maj, med hjemrejse den 21. maj 2023.
Vi skal bo på Hotel Kløver Es, Brystrupvej 2, Hellevad, 6230 Rødekro. Et hyggeligt lille hotel med 18 værelser og i alt 36 senge. Hotellet drives af de 3 nydelige herrer her.
Beliggenheden er ideel for bilture ud i det Sønderjyske land: mod vest Rømø, Vadehavscentret, Ribe Domkirke.
Mod syd: Højer Sluse, Tønder og grænselandet. Mod øst Kolding, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot med meget mere.
Frederiksberg Have og frokost i Bjælkehuset søndag 14-05- 2023
Hans Christian inviterer dig med på en udflugt til Frederiksberg, hvor starter ved Metrostationen på Frederiksberg Allé.
Herfra går vi op til Haveselskabets Have, videre gennem Frederiksberg Have og Søndermarken, hvor afslutter turen med en frokost i Bjælkehuset.
Biograftur torsdag 11-05-2023
Svend og Bent inviterer dig med i biografen til filmen “Close”.
Filmen ‘Close’ fortæller historien om de to 13-årige drenge Leo og Remi og deres tætte venskab – i skolen og i blomstermarkerne, hvor de og forældrene plukker høsten hjem.
Da skolekammeraterne begynder at spørge ind til forholdet, skydes der en kile ind i forholdet, hvilket ender med at få fatale følger.
Dramaet vandt Grand Prix-prisen ved Cannes Filmfestival 2022, og var nomineret til en Oscar i kategorien Bedste udlandske film.
Filmen er instrueret af den belgiske instruktør, Lukas Dhont.
Inden filmen kan vi mødes til en drink og/eller lidt mad inden forestillingen på Oscar Bar & Café.
Græsk aften lørdag 06-05-2023
Martin inviterer dig med til en græsk aften på Taverna Kreta på Nørrebro.
Det er en lille, men meget hyggelig restaurant. Martin har bestilt bord til 8 personer. Så meld dig til hurtigt til en hyggelig aften med vennerne i Homogengruppen.
Generalforsamling fredag 21. april 2023
Så er det tid til afholdelse af årets generalforsamling, som i år finder sted fredag 21-04- 2023 kl. 18:00. Se nærmere detaljer i vores Nyhedsbrev.
Biograftur onsdag 19. april 2023
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen onsdag 19-04-2023 til at se en filmen “Stille liv”.
‘Stille liv’, som vandt de internationale filmkritikeres pris i Panorama-sektionen på årets Berlinale, fortæller om den 19-årige Carl, der lever et stille liv på landet med sine forældre.
Som eneste søn i familien er han udset til at overtage slægtsgården og føre de stolte landbrugstraditioner videre. Sådan har det været gennem generationer, og sådan skal det fortsætte.
Men Carl er adoptivbarn og er splittet mellem to verdener – sit ‘hjem’ og sit hjemland, Sydkorea. Snart må han vælge, hvor han hører til.
Medvirkende er: Bjarne Henriksen, Bodil Jørgensen, Victor Marcussen, Camilla Bendix, Ole Boisen.
Elektra søndag 16. april 2023
Ib inviterer dig med til Richard Strauss’ opera ”Elektra” kl. 15:00 på Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K.
Hver dag tænker Elektra på sin myrdede far og planlægger blodig hævn. Hun lever under samme tag som sin fars mordere – moderen og hendes elsker. Elektras tørst efter hævn er altoverskyggende og kolliderer med hendes søsters drøm om et liv i harmoni med ægteskab og børn.
Den krævende titelrolle synges af den amerikanske sopran Lise Lindstrom.
Dirigent: Thomas Søndergård
Operaen synges på tysk med danske overtekster.
Øregaard Museum 15. april 2023
Benny inviterer dig med til udstillingen Halmstadgruppen – Billeder i en brydningstid lørdag 15. april 2023 kl. 12:00 på Øregård Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup.
Den svenske kunstnerkreds Halmstadgruppen dannes i 1929 af seks kunstnere:
Sven Jonson (1902-1981)
Waldemar Lorentzon (1899-1984)
Stellan Mørner(1896-1979)
Axel Olson(1899-1986)
Erik Olson(1901-1986
Esaias Thoren(1901-1981)
med samme vision: At udforske og etablere den moderne kunst i Sverige. Hver for sig står de som seks individuelle kunstnere, som arbejder med hver sit udtryk og kulturelle identitet. Sammen i Halmstadgruppen giver de et stærkt og unikt indblik i et kunstnerfællesskabs inderste og visionære tankeunivers med en altdominerende præmis om at følge sine kunstneriske ambitioner og drømme.
Med ca. 100 værker præsenterer udstillingen Halmstadsgruppens arbejde fra begyndelsen af 1920’erne frem til midten af 1940’erne. De er ikke særlig kendte i Danmark, men forventningen er, at vi kommer til at se spændende kunst.
Ordrupgaard søndag 2. april 2023
I dag skal vil på besøg Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund til udstillingen med Jesper Christiansen.
Kort om Jesper Christiansen: Han er blandt andet kendt for sin udsmykning hos kronprinseparret på Amalienborg.
I en sanselig og tæt iscenesættelse følger udstillingen Jesper Christiansens udvikling igennem mere end 40 år – fra de minimalistiske begyndelser og frem til de frodigt, fabulerende landskaber, som han maler i dag.
Inspirationen finder han blandt andet i kunsthistoriens, litteraturens og musikkens store værker. Og hos Christiansen smelter forskellige tider, steder og billedplaner ubesværet sammen i storslåede malerier, der trækker betragteren medrivende ind i deres særlige univers.
Biograftur fredag 24-03-2023
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen fredag 24-03-2023, hvor vi skal filmen “Ustyrlig” i Dagmar.
Det danske drama ‘Ustyrlig’ handler om den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig.
Hun lever i 1933, hvor samfundet har særlige forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Maren, der ikke passer ind i tidens normer, bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset.
Her møder hun Sørine, der efter seks år på Sprogø, har tilpasset sig samfundet og anstaltens spilleregler. Opholdet har dog den modsatte effekt på Maren, der får tændt en gnist i Sørine. De to kvinder opbygger et venskab, som ender med at få store konsekvenser for dem begge.
Restaurant Sale E Pepe lørdag 18-03-2023
Jerry og Lars arrangerer en fælles spisning på denne fantastiske dejlige italienske restaurant på Frederiksberg.
Efter maden serverer de kaffe/ the hjemme i privaten. Ca. 10 min. gang fra restauranten.
3 retters menu (anbefales) www.saleepepe.dk
Gl. Holtegaard lørdag 11-03-2023
Vi tager op til Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte kl. 12:00, hvor vi skal se udstillingen ISAAC GRÜNEWALD – en mester i svensk ekspressionisme.
I 2023 åbner Gl. Holtegaard dørene for en særdeles sanselig oplevelse, som endnu en gang understreger og udfordrer Gl. Holtegaards historiske barokvilla. Udstillingen er en stor solopræsentation af den svenske avantgardekunstner Isaac Grünewald (1889-1946).
Isaac Grünewald blev uddannet i Stockholm i 1905-08, og gik herefter i lære hos Henri Matisse i Paris. Kunstneren indtog – i øvrigt sammen med sin første hustru Sigrid Hjertén og andre avantgardekunstnere – en central rolle i opgøret med både impressionismen og nationalromantikken, og Grünewalds unikke, dekorativt ekspressionistiske stil var med til at indføre modernismen i Sverige.
Grünewalds værker vises i en stærkt iscenesat udstilling, hvor baggrunden for værkerne er farver hentet fra Grünewalds egen overdådige farvepalet.
Efter rundturen på udstillingen spiser vi frokost i museets café Spiseriet.
Biograftur fredag 24. februar 2023
Du inviteres med ind at se filmen “Meter i sekundet”.
Filmen følger Marie, der lidt modvilligt må flytte, da hendes livs kærlighed får en stilling på Velling Højskole.
Mødet med den vestjyske by er et kulturchok for Marie, men da hun begynder at lytte mere, end hun taler, lærer hun, at Velling måske netop er stedet for hende.
I rollen som Marie finder man Sofie Torp, der er kendt fra Ser du månen, Daniel, Marco effekten og senest biograffilmen Lykkelige omstændigheder.
Derudover medvirker også Thomas Hwan, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Christian Tafdrup og mange flere.
Inden filmen mødes vi på Café Katz.
Matisse på SMK søndag 12. februar 2023
Tag med Lars og Jerry på Statens Museum for Kunst (SMK) til særudstillingen ”Matisse: Det røde atelier” med værker af den franske mestermaler Henri Matisse, ikke mindst værket ”Det røde atelier”.
Den anmelderroste udstilling er blevet til i samarbejde med The Museum of Modern Art i New York. Maleriet ”Det røde atelier” blev udført i 1911 som bestillingsarbejde, men blev i sin samtid negligeret som for provokerende.
Matisse overmalede simpelthen gulv, loft og vægge i ensartet, rød farve som baggrund for hans egne malerier. Først efter mange år, hvor det bl.a. hang i en engelsk pub som dekoration, er det i dag blevet et ikonisk og dragende mesterværk, som engang varslede modernismens komme. Tre af malerierne i billedet tilhører desuden SMK og bliver hermed genforenet på udstillingen.
Ud over Matisse vil vi også kunne opleve særudstillingen om den danske kunstner Carl Bloch, der i sin samtid var meget højt rangeret, men efter sin død nærmest blev skrevet ud af kunsthistorien og glemt. Et liv ”fra superstjerne til prygelknabe”. Ikke desto mindre er hans maleri ”fra et romersk Osteria” i dag SMKs mest populære kunstværk
Johan Strauss Gallakoncert tirsdag 07-02-2023
Ib inviterer dig til ægte wienerstemning i DR Koncert-huset, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S kl. 15, når østrigske K&K Philharmoniker Orkestret fylder scenen og salen med fest og farver.
På charmerende vis vækker K&K Philharmonikerne Strauss-dynastiets melodier til live og med sig har de en perlerække af lækkerier og populære rariteter i ungdommelige og forfriskende fortolkninger.
Wiener Johann Strauss Konzert-Gala bygger bro mellem tradition og livsglæde, og musikkens lethed og imponerende tempo giver garanti for østrigsk livsstil, når den er bedst.
Kom med indenfor når Koncertsalen endnu en gang bliver fyldt med wienermusikkens charmerende toner i selskab med K&K Philharmoniker Orkestret og de udtryksfulde dansere fra K&K Ballet.
Også denne gang kan publikum glæde sig til et brag af en finale, når orkesteret spiller “An der schönen blauen Donau” og “Radetzkymarchen”.
Privat middag ved Søerne 04-02-2023
2 af vore medlemmer afholder madaften lørdag den 4. februar 2023 i deres private lejlighed ved Sankt Jørgens Sø i København.
De sørger for både mad, drikkevarer, kaffe mm. Der er plads til 12 personer, og prisen er 300 kr., som indbetales ved MobilePay.
Kom med og få en hyggelig aften sammen med andre venner i Homogengruppen.
Tur til Louisiana 28. januar 2023
Jesper og Svend inviterer på en tur til Louisiana lørdag den 28. januar 2023.
Vi skal se udstillingen “Det kolde øje“, en rejse gennem 1920’ernes nyskabende og eksplosive tyske kunst- og kulturliv.
Periodens markante bevægelse “Neue Sachlichkeit” står i centrum, og på en “udstilling i udstillingen” vises fotografen August Sander og hans banebrydende “gruppeportræt” af det moderne menneske.
Billetprisen er kr. 145,-. Med DSB Plus kan du få 25 % rabat.
Når vi har set udstillingen, kan vi spise frokost i cafeen.
Biograf torsdag 19. januar 2023
Årets første biograftur får til Grand, hvor vi skal se filmen ‘Den store stilhed’, der handler om Alma, der lever et stille liv i et katolsk kloster. Kort før hun skal aflægge sine evige løfter som nonne, dukker hendes storebror Erik pludselig op uanmeldt.
Hans ankomst ripper op i en hemmelig tragedie fra fortiden, og alt imens ceremonien nærmer sig begynder Alma at miste fodfæstet.
I hovedrollen som Alma finder man norske Kristine Kujath Thorp, som man tidligere har kunne se i de danske biografer med filmene Ninjababy og katastrofefilmen Nordsøen.
Hun spiller overfor Elliott Crosset Hove, som bl.a. er kendt for sine roller i Vinterbrødre, Kød & Blod og Afdeling Q-filmen Journal 64.
Restaurant Nha Trang 14. januar 2023
I starten af januar trænger vi til at få noget andet mad end alt den traditionelle danske mad.
Så Hans Christian arrangerer en middag på restaurant Nha Trang, Jesper Brochmands Gade 11, 2200 København N kl. 19:00.
Her skal vi nyde et måltid vietnamesisk mad, som er en spændende blanding af vietnamesisk og fransk madkultur. Du kan se menuen her.
Restauranten ligger lige i nærheden af Metrostation Nuuk Plads på line M3.
Julegløgg søndag 18. december 2022
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul, og nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet hos Jan og Bent til en hyggelig eftermiddag.
Biograftur torsdag 8. december 2022
Svend og Bent inviterer dig med ind at se filmen “Vanskabte land” torsdag 08-12-2022 i Grand.
Hlynur Palmásons nye film udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, hvor en ung dansk præst (Elliott Crosset Hove) går i land på en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere de mennesker, han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige islandske landskab, jo mere kommer han ud af sync med sin egen virkelighed, mission og moral. Da han når frem til en lille bygd, hvor der redes op for ham hos stedets danske købmand (Jacob Lohmann) og dennes to døtre (Vic Carmen Sonne og Ída Mekkín Hlynsdóttir), sættes præstens tro og ærbarhed på en alvorlig prøve. Siden verdenspremieren i Cannes har ’Vanskabte film’ høstet adskillige internationale priser og sikrede fornyelig Elliott Crosset Hove en nominering som bedste europæiske skuespiller. ’Vanskabte land’ er Hlynur Palmásons første danske film siden ’Vinterbrødre’, som modtog intet mindre end 18 Bodil- og Robertnominering i 2018.
Messias i Marmorkirken lørdag 26-11-2022
Ib inviterer dig også denne jul med ind at høre Händels dejlige julemusik i Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 København K. lørdag 26-11-2022 kl. 16.
Det er kammerkoret Euphonia, der sammen med solister opfører værket Messias.
18 musikere fra henholdsvis Det Kgl. Kapel, Radiosymfoniorkestret, Copenhagen Phil og Malmø Symfoniorkester spiller.
Efter koncerten går vi går og nyder god thaimad på Restaurant Nakorn Thai, Store Kongensgade 87 for dem, der vil. Hvis du også blot har lyst til at deltage i middagen kl. 19 er dette også muligt.
Frihedsmuseet lørdag 19. november 2022
Benny inviterer dig ind at se det nye Frihedsmuseum, der blev bygget efter, det gamle brændte.
Gå med under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer under 2. Verdenskrig.
Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade.
Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens ‘Flammens’ frakke.
Frihedsmuseet handler om de mænd og kvinder, der valgte at gå til modstand.
Og belyser gennem historiske eksempler, hvorfor modstand ikke altid er sort/hvidt.
Julefest fredag 18.november 2022
Santa har ringet til formanden og advaret ham om, at medlemmerne snart skal tilmelde sig til årets julefest, der finder sted fredag 18. november kl. 18 på Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1703 København K.
Der vil blive serveret en dejlig, traditionel 3-retters julemad med hele ”svineriet”.
Biograftur fredag 11. november 2022
Bent inviterer dig med ind i Grand fredag 11-11-2022, hvor vi skal se filmen “Ferskenlunden i Catalonien“. Årets spanske Oscar-kandidat er ikke kun en varm fortælling fra et udfordret landsted, men også et på én gang personligt og ømt portræt af Solé-familien fra Alcarràs i Catalonien.
Hver sommer samles de omkring årets ferskenplukning, men denne sommer kan blive den sidste. Landejeren har nye planer for området, og ferskentræerne skal vige pladsen for solcellepaneler.
Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familie. Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens skøde er aldrig underskrevet, men er gået i arv mundtligt – helt tilbage fra borgerkrigens tid. Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin.
Før forestillingen mødes vi til lidt mad og drikke på Oscar Bar & Café.
Møde om Sønderjyllandstur i maj 2023 6. november 2022
Så er Rejseholdet igen klar til en spændende, fælles HOMOGEN tur i 2023. Så der afholdes kaffemøde 6. november hos Jan og Bent. Denne gang skal vi se nærmere på de ”Sønderjyske diger” i Kr. Himmelfartsferien 18.19 og 20. maj, med hjemrejse den 21. maj 2023.
Vi skal bo på Hotel Kløver Es, Brystrupvej 2, Hellevad, 6230 Rødekro. Et hyggeligt lille hotel med 18 værelser og i alt 36 senge. Hotellet ejes nemlig af Mark, Robin og Jakob, og det er et fantastisk sted. En super god service og stemning. Man føler sig meget velkommen.
Beliggenheden er ideel for bilture ud i det Sønderjyske land: mod vest Rømø, Vadehavscentret, Ribe Domkirke.
Mod syd: Højer Sluse, Tønder og grænselandet. Mod øst Kolding, Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot med meget mere.
Operafilm fredag 28. Oktober 2022
Steen og Ib inviterer dig atter hjem i privaten, hvor de vil vise operafilmen Charles Gounod’s Faust.
De viser en optagelse fra Covent Garden, hvor Faust får sin ungdom tilbage ved hjælp af djævlen, og hvordan det så går.
Ib vil gennemgå operaens handling, og efter filmen er der natmad. Der er engelske undertekster – og den varer små 3 timer i alt.
Billedet viser djævlens hjælpere invaderer kirken.
Museum Storm lørdag 22-10-2022
Jesper inviterer på tur til Museum Storm, Frederiksberg Runddel, 2000 Frederiksberg lørdag den 22. oktober.
På Museum Storm får du et indblik i humorens og satirens betydning historisk og i dag. Det inviterer indenfor til sjove og underholdende fortællinger fra den folkelige og elskede humoristiske kulturarv. Fra historiske kunstnere som
Storm P., Liva Weel og Dirch Passer til nutidens Roald Als, Casper Christensen og Lisbeth Dahl.
Når vi har set museet, spiser vi frokost i en af Københavns ældste restauranter Allégade 10.
Designmuseum Danmark 16. oktober 2022
Hans Christian inviterer dig med ind at se Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K kl. 15:00.
Træd indenfor i den nyrenoverede museumsbygning, og oplev de nye udstillinger om design før, nu og i fremtiden.
”The future is present”. Lige nu arbejder designere verden over på at løse nogle af verdens globale udfordringer. De tænker radikalt og kreativt og lader sig guide af både fornuft og følelse.
WONDER – en udstilling om museets ældre samling. Udstillingen viser en perlerække af Designmuseum Danmarks mest fantastiske og finurlige genstande. Udstillingen sætter fokus på, hvordan en ting bliver til en genstand, enten i en privat samling eller på et museum.
Besøget afsluttes med besøg på den nærliggende Café Oscar.
Biograftur torsdag 13. oktober 2022
Svend inviterer dig en at se filmen “Bros” i Palads kl. 18:40.
Bobby (Billy Eichner, som også har skrevet filmen) lever ret komfortabelt i sin boble af ligesindede, der arbejder for at få et funklende nyt lgbt+-museum op at stå i New York. Der diskuteres identitet, så det fyger, alle er repræsenteret, og der bliver bitchet igennem.
I en alder af godt 40 har Bobby aldrig været forelsket eller i et forhold. En nat på disko møder han den barbrystede skønhed Aaron (Luke Macfarlane kendt fra flere utvetydigt heteronormative, kvasireligiøse Hallmark-romancer), der er lige så promiskuøs som han – og ikke til at skelne fra en hetero i sin livsstil. Han aner ikke, hvem Debra Messing fra ’Will & Grace’ er, og er klart top, mens Bobby er bottom.
Hvordan skal det dog gå med de to, ikke sandt …?
Nordisk Film lørdag 1. oktober 2022
Lars inviterer dig med på en tur til Nordisk film, Mosedalsvej 14, 2500 Valby. En rundvisning som hedder Bag kulissen.
Nordisk film blev grundlagt i 1906 og er et af de ældste filmstudier i verden.
Vi bliver indviet i film legender, anekdoter, røver historier, filmtricks og hvad der ellers rører sig bag kulissen.
Sporvejsmuseet lørdag 24. september 2022
Jerry og Lars arrangerer en tur til Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 95, 4174 Jystrup lørdag den 24. september 2022.
Det er i år præcis 50 år siden den allersidste sporvogn i København, linje 5, kørte i remise, for derefter at blive deporteret til Alexandria. Samtidig er 2022 året, hvor Odense nye letbane indvies, så elektrificerede sporvogne er bestemt ikke en afsluttet æra i Danmark. Århus letbane tyvstartede i 2017 og København får en line langs Ring 3 om føje år.
Sporvejsmuseet drives af frivillige, og der er ca. 45 sporvogne og busser, som er godkendt til passagerkørsel. Desuden er der etableret gadestrøg med bymiljø samt butiksfacader fra 1940-1970. Der er både mulighed for at nyde sine medbragte klemmer på picnicpladsen eller købe let mad fra cafévognen.
Middag på Il Ponte lørdag 17-09-2022
Hans Christian arrangerer middag på den italienske restaurant Il Ponte lørdag den 17. september 2022 kl. 18:30.
Så hvis du har lyst til en hyggelig aften i gode venners selskab, så meld dig til at spise en dejlig middag på den hyggelige restaurant Il Ponte i Lavendelstræde i København.
For de, der har lyst, kan vi gå ud at få en drink på et af værtshusene i nærheden.
Biograftur torsdag 15. september 2022
Svend inviterer dig med ind i biografen torsdag 25-08-2022, hvor vi i Grand skal se filmen “Bamse”.
Det biografiske drama ‘Bamse’ handler om en af Danmarks største musikikoner, Flemming ‘Bamse’ Jørgensen. Filmen hylder den folkekære musiker, der med en musikportefølje bestående af hits som “Vimmersvej”, “Hvorfor går Louise til bal” og “I en lille båd der gynger” har sunget sig ind i danskernes hjerter.
Men bag det store smil gemmer sig en dyb og rørende historie om en mands søgen efter kærlighed og anerkendelse. Ud af en stor søskendeflok på 12, bliver Flemming som den eneste bortadopteret ind i en familie, hvor han skal overtage familiens fabrik. Så da Flemming vælger musikkens vej, falder det ikke i god jord hos den lille familie.
I titelrollen som Bamse ses Anders W. Berthelsen, mens Bames kone spilles af Johanne Louise Schmidt.
Før forestillingen mødes vi til lidt mad eller en forfriskning på Oscar Bar & Café.
Besøg på Arken søndag 11-09-2022
Keld inviterer dig med til kunstmuseum Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj kl. 14:00. Museet har blandt andet en udstilling For enden af regnbuen.
Der går S-tog fra Hovedbanegården, linje A til Ishøj station, hvorfra bus 128 kører, eller man kan gå eller cykle fra stationen.
Hvis vejret er godt, kan vi også gå tur ved stranden. Vi mødes kl. 14 ved museet søndag 11. september 2022.
Øregaard Museum lørdag 10-09-2022
Benny inviterer dig med på Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup lørdag den 10. september 2022 kl. 12:00.
Her skal vi se udstillingen De 4 – Modernismens Mænd.
Strategi, selviscenesættelse, branding. I 1921 etablerer kunstnergruppen De 4 sig. Ambitionerne er høje for medlemmerne Axel Salto (1889-1961), Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), Karl Larsen (1898-1977) og Svend Johansen (1890-1970): De vil indtage den danske kunstscene med inspiration fra tidens internationale strømninger i moderne maleri for at omstyrte en i deres øjne forældet og elitær kunstforståelse. Ud med naturalismen. Ind med farvens kraft og formens renhed.
Udstillingen på Øregaard Museum, som er den første store udstilling om De 4 siden 1996, viser, hvordan de fire kunstnere samledes om at formulere en ny dagsorden i mellemkrigstidens danske kunst. Med ca. 80 værker fordelt på maleri, grafik og tidsskrifter kan man følge, hvordan de i løbet af 1920’erne udfoldede deres visioner i et kunstnerisk fællesskab, der også kunne rumme deres forskelligheder, som blev tydeligere i løbet af 1920’erne.
Vandretur Sorø Sø lørdag 03-09-2022
Ib inviterer på vandretur Sorø Sø rundt lørdag d. 3. september kl. 13, hvor vi mødes på Sorø station kl. 13. Her kan vi nyde en kop kaffe og evt. lidt kage på den lille hyggelige cafe på stationen, inden vi går ud og vandrer søen rundt, ca. 8 – 10 km. Derefter går vi ind til centrum af Sorø (der er ikke så langt) og får lidt godt at spise.
Biograftur torsdag 25. august 2022
Bent inviterer dig med ind i Grand 25-08-2022, hvor vi ser filmen “Bamse” om Flemming Bamse Jørgensens omtumlede liv og hans musik.
Før forestillingen mødes vi til lidt mad eller en forfriskning på Oscar Bar & Café.
Cirkusrevyen søndag 21. august 2022
Ib inviter dig til Cirkusrevyen søndag d. 21. august kl. 15.
Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Lykkegård, Pernille Schrøder og Carsten Svendsen er holdet i Cirkusrevyen 2022, der er klar i teltet med knivskarp satire og underholdning i særklasse.
Billetpriser: kr. 300 – 600,-.
Efter forestillingen indtager vi aftensmaden på en god restaurant på Bakken.
Grønnegårdsteateret onsdag 10. august 2022
Jan og Bent inviterer dig til friluftsteater i Odd Fellow Palæets Have ons dag 10. august.
MASKERADE UNDER DEN LYSE SOMMERHIMMEL
Kølig rosévin, picnickurv, samvær med gode venner og familie, en sommeraften med teater under åben himmel… haven bag det smukke Odd Fellow Palæ i Bredgade.
MASKERADE er en kærlig hyldest til livet, forelskelsen – og til maskeraden. Det er den fortryllende komedie om generationsopgør og forventninger til livet, om kærlighed og berusende forelskelse…
På scenen er en smuk blanding af garvede skuespillerkræfter og helt unge stjernefrø. I kan glæde glæde jer til at møde Morten Suurballe som Jeronimus, Anette Støvelbæk som Leonarda, Christiane Gjellerup Koch som Magdelone, Patrick Baurichter og Camilla Lau som tjenestefolkene Henrik og Pernille, Lukas Toya og Laura Skjoldborg som de unge forelskede Leonard og Leonora og Mathias Flint som tjeneren Arv. Endelig er musiker Kevin Eagle Oliver med på scenen.
Efter forestillingen inviteres deltagerne på kaffe, te og kage hjemme i privaten.
Sommerhusfrokost lørdag 06-08 2022
Lars og Jerry inviterer gruppens medlemmer til en hyggelig sommerfrokost i deres dejlige sommerhus i Rågeleje.
Efter en velkomstdrik, spiser vi en lækker frokost med grill, salater og diverse tilbehør.
Når vi er mætte er der mulighed for at nyde Kattegat: Vi har 10 min. gang til stranden, hvor der er mulighed for en dukkert.
Derefter vender vi snuden tilbage til kaffe/the og kage, og så er der ellers masser af tid til hygge i haven.
Planlægningsmøde tirsdag 2. august 2022
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 4. kvartal 2022 tirsdag 2. august 2022.
Hvis du har et eller flere gode forslag til et arrangement – Det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte.…
er du meget velkommen til at maile det til bestyrelsen, med ønske om en eksakt dato, samt en alternativ dato. Så vil bestyrelsen mikse et godt program sammen.
Havnebustur lørdag 23. juli 2022
Kom med ud at se København fra vandsiden lørdag 23. juli, hvor vi mødes ved havnebussens stoppested neden for Orientkaj Metro Station. Herfra taget vi Havnebussen hele vejen igennem Københavns Havn, hvor vi ender på Teglholmen. Her vil vi spise frokost på Spiseriet Teglholmen. Efter frokosten er der mulighed for at tage bussen tilbage til centrum eller gå med en tur igennem de nye havnekvarterer.
Udflugt til Hundested fredag 8. juli 2022
Du inviteres med på en udflugt til Hundested, hvor vi mødes på Hundested Station, hvorfra vi spadserer ud til Knud Rasmussens Hus. Efter besøg på dette museum for Danmarks berømte polarforsker, går vi ned til Hundested Havn, hvor vi får en dejlig frokost på Restaurant Knud. Efter frokosten udforsker vi Hundested Havn, hvor der blandt andet er Glaspusteri, Sandskulpturfestival, Bryghus m.v.
Sommerfest lørdag 2. juli 2022
Så er det blevet tid til årets sommerfest, som afholdes på Hummeren i Ishøj Havn.
Vi starter med en liflig velkomstdrink, og når vi har fundet vores pladser, diskes der op med det store kolde bord: fisk samt lune retter og ost, hertil øl, vand og snaps ad libitum. Derefter kaffe/the med sødt.
Vi har denne gang lejet en Jukebox med over 1000 numre, så der er noget for enhver musiksmag. Og så er der mulighed for at komme ud at danse.
Jernbanebyen fredag 24. juni 2022
Hans Christian inviterer dig med til en tur rundt på det nye Vesterbro under udvikling i Jernbanebyen.
Vi mødes på Københavns Hovedbanegård og går ned forbi Vesterbros tidligere postgård i Tietgensgade, der nu er omdannet til et moderne luksushotel, videre ud forbi Postbyen. Her er ved at blive bygget et helt nyt kvarter på det areal, hvor alle posttogene kørte ind til postgården.
Ad Carsten Niebuhrs Gade går vi forbi de nye hoteller, der er bygget i de senere år ned mod Dybbølsbro. Lige før broen rejser Ikeas nye byggeri sig, og på den anden side af gaden vil der næste forår endelig komme en fjernbusterminal til erstatning for buskaosset i Ingerslevsgade. For enden af Carsten Niebuhrs Gade går vi op ad Otto Busses Vej, hvor der på DSB’s gamle værkstedsterræn er ved at blive udviklet det nye kvarter Jernbanebyen.
Her ligger der en blanding af bygninger, som stadig er i brug af DSB samt andre, der har fået nye funktioner. Det gamle værksted til vedligeholdelse af lokomotiverne er omdannet til kulturhuset Lokomotivværkstedet, hvor der afholdes udstillinger, konferencer m.v.
Videre ad Otto Busses Vej kommer vi forbi Metrocityringens vedligeholdelsescenter for linierne M3 og M4 og ender på BaneGården. Midt i byen på det gamle baneterræn, mellem vild natur og togskinner, ligger ni trælader fra 1909. I årtier har de ligget stille hen. Indtil nu. Laderne har gennemgået en omfattende restaurering og er nu en økologisk landsby, fredfyldt åndehul og gastronomisk samlingspunkt. Langt væk fra storbystøjen, men alligevel midt i byen, vokser ideerne vildt og projekterne spirer. Så her finder vi et sted at spise frokost. Der er muligheder for både at sidde inde og ude. Du kan også spise din egen medbragte mad ude.
Efter opholdet på BaneGården går vi til Den gule By, der ligger som en idyllisk landsby omgivet af det store værkstedsområde. Historisk har den huset DSB personale fra centralværkstedet, typisk mandskabet på hjælpevognen, der skulle kunne rykke ud døgnet rundt.
Turen slutter herefter ved at gå gennem tunnelen ud til Enghavevej og over til Carlsberg Station.
Biograftur torsdag 9. juni 2022
Svend og Bent inviterer dig med ind i Dagmar torsdag 09-06-2022, hvor vi skal se Downtown Abbey: En ny æra.
Vi vender endnu engang tilbage til det storslåede gods, hvor Grev Robert, Lady Mary og resten af Crawley-familien denne gang chokeres af Enkegrevinden af Granthams mystiske fortid. Hun har nemlig arvet en villa i Sydfrankrig fra en gammel bekendt, som de aldrig har hørt om før.
Samtidig bliver familien kontaktet af en filminstruktør, som gerne vil benytte Downton Abbey som kulisse i sin nyeste film. Da godsets tag har brug for en kærlig hånd, takker familien ja til tilbuddet og den medfølgende kompensation.
Mens de mest film-skeptiske beboere på Downton Abbey drager mod Sydfrankrig for at besøge familiens nye villa, får de tilbageværende Crawley-familiemedlemmer og deres tjenestefolk en helt unik mulighed for at overvære, hvordan filmmediet fungerer i dets spæde start.
Vi finder en aktuel film og sender mail ud til medlemmerne.
Afhængig af tidspunktet mødes vi til en drink/spisning før eller efter filmen.
Flensborgtur 26-05-2022 til 28-05-2022
Svend og Hans Christian har arrangeret en fælles biltur til Flensborg i Kristi Himmelartsferien for interesserede medlemmer.
Vi skal opleve den hyggelige havneby lige på den anden side af grænsen. Der er bestilt værelser til alle på ibis budget Flensburg City samt aftensmad på hyggelige restauranter tæt på hotellet.
Vi skal opleve den hyggelige bymidte og havn samt seværdighederne i omegnen. Dette område indeholder jo seværdigheder af stor betydning for de historieinteresserede.
M/S Museet for Søfart lørdag 21. maj 2022
Mats inviterer dig med på M/S Museet for søfart, Kronborgvej 1, 3000 Helsingør kl. 12:00 med efterfølgende frokost på Kulturværftets Spisehus, Allégade 2, 3000 Helsingør.
Museet har en særudstilling om Kongeskibet Dannebrog, der er mere end blot et skib. Det er et flydende slot, der bringer den kongelige familie ud til danskerne.
Når Kongeskibet kommer i havn på de årlige togter i Danmark, Grønland og Færøerne, møder monarken sit folk. Befolkningen tager imod og viser deres lokalområde frem til majestæten. Kongeskibet binder hele riget sammen og er rammen om den kongelige families liv til søs. Og i år fylder skibet 90 år.
Planlægningsmøde 18. maj 2022
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 3. kvartal 2022 i forbindelse med bestyrelsesmødet onsdag 18, maj 2022.
Hvis du har et eller flere gode forslag til et arrangement – Det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte.…
er du meget velkommen til at sende det til bestyrelsen med ønske om en eksakt dato, samt en alternativ dato. Så vil bestyrelsen mikse et godt program sammen.
Husk at skrive mødested, mødetid, evt. pris, sidste tilmeldingsfrist i dit forslag. Hvis der er et billede, du gerne vil have med i Nyhedsbrevet, så send det med.
Cykeltur Bagsværd-Valbyparken 14. maj 2022
Hans Christian inviterer dig lørdag 14. maj 2022 med på en cykeltur fra Bagsværd Station til Valbyparken langs Kagsåen, Harrestrup Å og Damhussøen videre gennem Vigerslevparken .
Vi mødes på Bagsværd Station kl. 11:00 med vores medbragte mad og drikke, som vi spiser et passende sted på turen.
Oplev det grønne bånd i Københavns vestlige udkant og Valbyparken med dens Rosenhave.
Zoologisk Have onsdag 11. maj 2022
Kan isbjørnen danse? Kan du fange en leopard? Driller aberne?
Lars inviterer dig med til at opleve alle de spændende dyr i det vilde Zoo onsdag 11. maj kl. 11:00. Her står han parat foran hovedindgangen på Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg.
Vi går en hyggelig tur igennem haven og ser på både nye og gamle anlæg med dyr fra hele verden. Når vi bliver sultne, æder vi sikkert som en løve på et af spisestederne i haven.
Operaen Mitridate søndag 24. april 2022.
Ib inviterer dig med ind på Det kongelige Teaters Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K. for at overvære W.A. Mozarts opera Mitridate søndag 24. april 2022 kl. 15.
Denne opera er baseret på et skuespil af dramatikeren Jean Racine. Den purunge komponist indledte i 1769 sin første Italiensrejse, og han skrev sit dramma per musica i Milano, hvor han havde de medvirkende sangere ved hånden. Det forventedes derfor, at han skræddersyede partierne til dem, og han overøste da også sine sangere med vokalt stjernedrys.
Mozarts Mitridate er baseret på et skuespil af dramatikeren Jean Racine om Kong Mitridate og hans to sønner, der alle er forelskede i den samme prinsesse, Aspasia midt under en stor konflikt med Romerriget.
Mitridate er et must for Mozartfans, der holder af imponerende skønsang, for den unge komponist var ikke bange for højder og halsbrækkende koloraturer.
Dirigent Lars Ulrik Mortensen i spidsen for Concerto Copenhagen og Skånes Danseteater. Operaen synges på italiensk med danske overtekster.
Generalforsamling 22. april 2022
Så er det tid til afholdelse af årets generalforsamling, som finder sted fredag 22-04-2022 kl. 18:00 i Festlokalet i Olfert Fischers Gade.
Mød op og gør din indflydelse gældende.
Vandretur Hareskov-Furesøbad mandag 18. april 2022
Hans Christian inviterer 2. påskedag dig med på en vandretur fra Hareskov Station gennem Store Hareskov og Nørreskov op til Furesøbad, hvor vi spiser vores medbragte mad.
Herfra går vi langs Mølleåen over til Farum Sø og langs denne til Farumgård og Farum gamle Landsby. Her slutter vi turen hos Tante Maren med kaffe, kage og vin.
Sophienholm søndag 10. april 2022
Hans Christian inviterer dig med på en kombineret vandretur langs Bagsværd Sø, kunstudstillingen ”Corner 2022” på Sophienholm Kunsthal, Nybrovej 401, 2800 Kongens Lyngby samt efterfølgende frokost i Sophienholms Café.
Vi mødes kl. 11:00 på Bagsværd Station, hvorfra vi går ned til Bagsværd Sø og langs søen hen til Kunsthal Sophienholm for at se udstillingen kl. 12:00. Kl. 13:00 spiser vi frokost i deres café.
Sophienholm byder også i år Corner udstillingen velkommen i sine eksklusive, men lidt snævre rammer – set i forhold til størrelsen af kunstnersammenslutningen, som jo har mere end 40 medlemmer. En udstilling, som præsenterer publikum for et repræsentativt udvalg af dansk nutidskunst i dialog med et mindre udvalg af udenlandske kunstnerkolleger. Dette samspil giver et indtryk af, hvad der rører sig i kunstverdenen her og nu.
Sophienholms oprindelige bygning er opført i 1768 af generalpostamtdirektør Theodorus Holm og opkaldt efter hans hustru Sophie Holm på et landsted udstykket fra Frederiksdal Slot.
Sin egentlige blomstringstid fik stedet fra omkring 1810. Her mødtes forfattere som Baggesen, Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg med andre af guldaldertidens store kunstnere, komponister og digtere fra ind- og udland.
Middag hos Martin lørdag 9. april 2022
Martin har lyst til at have nogen gæster, så derfor vil han gerne lave en middag for nogle af gruppens medlemmer. Det bliver lørdag den 9. april kl. 17, hvor han laver maden, og du selv tager drikkevarer med.
Kom og hyg dig med vennerne til en privat middag.
Biograftur torsdag 7. april 2022
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen torsdag 07-04-2022.
Vi skal ind at se filmen Belfast i Grand. I Kenneth Branaghs mest personlige film til dato genbesøger instruktøren det splittede Nordirland, som han selv voksede op i. ‘Belfast’ handler om drengen Buddy og hans barndom i de tumultariske 1960’ere i Nordirland, hvor såvel musikken som de sociale forhold ændrede sig dramatisk i løbet af kort tid. Det er en film fuld af spænding, følelser men også humor og nostalgi – trods det politisk anspændte bagtæppe. I rollerne som Buddys bedsteforældre ses Judi Dench og Ciaran Hinds, mens Jamie Dornan og Caitriona Balfe spiller Buddys forældre.
Forårsfest lørdag den 26. marts 2022
Efter vinter kommer vår, og hvad er bedre end at byde foråret velkommen med at holde en dejlig fest. Homogengruppens forårsfest bliver holdt i det skønne festlokale hos Hasse og Peter kl. 13:00.
Vi vil også denne gang få maden fra slagteren i Rødovre Centrum, lige som vi gjorde til julefesten 2019, der denne gang kreerer en lækker forårsmenu til os. Du kan roligt glæde dig, allerede nu 🙂
Sæt allerede NU X i din kalender. Og husk at i dette lokale er der MAX 40 PLADSER, så det er med at holde sig til, hvis man ikke vil gå glip af festen. Der bliver altid udsolgt!
Valkyrien søndag 20. marts 2022
Ib inviterer dig med ind at opleve Wagners ikoniske opera Valkyrien, der er tilbage på Store Scene i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K søndag 20-03-2022 kl. 15 i en ny iscenesættelse med det helt store musikalske udtræk.
Valkyrien byder på følelsesladet fuldblodsromantik, storslået messingklang i Valkyrieridtet og øjeblikke af ekstraordinær skønhed i et af verdens mest fængende musikdramaer.
Valkyrien behandler temaer som incestuøs kærlighed mellem søskende, smerten over at miste en søn og frustrationen over at måtte afvise en datter, som ellers har udvist rendyrket faderbeundring.
Instruktør: John Fulljames, Thomas Søndergård dirigerer Det Kongelige Kapel.
Varighed: 4 timer og 50 minutter inkl. 2 pauser.
Biograftur fredag 18. marts 2022
Denne fredag tager vi ind og ser filmen ‘Hvidstengruppen II: De efterladte’, der er opfølgeren til Hvidstengruppen om heroisk modstandskamp under Anden Verdenskrig.
Filmen følger umiddelbart efter hændelserne omkring Hvidsten Kro, hvor Tulle Fiil og hendes søster Gerda dømmes til rædslerne i et tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er alle blevet henrettet.
Tulle tvinges til at efterlade sin to-årige datter hos sin mor Gudrun, hvorefter Tulle og Gerda føres ned gennem Tyskland som krigsfanger. Samtidig må Gudrun kæmpe derhjemme, for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.
Efter den lange forestilling tager vi ind til byen og får stillet vores appetit.
Operafilmaften – Spader dame fredag 11.marts 2022.
Ib og Steen inviterer dig til operafilm fredag 11-03-2022 hjemme i privaten. Her viser de en gyser-opera Spader dame af Tjajkovskij, der er baseret på en novelle af Pusjkin, hvor Herman sætter sin kærlighed over styr på grund af sin spillelidenskab.
Der er 3 spillekort, som giver sikker gevinst, og disse kort kender den gamle grevinde, og Herman truer hende til at udlevere sin viden, men hun dør af chok. Han får dog senere kortene at vide på overnaturlig vis, og vil anvende dem – men? – der var en forbandelse over disse kort.
Operaen synges på russisk, men har engelske undertekster.
Som vanligt ser vi operaen, og serverer natmad bagefter.
Gauguin på Ordrupgaard søndag 6. marts 2022
Nyd starten af foråret sammen med Jerry og Lars med en tur til Ordrupgaard Museum, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund, søndag den 6. marts 2022 kl. 11:00.
Vi skal opleve særudstillingen ”Gaugain og hans venner”. Udstillingen lægger ikke vægt på den kendte side af Paul Gauguins farveglade værker fra Tahiti.
Derimod fokuseres på hans liv som frihedssøgende kunstner i de i små landsbyer i det nordlige Bretagne, hos den katolske lokalbefolkning. Her fandt han den enkle livsførelse og dybe tro, som appellerede til ham, og som han omsatte til en ny symbolsk kunst.
Tur til Nivågård søndag 27. februar 2022
Jesper inviterer på tur til Nivågård, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå søndag den 27. februar 2022, hvor vi skal se udstillingen: “Wilhelm Marstrand. Den store fortæller“.
Den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand (1810-1873) mestrede som få at skildre komplicerede kompositioner med mange farvestrålende figurer i livfuld bevægelse og blev i sin samtid opfattet som et geni. Med sine folkelivsskildringer og en stor fortælleglæde skilte Marstrand sig ud fra tidens øvrige kunstnere. Hans dyrkelse af humor og satire, hverdagsliv og menneskelige anekdoter var uforlignelige.
Vi mødes ved indgangen til museet kl. 12.00. Entré 90 kr. Når vi har set særudstillingen, ser vi resten af museet, og derefter går vi til caféen, hvor vi drikker kaffe.
Biograftur torsdag 10. februar 2022
Svend og Bent inviterer dig med ind i Grand torsdag 10-02-2022.
Vi skal se filmen “Spencer”. Dramaet ‘Spencer’ handler om prinsesse Diana, som man følger på ferie i dagene omkring jul. Lykken er dog på et absolut minimum mellem hende og den royale familie samt ikke mindst hendes mand Prins Charles.
Skilsmissen lurer konstant i kulissen, mens også separationstrangen fra sin mands familie er stærk. Den eneste lykke Diana synes at have, er sine to drenge og et nært forhold til en af hofdamerne.
Til trods for disse lyspunkter er Diana nærmest som en fange på godset, hvor de holder ferien. Klaustrofobien indfinder sig hos prinsessen, der distancerer sig mere og mere oprørsk fra den kongelige familie.
En dronnings smykkeskrin lørdag 5. februar 2022
Tag med Lars og Jerry på Amalienborg når Dronningen åbner gemakkerne til særudstillingen ”En Dronnings Smykkeskrin – 50 år på tronen fortalt i smykker.”
Dronningen råder over en meget stor smykkesamling, som hun benytter meget bevidst og aktivt – og med omhu og omtanke.
I anledning af regentens 50 års jubilæum er udvalgt over 200 smykker fra Dronningens smykkesamling, der hver især bærer minder om særlige begivenheder, minder, venskaber, kontinuitet – ja, et lille stykke Danmarkshistorie, formet til smukt kunsthåndværk.
Som en særlig oplevelse har dronningen selv indtalt stemme til den audioguide, som de besøgende får udleveret, således kan man høre Dronningen fortælle om udvalgte smykker og begivenheder.
Den kaukasiske kridtcirkel lørdag 22-01-2022
Ib inviterer dig med ind at se Den kaukasiske Kridtcirkel på Teater Republique, Øster Fælled Torv 37, 2100 København Ø lørdag 22. januar 2022 kl. 15:00.
To mødre, et spædbarn, en krig og en kridtcirkel. Bertolt Brechts gribende fortælling om kærlighedens sejr over grådigheden.
Vi befinder os i Grusien (Georgien), hvor et spædbarn lades alene tilbage midt i krigens gru og rædsel. Faderen, landets forhadte guvernør, er dræbt, og moderen er flygtet. Tjenestepigen Grusche tager barnet til sig og ofrer alt for at passe på drengen.
Da krigen efter flere år er slut, kræver den biologiske mor sit barn tilbage, ikke af kærlighed, men fordi han er arving til den afdøde fars rigdomme. Hvem er barnets sande mor? En dommer skal afgøre det, og kærligheden skal sejre.
Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Tina Gylling Mortensen, Benjamin Kitter, Anton Hjejle, Camilla Lau m.fl.
Torsdag 13. januar vietnamesisk aften
Hans Christian inviterer dig med til en aften med vietnamesisk mad torsdag 13-01-2022 kl. 19 på Restaurant Nha Trang, Jesper Brochmands Gade 11, København N. Restauranten ligger på hjørnet af Jesper Brochmands Gade og Rantzausgade ikke langt fra metrostationen på Nuuks Plads.
Kom med sammen med vennerne i Homogengruppen, hvor du får autentisk vietnamesisk mad lavet fra familiens opskrifter, som er gået igen i generationer.
Restauranten drives sammen af Thang & Tuyet, og de glædes dagligt ved at dele den vietnamesiske madkultur med dig.
Julegløgg søndag 19. december 2021
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul og nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet hos Jan og Bent til en hyggelig eftermiddag.
Julebal i Nisseland søndag 5. december 2021
Homogengruppens julefest bliver igen et tilløbsstykke ! Vi mødes i Restaurant 1733.
Vi har reserveret hele restauranten. Vi skal have lækker mad, god musik, dans, fest og farver.
Menu: Velkomst drink: Cava
Forret: Gravad laks
Hovedret: And/ Flæskesteg med hele svineriet
Dessert: Ris à l’amande med 2 mandelgaver
Kaffe med avec
Øl, Vand, Vin ad libitum
Messias i Marmorkirken lørdag 27. november 2021
Ib P. inviterer dig med ind at opleve Händels oratorium Messias lørdag 27-11-2021 kl. 16 i Marmorkirken, Frederiksgade, 1265 København K.
Da vi desværre ikke fik mulighed for at høre dette flotte oratorium sidste år, vil vi glæde os til at nyde den dejlige musik med kammerkoret Euphonia.
Billetpris: kr. 245,-
Efter koncerten, som varer knap 3 timer, går vi hen kl. 19:00 og spiser på Restaurant Nakorn Thai, Store Kongensgade 87, 1264 København K.
Planlægningsmøde onsdag 17. november2021
Bestyrelsen holder planlægningsmøde for 1. kvartal 2022 i forbindelse med bestyrelsesmødet onsdag den 17. november 2021.
Hvis du har et eller flere gode forslag til et arrangement – Det kan være alt fra en hyggetur i byen, vandretur i naturen, koncert, cafébesøg, museum eller noget helt femte.… er du meget velkommen til at maile det til bestyrelsen, med ønske om en eksakt dato, samt en alternativ dato. Så vil bestyrelsen mikse et godt program sammen.
Bestyrelsen vil meget gerne hjælpe til, men du skal selv være tovholder på arrangementet.
Operafilm fredag 5. november 2021
Steen og Ib inviterer dig med til operafilmaften fredag 05-11-2021 kl. 18.30 hjemme i privaten.
Her viser de Wagners Tannhäuser i en moderne version fra Bayreuth. Helt anderledes opførelse, men den hænger alligevel sammen og fortæller historien, men der er her både en transperson med, og vi får også lige set bøsseflaget – indimellem er den også ganske morsom – hvad man normalt heller ikke oplever med denne opera i traditionelle opførelser.
Den varer 3 timer med engelske undertekster, og bagefter får vi en gang natmad.
Biograftur 4. november 2021
Svend og Bent inviterer dig ind at se “Skyggen i mit øje” i Grand Teatret kl. 19:00.
Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen. Langt derfra – på den anden side af Nordsøen – forbereder britiske piloter fra Royal Air Force sig til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos hovedkvarter midt i København. På øverste etage har tyskerne anbragt 26 danske fanger som et levende værn. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen …
Fejlbombardementet på Den Franske Skole er en af de største tragedier i nyere dansk historie. Filmen behandler et vigtigt stykke danmarkshistorie, ikke kun for ofrene og deres familier, men også for alle de overlevende, som mange år efter stadig lever med mindet om den dag.
Den glade Enke 2.0 31. oktober 2021
Ib P. inviterer dig med til operetten Den glade enke 2.0 i Operaens Store sal, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K søndag 31-10-2021 kl. 15.
Oplev Lehárs operette fyldt med udødelige hits i en spritny, moderne og satirisk gendigtning ved Adam Price og iscenesat af Kasper Holten.
Plottet er nyt, og originalens ambassadefester er nu henlagt til et udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Men der er stadig intriger i luften og affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende satire.
Teaterdirektøren Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra Hanna Glawari, den ombejlede ’glade’ enke efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.
Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og hvor dansere bidrager til den hæsblæsende fest. Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.
Operetten synges på dansk med danske overtekster.
Efter forestillingen går vi ud at spise på Restaurant Il Ponte.
Biograftur torsdag 21. oktober 2021
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen torsdag 21-10-2021, hvor vi skal se filmen Skaknovelle i Grand.
Filmen ‘Skaknovelle’ udspiller sig i Østrig i 1938, hvor landet besættes af nazisterne. Her bliver advokaten Bartok hevet med til Gestapos nye hovedkvarter i hovedstaden Wien.
Bartok er nemlig i besiddelse af adgangskoder til diverse bankkonti, der indeholder store formuer. Nazisterne er netop ude efter disse koder, men Bartok nægter at udlevere dem, hvorfor han nu ender i fængsel.
Nazisterne gør alt, hvad der står i deres magt for at få Bartok til at udlevere koderne. Det bliver snart til en intens kamp mellem Bartok og nazisterne.
Advokaten har dog smuglet en bog om skak med sig i fængslet, hvilket således bliver starten på et farligt spil på liv og død, hvor hvert træk og modtræk tæller for begge parter.
Det tysk-østrigske drama er baseret på en roman af Stefan Zweig, og forfatterens virke var også genstand for biografien Stefan Zweig: Farvel til Europa fra 2016.
Vi mødes på Oscar Bar & Café fra kl. 17:00 til en drink og/eller noget at spise.
Kaffeslabberas lørdag 16. oktober 2021
Du/I inviteres hermed lørdag den 16-10-2001 klokken 19.30 til kaffeslabberas hos Lars og Jerry.
Kom med og hils på andre medlemmer af HOMOGENGRUPPEN.
Vi hygger os og taler om alt mellem himmel og jord.
Vi byder på: Kaffe/ the, lidt hjemmebag, et glas vin, øl, vand, lidt knas.
Alle medlemmer er velkomne, gamle som nye.
Carlsbergbyen og Bjælkehuset 09-10-2021
Hans Christian inviterer dig lørdag 09-10-2021 med til en gåtur fra Carlsberg Station kl. 12:00 ved nedgangen fra Bohrs Tårn.
Herfra går vi igennem Carlsbergbyen og ser på de nye byggerier og ombygninger af de gamle bygninger samt J.C. Jacobsens Have.
Derefter går vi over til Søndermarken, hvor vi indtager frokosten i Bjælkehuset kl. 13:00. Menuen kan du se ved at klikke her.
Herefter fortsætter vi gennem Søndermarken, forbi Frederiksberg Slot og ned i Frederiksberg Have og Haveselskabets Have og slutter af med en forfriskning på Falkoner Allé.
Ordrupgaard søndag 3. oktober 2021
Jesper inviterer på tur til Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund. søndag den 3. oktober 2021.
Vi mødes kl. 12:00 foran indgangen til museet. Når vi har købt billet, ser vi først Anders Zorn udstillingen. Zorn har omtrent samme position i den svenske kunsthistorie som P. S. Krøyer har i den danske.
Dernæst går vi til den nye tilbygning, som er tegnet at det norske arkitektfirma Snøhetta. Tilbygningen huser museets fornemme samling af fransk og dansk kunst.
Så drikker vi en kop kaffe i museumscaféen. Til sidst går vi en tur i den smukke park, og så går turen hjemad.
Krebsegaarden lørdag 25. september 2021
Hans Christian inviterer dig med til at opleve en dejlig middag på den hyggelige Restaurant Krebsegaarden i Studiestræde i København lørdag 25. september.
Her vil vi nyde den skønne mad og vin, som de hyggelige værter vil servere for os.
Kom med og få en unik oplevelse i det gamle københavnerhus, hvor der kræses om maden og servicen.
Holmegaard Værk lørdag 18. september 2021
Kaare inviterer dig med til Holmegaard Værk i Fensmark lørdag 18. september.
Holmegaard Værk er nu museum for det hedengangne Holmegaard Glasværk, og der er bl.a. 40.000 unikke stykker glas i reoler, der er 7 meter høje og 40 meter lange. Desuden 6000 keramiske genstande. Se selv mere på https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/.
Værkstederne arbejder dagligt fra 10.00 til 16.30 (Pause 13.00 – 14.00), hvor der pustes glas. Der er en restaurant på stedet, som har åbent 11.00 – 16.30 Mon ikke det var en idé at tanke op der på et tidspunkt?
Vi koordinerer plads i de biler, der bliver stillet til rådighed.
Vandretur søndag 12. september 2021
Hans Christian inviterer dig ud at vandre en tur i det tidlige efterår i Mølleådalen og Dyrehaven. Vi mødes på Jægersborg Station og tager Nærumbanen op langs Mølleåen til Ravnholm Station.
Herfra går vi langs Mølleåen til Stampen og videre til Rådvad med Danmarks ældste industrimiljø beliggende idyllisk mellem Jægersborg Hegn og Dyrehaven. Her indtager vi vores medbragte mad og drikke, inden vi fortsætter ind i Dyrehaven forbi Eremitageslottet ned til Peter Lieps Hus og Dyrehavsbakken. Her bliver der mulighed for en kaffepause, hvis stemningen er til det.
Hvis vi er heldige får vi at se Kronhjortehannerne kæmpe om hunnerne, som er i brunst.
Turen slutter på Klampenborg Station.
Biograftur fredag 10. september 2021
Denne måneds film bliver Respect i Grand, Mikkel Bryggersgade 8, 1460 København K kl. 18:30. Filmen slutter ca. 21:10.
Inden filmen kan vi mødes på Oscar Bar & Café på Regnbuepladsen 9, 1550 København V ved 17-tiden til en drink og/eller lidt mad.
‘Respect’ handler om soul-legenden og borgerrettighedsforkæmperen Aretha Franklin (sidste set i koncert-filmen ’Amazing Grace’).
Filmen følger Franklin fra hun som ung pige gjorde indtryk med sin store gospel-stemme og helt frem til gennembruddet som international superstjerne.
Lige nemt var det ikke altid, hverken for den unge eller voksne Aretha, som måtte finde sin egen plads mellem den dominerende far, sine to ægtemænd og kampen for borgerrettighederne.
Hovedrollen spilles af Jennifer Hudson, som Aretha Franklin før sin død selv valgte til at spille hende i netop denne film.
M.G. Petersens Familiehave søndag 5. september 2021
Ole inviterer dig med i M.G. Petersens Familiehave på Pile Allé på Frederiksberg til en frokost samt koncert med Susanne Lana – Hvis tårer var guld. Det bliver sikkert den sidste mulighed for at se hende optræde, da hun er blevet ramt af sygdom.
Så er du fan, så er det nu, du skal tage med til en hyggelig eftermiddag på Frederiksberg.
Madaften lørdag 4. september 2021
Svend inviterer dig med til en hyggelig middag hjemme i sit hus i Rødovre. Meld dig til og medbring dit gode humør, så vi får en dejlig aften blandt venner.
Svend sørger for maden, og du medbringer selv de drikkevarer du ønsker at nyde i løbet af aften.
Bakkens Hvile lørdag 28. august 2021
Ib inviterer dig med i Bakkens hvile, hvor vi oplever syngepigerne folde sig ud med deres frække sange.
Efter forestillingen går vi ud at spise på et af Bakkens mange spisesteder.
Planlægnings- og bestyrelsesmøde fredag 27. august 2021
Så er det tid til at få planlagt aktiviteterne i årets sidste kvartal. Så send dine gode idéer til bestyrelsen, så vi kan få et kvartal med et varieret udbud af arrangementer.
Hvis du har lyst til at lægge hus til en privat middag, kaffesnak, vinsmagningsaften, kortspil, brætspil eller hvad du interesserer dig for vil det være et frisk input til nye aktiviteter.
Sommerhusfrokost lørdag 21. august 2021
Lars og Jerry inviterer til sommerfrokost i deres sommerhus i Rågeleje.
Såfremt vejret bliver til det, så vil vi gå ned at bade i Kattegat.
Lars og Jerry sørger for velkomstdrink, frokost, kaffe/the og kage, mens du selv skal tage de øvrige drikkevarer med.
Biograftur fredag 13. august 2021
Svend og Bent inviterer dig med ind i biografen fredag 13-08-2021 til filmen om Karen Blixen “Pagten”.
Handlingen: Det er 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark – ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed. Her begynder hun at genopfinde sig selv som en kunstnerisk superstjerne. Nu, i en alder af 62, er Karen Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation – indtil hun møder den 29-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner mod, at han skal adlyde hende ubetinget. ‘Pagten’ er et hjerteskærende, psykologisk spændingsdrama om en mester og hendes lærling – baseret på virkelige begivenheder.
Grønnegårdsteatret tirsdag 10. august 2021
Jan og Bent inviterer dig med til Grønnegårdsteatrets sommerforestilling tirsdag 10-08-2021. I år er det Holbergs satiriske komedie Jean de France i Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, 1260 København K kl.19:00.
Vi mødes udenfor senest kl. 17:00, hvor dørene åbnes, og vi går ind i haven og finder en plads, hvor vi kan spise vor medbragte mad og drikkelse. Der er mulighed for at købe en teaterplatte til 205,-. kr. i palæets café. Denne skal bestilles senest fredag 06-08-2021. Se mere herom på groennegaard.dk/picnic/spisning-i-odd-fellow-palaeet. Tag gerne et tæppe med til at sidde på, da der er bænke.
Havneringen søndag 8. august 2021
Hans Christian inviterer dig på en gåtur på Havneringen, der løber rundt om Københavns Havn med start fra Metroringens station på Kongens Nytorv ved opgangen i August Bournonvilles Passsage ved Det kongelige Teater kl. 12:00. Herefter går vi ned til Havnegade og over Inderhavnsbroen, Cirkelbroen og videre ned langs Islands Brygge til Café Nöa’h, Viggo Kampmanns Plads 5, 2300 København S, hvor vi indtager vores frokost. Denne café ligger lige ud til en helt ny sandstrand kaldet Havnevigen.
Efter frokosten går vi op til Bryggebroen og op langs Kalvebod Bølge til Hovedbanegården.
Rungstedlund lørdag 31. juli 2021
Carsten inviterer dig med på en tur til Karen Blixen Museet på Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst kl. 10.00.
Vi starter med at besøge staudehaven. Dernæst er vi klar til at besøge museet fra kl. 11:15 – Museet åbner kl. 11. Der kan sagtens bruges et par timer i huset. Som afslutning tager vi en frokost på The Captain, der ligger på Rungsted Havn.
Vandretur i Hareskoven med middag på Bryggeri Skovlyst lørdag 17. juli 2021
Vi havde en dejlig vandretur fra Hareskov Station gennem Store Hareskov og Lille Hareskov til
Bryggeri Skovlyst, Skovlystvej 2, 3500 Værløse.
På Bryggeri Skovlyst, der har sit eget mikrobryggeri, spiste vi en dejlig middag.
Efter middagen fortsatte vi gennem Lille Hareskov op over Hejrebakken i det skønneste sommervejr op til Værløse Station.
Messias i Marmorkirken lørdag 26-11-2022
Ib inviterer dig også denne jul med ind at høre Händels dejlige julemusik i Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 København K. lørdag 26-11-2022 kl. 16.
Det er kammerkoret Euphonia, der sammen med solister opfører værket Messias.
18 musikere fra henholdsvis Det Kgl. Kapel, Radiosymfoniorkestret, Copenhagen Phil og Malmø Symfoniorkester spiller.
Efter koncerten går vi går og nyder god thaimad på Restaurant Nakorn Thai, Store Kongensgade 87 for dem, der vil. Hvis du også blot har lyst til at deltage i middagen kl. 19 er dette også muligt.
Sommerfest lørdag 3. juli 2021
Endelig blev Coronasituationen så meget bedre, at vi afholdt gruppens sommerfest i Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1204 København K. Vi mødtes til velkomstdrink kl. 18:00, hvorefter der serveredes en 3-retters menu med laksemousse, culottesteg med nye kartofler og grøntsager til hovedret samt jordbær og is til dessert. Herefter serveredes der kaffe med en likør eller cognac. Vin, øl og vand ad libitum. Stort fremmøde lagde en god stemning.
Under middagen vandt Danmark semifinalen i EM fodbold i Baku i Aserbajdsjan, hvilket jo kun gjorde stemningen bedre.
Bestyrelses- og planlægningsmøde fredag 28. maj 2021
Bestyrelsen afholder bestyrelses- og planlægningsmøde fredag 28. maj i Værløse. Her vil vi lave en aktivitetsplan for 3. kvartal 2021, hvorefter der bliver lavet et nyhedsbrev, som sendes ud til alle medlemmer.
Biograftur onsdag 26. maj 2021
Du inviteres med til første biograftur siden coronanedlukningen i december. Vi skal i Grand kl. 19:10 og se Oscarvinderen Nomadland. Inden forestillingen mødes vi på Oscar Bar & Café ved 17-tiden.
Filmen ‘Nomadland’ handler om kvinden Fern, der begynder et liv som moderne nomade, efter hun mister alt.
Ferns nye hjem er hendes varevogn, der tager hende på en rejse gennem den smukke amerikanske natur, og som giver hende et nyt udsyn på livet.
I hovedrollen ses Oscar-vinderen Frances McDormand, der modtog karrierens tredje Oscar for sin hovedrollepræstation (tidligere har hun fået den for Fargo og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri)
‘Nomadland’ fik i alt 3 Oscars og udover McDormand blev filmens instruktør Chloé Zhao, der tidligere står bag den anmelderroste The Rider, hædret, og hendes værk fik prisen for bedste film.
Herremiddag hos Martin lørdag 22. maj 2021
Martin inviterer til en lille herremiddag i hans lejlighed på Nørrebro. Martin laver maden, og du tager selv dine egne drikkevarer med.
Forårstur til Ypnahøj på Bornholm 13. maj til 16. maj 2021
12 medlemmer tog med på en Kr. Himmelfartstur til Ypnahøj Retreat ved Randkløve mellem Gudhjem og Svaneke. Her boede vi med udsigt udover gule rapsmarker ned over Østersøen ved Randkløve Skåret.
Vi startede dagene med et lækkert morgenmadsbord og kørte derefter ud i mindre grupper til forskellige seværdigheder, hvorefter vi mødtes på restaurant om aftenen, som var bestilt på forhånd. Første sted var Brøddan i Gudhjem, hvor vi fik en dejlig buffet med udsigt ud over havnen. Næste aften indtog vi en dejlig 2-rettes menu på Restaurant Det gamle Posthus i Allinge og lørdag sluttede vi af med en 5-retters gourmet menu på Restaurant 1B i Svaneke.
Dejligt at være sammen på denne måde efter den lange Corona pause. Vejret viste sig fra sin gode side med meget sol og kun lidt regnvejr.
M.G. Petersens Familie have torsdag 13. maj 2021
Ole L. inviterede med til frokost og koncert med Susanne Lana i M.G. Petersens familiehave på Frederiksberg. Desværre blev Susanne Lana syg, så i stedet blev det en koncert uden sang.
Generalforsamling fredag 7. maj 2021
Årets generalforsamling fandt endelig sted efter udsættelse på grund af Corona. De 3 bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt. Derudover blev Mats valgt som suppleant til bestyrelsen i stedet for Kaare, der ikke ønskede at fortsætte. For første gang i flere år blev der også endelig valgt en revisorsuppleant, idet Andy var villig til at påtage sig denne post.
Efter den formelle del, hyggede vi os med pizzaer.
Gåtur rundt i Tuborg Havn søndag 18. april 2021
Marcelo og Christian arrangerede en dejlig tur fra Hellerup Station ned til og rundt i Tuborg Havn i det skønne forårsvejr, hvor vi nød vores medbragte frokost på havnekajen med udsigt op til Skovshoved og over til Sverige med mange sejl- og motorbåde på Øresund.
Kaffepause på kajen foran Waterfront, da servering på caféer og restauranter stadig ikke var tilladt på grund af coronanedlukningen.
Gåtur Trianglen – Nordhavn – Orientkaj søndag 4. april 2021
Marcelo og Christian inviterer dig på en gåtur fra Trianglen gennem Nordre Frihavnsgade til den nye bydel 2150 Nordhavn med FN bygningen, Göteborg Plads, Lüders Konditag på toppen af parkeringshuset samt den nyeste Metrostation Orientkaj.
Gåtur Højbro Plads- Amager Bakke- Refshaleøen søndag 21. marts 2021
Marcelo og Christian inviterer sig på gåtur fra Højbro Plads via Amager Bakke med skibakken på taget til Refshaleøen.
Gåtur langs havnefronten søndag 28. februar 2021
Marcelo og Christian inviterer dig med på en gåtur fra Kongens Nytorv langs Nyhavn til Skuespilhuset og videre langs havnefronten ved Amaliehaven op til Langelinie videre til Østerport Station.
Vi mødes på Kongens Nytorv over for Hotel D’Angleterre kl. 13:00.
Gåtur rundt om søerne søndag 14. februar 2021
Marcelo og Christian inviterer dig med på en gåtur om søerne i København søndag 14-02-2021.
Vi mødes ved Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København V kl.13:00.
Julegløgg søndag 20. december 2020
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul og nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes søndag 20-12-2020 kl. 14:00 – og prisen er kr. 50,- pr. person.
Händels Messias/Café Oscar søndag 29. november 2020
Händels Messias i Marmorkirken blev aflyst på grund af Corona. Men i stedet blev der arrangeret middag på Café Oscar, Bredgade 58, 1260 København K, næsten lige over for kirken. Caféen tager mod betaling med Forbrugsforeningens betalingskort, hvis du har et sådant. Så får du 10 % i bonus.
Planlægningsmøde onsdag 25. november 2020
Så er det igen tid til at kigge ind i krystalkuglen og se, om der ikke gemmer sig et eller andet spændende i 1. kvartal 2021. Sidder der nogen og brænder inde med ønsker om at lave en fællesoplevelse for os alle, så tøv ikke med at komme frem med det.
Planlægningsmødet er onsdag 25. november 2020 klokken 17:30 – 18:30
Husk at medbringe kr. 25,00 til kaffe og kage, hvis du møder op. Bestyrelsen har bestyrelsesmøde i umiddelbar forlængelse af planlægningsmødet, så man bør respektere tiden.
Alle er velkomne både til at møde eller fremsende forslag til arrangementer.
Bestyrelsen er naturligvis med på sidelinjen, hvis du har brug for hjælp, eller er i tvivl om dit forslag, men du skal selv have lyst til at stå som arrangør.
Madaften lørdag 21. november 2020.
Svend inviterer til middag lørdag den 21. november kl. 18:00 Vi nærmer os de korteste dage, så lad os få lidt indendørs hygge og varme.
Maden sørger Svend for, og du/I medbringer drikkevarer til eget forbrug.
Der er plads til 8 personer, og prisen er kr. 100,00 – Tilmelding senest 14-11-2020
Kaffeslabberas fredag 6. november 2020
Er du ”ny” i gruppen, så er det HER du skal slå til:
Så er det blevet mørkere om aftenen, og hvad er bedre end at mødes over en kop kaffe og få en snak om alt mellem himmel og jord.
Jerry og Lars åbner igen i år dørene til privaten, hvor medlemmer af Homogengruppen er velkomne til at mødes med andre medlemmer af foreningen. Aftenen vil blive et uformelt selskab, det er ren afslapning.
Vi byder på kaffe, the, lidt kage fra egen ovn + en øl eller sodavand til at slukke tørsten. Det koster kr. 25,00 at sætte tænderne i disse lækkerier.
ALLE er velkomne, nye som ældre medlemmer, så du kan lære os andre lidt bedre at kende. Vi kan bl.a. tale lidt om, hvad er Homogengruppen for noget, hvad du kan bruge Homogengruppen til og hvordan vi får glæde af hinanden, ordet er frit.
Efter denne aften har du måske allerede fået nogle venner, og du kender så allerede andre medlemmer, næste gang du melder dig til en fest, bio-tur, eller noget helt tredje.
Vi har max 8 pladser, så tilmelding er nødvendig. (Så er der også plads til afstand.)
Tilmelding senest onsdag den 4. november. Vi glæder os til at hilse på dig/jer
Biograftur torsdag 5. november 2020
Svend og Bent inviterer dig ind at se Madklubben i Dagmar kl. 18:30.
I den danske komedie ‘Madklubben’ spiller Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad de tre veninder Marie, Vanja og Berling, der har kendt hinanden lige siden skoletiden.
De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres. Marie bliver forladt af sin mand juleaften, Berling er den evige single, som fornægter alder og lever det søde liv, mens Vanja lever i minderne om sin afdøde mand.
Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus til Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet.
Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på og at det aldrig er for sent.
Frederiksborg Slot søndag 25. oktober 2020
Kom med Keld en tur til det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Frederiksborg Slot er et gammelt renæssanceslot bygget af Christian den fjerde. Heldigvis er meget bevaret trods branden i 1859.
Brygger Jacobsen omdannede slottet til et nationalhistorisk museum efterfølgende. Det er bestemt et besøg værd. For tiden er der en udstilling om Sønderjyllands genforening i 1920.
Vi mødes på Hillerød Station kl. 13:00 søndag den 25. oktober 2020.
Efter besøget på slottet indtager vi en øl eller en kop kaffe på en hyggelig café, når vi går fra slottet.
Billetten koster 75 kr. Seniorer (+65) dog kun 60 kr.
Thorvaldsens Museum 11. oktober 2020
Jesper inviterer dig med på en tur til Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K kl. 11:00, hvor vi skal se udstillingen Ansigt til Ansigt/Thorvaldsen og portrættet.
Med denne udstilling vil Thorvaldsens Museum skabe en ny forståelse for de tredimensionelle portrætter. Med afsæt i museets omfattende portrætsamling, som vises i dialog med internationale indlån i verdensklasse og nye stedsspecifikke kunstneriske interventioner undersøger og diskuterer udstillingen emnet gennem forskning og sanselige værkmøder.
Vi mødes ved indgangen kl. 11.00. Entré: 90 kr. Pensionister gratis – Husk legitimation.
Der er afsat en time til at se udstillingen. Bagefter er der yderligere en time til at se resten af museet. Ca. kl. 13.00 går vi til Oscar Bar & Café, Regnbuepladsen 9, 1550 København V, hvor vi spiser frokost eller hvad, man nu har lyst til.
Biograftur torsdag 8. oktober 2020
Du inviteres med ind at se filmen “Druk” i Grand kl. 19:00.
Den danske film ‘Druk’ handler om fire gymnasielærere, spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.
Dramaet tager udgangspunkt i tankerne fra en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en alkoholpromille, der er 0,5 for lav.
Gymnasielærerne, der alle er groet fast i deres tilværelse, beslutter sig for at igangsætte et eksperiment, hvor de dagligt og i arbejdstiden vil ramme en promille på 0,5. Resultaterne er slående, alt føles ligesom lettere og mere frit, men et alkohol-indtag hver dag er heller ikke uden konsekvenser.
‘Druk’ er den seneste film af Thomas Vinterberg, der selv kalder den for en slags hyldest til druk og livet selv. Man skal ikke forvente en løftet pegefinger, men derimod et nuanceret billede på alkoholkulturen i Danmark.
Filmen samler et A-hold fra tidligere Vinterberg-film: Mads Mikkelsen (Jagten), Thomas Bo Larsen (Festen), Magnus Millang (Kollektivet) og Lars Ranthe (Jagten).
Vandretur i Dyrehaven 4. oktober 2020
Hans Christian inviterer dig med på en efterårsvandretur i Dyrehaven søndag 04-10-2020.
Vi mødes på Klampenborg Station kl. 14:00. Herfra går vi gennem Klampenborg Port gennem Dyrehaven op igennem Ulvedalene til Eremitageslottet og herfra ned til Peter Lieps Hus, hvor vi kan indtage en forfriskning efter eget valg.
Bagefter tager vi ind til den franske madpandekagerestaurant La Galette, Larsbjørnsstræde 9, 1454 København K.
Politimuseet 19. september 2020
Hans Christian inviterer dig med på en tur til Politimuseet på Fælledvej 20, København N. Entréen til museet er 50,- kr.
Museet startede som en samling af effekter vedrørende større kriminalsager i 1904 i en fugtig kælder i Domhuset på Nytorv. Da der efterhånden viste sig en større interesse fra flere sider om at se disse, blev samlingen flyttet til Politigården i 1924 som et museum. Efterhånden som samlingen voksede, flyttede museet flere gange, indtil det i 1976 blev besluttet at lukke museet.
Dette blev gennemført i perioden fra 1976 til 1979. I samme åndedrag som museet blev lukket, tog kræfter imidlertid initiativ til at etablere et nyt og større museum. Dette førte til etableringen af Politihistorisk Selskab, der igennem en årrække arbejdede for oprettelsen af et nyt politimuseum.
I 1993 kronedes de mange anstrengelser med succes, idet der blev etableret et nyt museum i den gamle Station 6 på Fælledvej. De første år blev kun stationens stuetage benyttet som museum, men i 1998 kunne arkitekt Lars Haastrup – der havde stået bag indretningen af hele bygningen – sammen med Rigspolitichefen åbne det nye museum, der nu fyldte hele Station 6. Museet fik navnet Politihistorisk Museum. På museet er der bl.a. en særlig udstilling om uopklarede sager, hvor du får mulighed for at se nærmere på nogle af danmarkshistoriens mest skelsættende uopklarede sager.
Efter besøget finder vi et sted at få en forfriskning.
Københavns Museum 17. september 2020
Tag med Lars og Jerry på Københavns Museum, Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V torsdag den 17-09-2020 samt efterfølgende aftensmåltid på Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1203 København K.
Københavns Museum er netop genåbnet i nye, historiske lokaliteter i det tidligere Overformynderi og Børneværn.
Vi skal se den helt nye, faste udstilling om storbyens historie, fra vikingtiden over middelalderen frem til nutiden, som bla. er illustreret med en interaktiv 3D-bymodel.
Og ikke mindst særudstillingen om Københavnermaleren Paul Fischer: Byen i det bedste lys, der viser Hovedstaden anno 1900 fra sin smukkeste side a la Nordens Paris. Mange af hans malerier samt fotos er medtaget i udstillingen.
Entre til museet er 90,- kr. (gruppe på min. 10 personer får 10 % rabat på entré)
Efter to timer i hovedstadens fodspor går vi til Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1203 København K, og får stillet sult (og tørst) i Dan og Peters hyggelige restaurant.
Biograftur 10. september 2020
Svend og Bent inviterer dig i Grand til filmen “Forført” kl. 18:45.
Det psykologiske drama ’Forført’ handler om den 50-årige og fraskilte Claire. Da hun bliver forladt af sin unge elsker, kaster hun nu sin kærlighed på elskerens ligeledes unge ven Alex.
Der er bare lige det men, at den passionerede romance foregår online, hvor Claire har oprettet et blot 24-årigt alias ved navn Clara.
Alex lever altså i uvidenhed om sin flirts sande identitet. Deres forhold udvikler sig på trods af løgnen hurtigt til meget mere end en uskyldig flirt. Men kan løgnen bære, eller vil den briste?
Den franske ’Forført’ bringer på den måde tematikker i spil som identitet, passion og kærlighed i en tidsalder, hvor internettet har gjort sit indtog – også når det kommer til romantiske forhold.
Juliette Binoche spiller Claire. Hun er bl.a. kendt for sine roller i Blå og Den engelske patient, mens hun i nyere tid har haft roller i bl.a. science fiction-filmen High Life og dramaet Luk solskinnet ind.
Udflugt til Skovtårnet 5. september 2020
Tag med os lørdag 05-09-2020 til Skovtårnet – Camp Adventure Skovtårnsvej 1, 4683 Rønnede beliggende i Gisselfeld Klosters store skove. Det prisbelønnede, 45 meter høje tårn, bygget i rustrød cortenstål og egetræ, giver en fantastisk 360 graders panoramaudsigt ud over det Sydsjællandske landskab, 135 meter over havets overflade. Man går op ad en spiralformet rampe til toppen.
Selve turen gennem bøgeskoven, op i tårnet og tilbage varer ca. 2 timer og er ca. 3,2 km lang.
Vi tager selv madpakke med, men der er mulighed for at købe vand, kaffe, take-away-mad, is m.m. dernede.
Foreløbig er der 2 biler til rådighed til turen.
Hvis du selv har bil, og gerne vil med, er du også meget velkommen, så endnu flere kan komme med på turen. .
Entre bookes på forhånd: 150 kr. Derudover deles vi om benzin og parkeringsafgift.
Hvis der efterfølgende er stemning for det kan vi slå et smut forbi Gisselfeld Kloster og Paradehuset, der er et smukt orangeri, åbent til kl. 17:00.
Planlægningsmøde 4. september 2020
Så er det igen tid til at kigge ind i krystalkuglen og se, om der ikke gemmer sig et eller andet spændende i 4. kvartal 2020. Sidder der nogen og brænder inde med ønsker om at lave en fællesoplevelse for os alle, så tøv ikke med at komme frem med det.
Planlægningsmøde for 4. kvartal 2020 afholdes hos Lars og Jerry.
Alle medlemmer, der gerne vil lave et arrangement er velkomne både til at møde eller fremsende forslag til arrangementer.
Bestyrelsen er naturligvis med på sidelinjen, hvis du har brug for hjælp, eller er i tvivl om dit forslag, men du skal selv have lyst til at stå som arrangør.
Tur til Køge lørdag 29. august 2020
Tag med til den hyggelige middelalderby Køge sammen med Keld!
Vi skal se Kjøge Miniby, Strandvejen 101, 4600 Køge. Det er en kopi af byen, som den så ud i 1865. Vi plejer at få lov til at komme ind på værkstedet, hvor de frivillige arbejder med at bygge kopi af de gamle bygninger. Entréen er 50,- kr.
Vi skal også høre levende musik i Hugos Gård, hvor der kan fås glimrende fadøl. Køge har desuden provinsens største torv, hvor der handles livligt om lørdagen.
Vi mødes på Hovedbanegården og tager S-toget linie A til Køge. Fra stationen er der ca. 10 minutters gang til Kjøge Miniby. Der er gode cafeer omkring torvet, hvor vi kan få en bid brød.
Bakkens Hvile lørdag 22. august 2020
Ib inviterer dig med til Matiné-forestilling i Bakkens Hvile lørdag 22. august kl. 18:00.
Tag med ind og se dette festlige og forrygende show med syngepigerne.
Det varer 1 time og 20 minutter uden pause, og vi finder så et sted bagefter at spise på en af de mange gode restauranter på Bakken.
Biograftur torsdag 13. august 2020
Svend og Bent inviterer dig ind at se den nye danske film ”Vores mand i Amerika” i Dagmar kl. 19. Inden filmen møde vi på Oscar Bar & Café for at få lidt at spise inden filmen.
Filmen ‘Vores mand i Amerika’ handler om den modstandskamp Danmarks ambassadør i Amerika, Henrik Kauffmann, udkæmpede under Anden Verdenskrig.
9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter et samarbejde med nazisterne.
Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt.
Kauffmann nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage.
‘Vores mand i Amerika’ er instrueret af Christina Rosendahl, der havde sin spillefilmsdebut i 2006 med ungdomsfilmen Supervoksen og som siden har vakt stor opmærksomhed med thrilleren Idealisten og dokumentaren Vold – i kærlighedens navn.
Ulrich Thomsen ses i glansrollen som den politiske rebel, der udover at tage kampen op mod Hitler også levede i et interessant ægteskab. Udover Thomsen ses Mikkel Boe Følsgaard i en stor rolle.
De kongelige Stalde 9. august 2020
Jesper inviterer på tur til De kongelige Stalde, Christiansborgs Ridebane, 1218 København K. søndag den 9. august.
Der har været liv i staldene lige siden 1740.
Ridebaneanlægget og de to staldfløjsbygninger er det eneste af Christian 6’s pompøse barokslot, der har overlevet begge slotsbrande. Når dronningen holder nytårskure og andre store fester på Christiansborg Slot, spændes de smukke hvide heste for kareten i prægtigt gallaseletøj og kører af sted med dronningen.
Staldenes fineste køretøj er guldkareten. Den blev bygget i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld. Den ældste karet i staldene er enkedronning Juliane Maries statskaret fra 1778.
Staldenes fineste køretøj er guldkareten. Den blev bygget i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld. Den ældste karet i staldene er enkedronning Juliane Maries statskaret fra 1778.
Der er afsat en time til at se staldene. Når vi har set nok, går vi på Café Oscar og spiser frokost eller, hvad man nu har lyst til.
M.G. Petersens Familiehave 02-08-2020
Ole inviterer dig søndag 2. august med til en hyggelig frokost på Frederiksberg i M.G. Petersens familiehave, Pile Allé 16, 2000 Frederiksberg med underholdning af Transsisters.
Susanne Lana (Hvis tårer var guld) kommer sammen med en anden dame.
Sommerhustur lørdag 25. juli 2020
Christian og Marcelo inviterer til frokost i deres sommerhus lørdag 25-07-2020 i Hornsherred for op til 12 personer.
Der medtages mad med til det fælles madbord (tema: medbring din livret). Desuden medbring også drikkevarer til eget forbrug.
Vandretur Farum Sø 18. juli 2020
Hans Christian inviterer dig med på en vandretur rundt om den naturskønne Farum Sø lørdag 18. juli.
Herfra går vi ned til søen ved Skovvængets Allé og derfra nord og vest om søen forbi Farumgård, Farum Kirke, Mølleåen, Sortemosen, Ryget Skov og Sækken. Herfra vender vi tilbage til Farum Station.
Du medbringer selv mad og drikke. Efter turen tager vi en kop kaffe på Farumhus Konditori. Turen afsluttes på Alverdens Vine på Farum Hovedgade med lidt vin og Tapas servering.
Sommerfest 4. juli 2020
Årets sommerfest afholdes i Ishøj Sejlklub lørdag 4. juli 2020 kl. 14:00.
På grund ad Coronasituationen bliver det som en frokost uden dans, men som et hyggeligt gensyn med snak og hygge ved 8 mands borde.
Generalforsamling 26. juni 2020
Der afholdes den årlige generalforsamling fredag 26. juni i forsamlingslokalet hos Jan og Bent kl. 17:00.
Mail om detajler er udsendt på mail til medlemmerne.
Hirschsprungs Samling 8. marts 2020
Jesper inviterer på tur til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø søndag den 8. marts 2020, hvor vi ser udstillingen “Kristian Zahrtmann – Queer, kunst og lidenskab“.
Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. Han malede stærke, historiske kvinder og smukke, muskuløse mænd i farverige scener med stor fortælleglæde.
Flere af hans nøgenbilleder af mandlige modeller var tæt på at skabe skandale. Samtidig eksperimenterede han med sin egen selvfremstilling i alt fra selvportrætter til hjemmets indretning og som mediebevidst celebrity.
Kristian Zahrtmann selv havde mange venner, men vi ved ikke, om han havde et kærlighedsliv. Han udtalte sig aldrig om sin seksualitet, men i flere af hans malerier er der tydelige homoseksuelle temaer.
Vi mødes ved indgangen til museet kl. 11.00. Når vi hare set udstillingen går vi til Kultorvet, hvor vi spiser frokost på Restaurant “Jacobsen“, Kultorvet 2, 1175 København K.
Operafilm 6. marts 2020.
Steen og Ib inviterer dig til operafilmaften i deres hjem i Søborg.
Vi skal se Puccini’s fantastisk dramatiske opera ”Tosca”, med handling i Rom omkring 1800-tallet. Om kærlighed, jalousi og magtmisbrug, som ender med mord, henrettelse og selvmord – så mere dramatisk kan det nok ikke blive.
Det er en opførelse med Roberto Alagna og Angela Gheorghiu, og så er der danske undertekster. Som vanligt fortæller de først om operaen, og handlingen, så ser vi operaen, og bagefter er der natmad.
På grund af natmaden opkræves 75 kr.
Bytur lørdag 22. februar 2020
De friske fyre mødes til en herlig bytur. Keld inviterer dig med på restaurant RizRaz i Kompagnistræde 20, 1208 København K.
Vi mødes her kl. 18:00 og får vi noget lækker, moderne middelhavsmad fra deres store buffet. Man kan få vegetarmad og kød, hvis man vil have det. Bagefter går vi videre i byen, hvor vi kan starte på Jailhouse.
Planlægningsmøde 21. februar 2020 hos Lars og Jerry
Så er det igen tid til at kigge ind i krystalkuglen og se, om der ikke gemmer sig et eller andet spændende i næste kvartal. Sidder der nogen og brænder inde med ønsker om at lave en fælles oplevelse for os alle, så tøv ikke med at komme frem med det.
Alle medlemmer med forslag til arrangementer er velkomne både til at møde op eller fremsende forslag til bestyrelsen på mail.
Bestyrelsen er naturligvis med på sidelinjen, hvis du har brug for hjælp, eller er i tvivl om dit forslag, men du skal selv have lyst til at stå som arrangør.
Nationalmuseet 15. februar 2020
Hans Christian inviterer dig lørdag 15-02-2020 med på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København V kl. 11:30 til deres store Tysklandsudstilling i forbindelse med 30 årsdagen for murens fald 9. november 1989.
Nationalmuseets nye udstilling viser det bedste, som Tyskland har at byde på. Goethe, Bauhaus, Gutenberg, Volkswagen, Richter og meget mere. I århundreder var det vores nabo i syd som gav os poesien, frie tanker og landvindinger i videnskaben og industrien. Men krige adskilte os fra naboen, og det kulturelle fællesskab blev fremmedgjort og gik i glemmebogen.
Det Tyskland, vi kender i dag, blev født for 30 år siden, den nat muren faldt mellem Øst-og Vestberlin 9. november 1989. I tiden efter skulle Tyskland finde fodfæste i skyggerne af rædsel og kaos siden 1933. Brudstykkerne af øst og vest og ikke mindst alle de udgaver af Tyskland, som har været der før, blev byggesten til et nyt land, der hviler på 1000 års historie og nationale erindringer.
Nationalmuseets udstilling om Tyskland tager de besøgende gennem Tysklands mange politiske og kulturelle forandringer. Fra det Tysk-romerske rige over det mørke 20. århundrede og til nutidens økonomiske magtcentrum i Europa. Udstillingen præsenterer en mangfoldig samling af genstande, der fortæller historien om et sammensat land, hvor grænserne bevæger sig konstant. Både landegrænser og menneskers grænser.
Klokken 13:00 går vi ned på Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1203 København K, og får stillet sult (og tørst) i Dan og Peters hyggelige frokost restaurant, hvor der reserveres bord til kl. 13:15.
Biograftur 7. februar 2020
Du inviteres med i Dagmar til at se ”De forbandede år” kl. 18:15.
Filmen ‘De forbandede år‘ udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark og giver et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik under 2. verdenskrig.
’De forbandede år’ følger en velhavende dansk familie med fabriksejeren Karl Skov, hans kone og fem børn. Hele deres verdensbillede bliver vendt på hovedet den 9. april 1940 med nazisternes indtog i Danmark.
Karl kæmper for at videreføre produktionen på sin fabrik, men må også indse med tiden, at han – ligesom den danske regering – formentlig bliver nødt til at indlede et samarbejde med fjenden for at sikre både sin egen og sine medarbejderes overlevelse.
Men det kontroversielle samarbejde går ikke upåagtet hen, og internt begynder familien at krakelere. Først da Karls søn fra første ægteskab, Michael, melder sig ind i det danske frikorps, sidenhen da den anden søn, Aksel, søger i modsat retning hos Kommunistpartiet. Mens datteren Helene møder en tysk officer.
Anders Refn, som både instruerer og har skrevet manuskript, har tidligere været med på produktionen af Lars von Trier-filmene Antichrist og Dancer in the Dark. Refns intention har med filmen at give et mere nuanceret billede af Danmark under 2. verdenskrig, som ikke kun består af romantiserede modstandshelte myter. Fordi hvad ville man egentlig gøre, når det onde bankede på døren?
Madaften 1. februar 2020.
Svend inviterer til middag lørdag den 1. februar 2020 i Rødovre. Det er tæt på kyndelmisse, så lad os give hinanden lidt varme og hygge i den kolde tid.
Maden sørger Svend for, og du/I medbringer selv drikkevarer til eget forbrug.
Medbring dit gode humør og lad os få en hyggelig venneaften.
Glyptoteket Palmyra18. januar 2020
Tag med Lars og Jerry på Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V – samt efterfølgende frokost på Restaurant 1733.
Vi vil fokusere på udstillingen Vejen til Palmyra, den første særudstilling i Danmark om kulturen i det antikke Palmyra – en oaseby beliggende i det nuværende, krigshærgede Syrien.
Udstillingen tager udgangspunkt i Glyptotekets mageløse samling af antikke gravportrætter fra Palmyra. De mere end 100 gravportrætter, bliver suppleret med skulpturer og genstande fra Romerriget, fotografier fra 1800-tallet, malerier og meget mere i en bred fremstilling af Palmyras særegne historie.
Udstillingens antikke genstande bliver desuden levendegjort gennem lyden af oasebyen designet til udstillingen.
En del af udstillingen er bygget op som et palmyrensk gravkammer. Her kan man kan få en fornemmelse af, hvordan det har været at træde ind i et af Palmyras gravtårne i de første århundreder af vores tidsregning.
Efter små to timer i antikken går vi til Restaurant 1733, Nybrogade 14, 1203 København K, og får stillet sult (og tørst) i Dan og Peters hyggelige frokost restaurant.
Biograftur 9.januar 20209
Svend og Bent inviterer dig med ind at se den sydkoreanske film Parasite, som vandt de gyldne palmer i Cannes i 2019.
Parasite handler om en fattig familie af småsvindlere, der bor i ubeskriveligt slum i Sydkorea.
Familiens to store børn er dog begge lige så handlekraftige som forældrene, så da drengen får mulighed for at undervise en rigmands-datter i en godtroende familie, begynder en større overtagelse, hvor hele hans familie snart snyder sig ind som medarbejdere.
Nytårskoncert 31. december 2019
Ib P. inviterer dig med til Det kgl. Kapels Nytårskoncert i Operaen Ekvipagemestervej 10, 1438 København K. nytårsaften tirsdag 31-12-2019 kl. 17:45.
Byd det nye år velkommen med et festfyrværkeri af en nytårskoncert. Programmet byder på boblende musikalske perler som en perfekt indledning til årets festligste aften.
I lighed med forårssæsonens fokus på græske myter drikker også den traditionsrige nytårskoncert af de gamle grækeres kilde, men den gør det på sin helt egen måde. Nytårskoncerten byder på herlige hits fra mytologisk-inspirerede operetter med klassiker-status af blandt andre franske Offenbach og vores egen Kai Normann Andersens evigt grønne Mød mig på Cassiopeia.
Dirigent er Sebastian Rouland. Billetpriser: kr. 200 – 1.275,-.
Efter koncerten tager vi ind til byen og får noget at spise.
Julegløgg 15. december 2019
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul og nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet hos Jan og Bent.
Prisen er kr. 50,- pr. person. Tilmelding til Bent senest 10-12-2019.
Julekoncert 8. december 2019
Jerry anbefaler, at du tager med til De Homofones årlige Julekoncert, søndag den 8. december 2019 kl. 16:00 i Skt. Stefans kirke, Nørrebrogade 191, 2200 Kbh. N.
De homofone er et LGBT kor på ca. 50 medlemmer. Koret har eksisteret en årrække og opnået stor erfaring og en høj kvalitet – man bliver som publikum altid smittet af den gode stemning og i godt humør, ikke mindst til Julekoncerten!
Koncerten varer ca. 2 timer. Adgangen er gratis, vi mødes 30- 45 minutter før for at få en god plads fremme i kirkerummet. Der er ingen formel tilmelding til dette arrangement.
Hvis nogen har lyst, kan vi bagefter finde et listigt sted til en kop gløgg eller kaffe.
Biograftur 5. december 2019
Svend og Bent inviterer dig ind i Grand for at se den svensk-georgiske film ”I morgen danser vi” i Grand kl. 19.00.
Filmen ’I morgen danser vi’ er et romantisk drama om dans, traditioner, seksualitet og kærlighed.
Merab er en ung danser i Georgiens nationale dansekompagni, hvor han følger i familiens fodspor, og drømmer om en karriere på de største scener. Da en ny danser dukker op til træning en dag, står Merab over for en ny konkurrent, men også en mand der vækker et unægteligt begær i ham.
Merab må nu navigere konflikten mellem det traditionsfyldte georgiske dansemiljø, maskulinitet og seksualitet med sin fremtid på spil.
Filmen lægger sig op ad klassikere som Flashdance med energifyldte dansescener, og tilføjer elementer fra den populære Oscar-vinder Call Me by Your Name med sin forførende romantik.
’I morgen danser vi’ er instrueret af svenske Levan Akin, der har georgiske rødder. Dansefilmen er Sveriges officielle bud på en Oscar-nominering og kan derfor betragtes som Akins gennembrud.
Händels Messias 1. december 2019
Lad os igen i år gå ind og høre denne smukke julemusik, så vi kommer i den rette julestemning.
Ib P. inviterer dig med i Marmorkirken, Frederiksgade 6, 1265 København K søndag 01-12-2019 kl. 16:00.
Kammerkoret Euphonia med Ole Reuss Schmidt som dirigent, Sine Bundgaard sopran, Elisabeth Jansson alt, David Danholt tenor og Magne Fremmerlid bas.
Koncerten varer knap 3 timer, hvorefter vi, såfremt der er interesse for det, går hen og spiser på den nærliggende Café Oscar i Bredgade 58, 1260 København K.
Billetpris: kr. 240,-. Tilmelding senest 15-10-2019.
Julefrokost 30. november 2019
Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, tja, man fatter ikke, at knap er nisserne pakket ned, før de skal op igen.
Årets julefrokost skal du naturligvis ikke undgå, det ville da være ærgerligt ikke at få den oplevelse med.
Vi bliver i byen igen til denne fest, og bestyrelsen er glade for, at Hasse & Peter har gjort det muligt, at vi kan være i det dejlige selskabslokale den 30-11-2019 klokken 14:00.
Der vil være en velkomstdrink, snaps og en sne øl/vand til alle. Resten af drikkevarerne skal du selv medbringe.
Vi sætter en 10-retters buffet op med bl.a. sild, diverse lune retter og ost fra en af byens førende slagtere, incl. ris a lamande. Og så er der mandelgave. Du kan godt begynde at glæde dig.
Det koster 275,00 kr. at være med til festen, og kedeligt, det bliver det ikke! Tilmelding senest 2019-11-20.
Hygge på TAP 21 27. november 2019
Onsdag den 27. november klokken 21.00 underholder Camille Grey på Tap 21, H. C. Ørstedsvej 21, 1879 Frederiksberg C . Vores medlem Bo er ejer af denne bar, og Camille Grey inviterer lytteren ind i et univers fyldt med farverige historier.
Camille har forberedt sin sætliste, indeholdende fængende melodier og fængslende tekster, som får dig til at føle dig i live, når hendes gribende stemme omfavner historier, toner og publikum. Netop hjemvendt fra Sydstaterne har Camille måske nye toner med til os.
Kom og nyd de lækre toner og det gode øl (eller vin, spiritus, irish coffee, soft drinks) – der er naturligvis gratis entré. Kom tidligt og tag plads i Frederiksbergs vel nok mindste koncertsal 🙂 Jerry og Lars kommer ½ time før.
Kom med og få en hyggelig aften sammen med os. Ps. Medlemmer af Homogengruppen, der har betalt medlemskab for 4. kvartal, får 10 % rabat på drikkevarerne.
Picasso på Arken 17. november 2019
Jesper inviterer på tur til Picassoudstilling på Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj, søndag 17. november 2019 kl. 11:00.
Picassos kunst er ofte politisk og skabt som en respons på sin samtid. Men den er også privat. I juni 1932, et af hans mest produktive år, sagde han selv: “Det arbejde, som man skaber, er lige som at skrive dagbog”. Udstillingen giver et unikt indblik i, hvordan Picassos venner, familie, koner og kærester udfordrede og inspirerede hans kunstneriske udvikling. For hver ny model ændrer værkernes stil sig, og Picassos kære er en konstant inspirationskilde i kunstnerens vilde stilbrud. Udstillingen er skabt i et unikt samarbejde med Musée National Picasso-Paris.
Udstillingen kaster et nyt blik på forholdet mellem den spanskfødte kunstner og hans modeller.
Vi mødes foran Arken kl. 11:00. Der er afsat to timer til at se udstillingen og resten af museet. Når vi har set os mætte på Picasso, går vi over og spiser frokost på Hummeren.
Entréen er 125, – kr. Med Politiken Plus kort kan du få 20 % rabat. Tilmelding senest 10. november 2019.
Planlægningsmøde 15. november 2019
Så er det igen tid til at kigge ind i krystalkuglen og se, om der ikke gemmer sig et eller andet spændende i det nye år.
Sidder der nogen og brænder inde med ønsker om at lave en fællesoplevelse for os alle, så tøv ikke med at komme frem med det.
Planlægningsmødet er fastsat til fredag den 15. november 2019 klokken 17:30 – 18:30.
Husk at medbringe 25,00 kr. til kaffe og kage hvis du møder op.
Bestyrelsen har bestyrelsesmøde i umiddelbar forlængelse af planlægningsmødet, så man bør respektere tiden.
Alle er velkomne både til at møde eller fremsende forslag til arrangementer. Bestyrelsen er naturligvis med på sidelinjen, hvis du har brug for hjælp, eller er i tvivl om dit forslag, men du skal selv have lyst til at stå som arrangør.
Biograftur 14. november 2019
Svend og Bent inviterer dig med ind at se filmen “Judy” om Judy Garland i Grand torsdag 14. november til den sene eftermiddagsforestilling.
Præcis 50 år efter at sanglegenden Judy Garlands alt for tidlige død, portrætteres (og synges) hun af Oscarvinder Renée Zellweger i en sand pragtpræstation. Året er 1968, og Judy forbereder sig til et show i London. Hun charmerer musikere, venner, fans og sin kommende femte ægtemand, Mickey, men skrøbeligheden indeni er ved at slå revner i den pæne facade. Filmen udspiller sig, da sangikonet er 46 år og allerede har levet et turbulent liv. Ingen aner, at det hele er forbi om få måneder – og at Judys allersidste koncert bliver i Falconer Centret i København. ‘Judy’ er baseret på Peter Quilters teaterstykke, ‘End of the Rainbow’.
Mortens And 9. november 2019
I lighed med tidligere år inviterer Jan og Bent til deres traditionsrige Mortens And arrangement lørdag 09-11-2019 kl. 18:00.
Du skal kun tage 150 kr. med samt dit gode humør, så sørger Jan og Bent for resten der er mad, vin, kaffe, kage. Der er et begrænset antal pladser, 18 – 20 deltagere, så meld dig til i god tid.
Louisiana 3. november 2019
Benny inviterer dig med til Louisiana, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk søndag 03-11-2019 kl. 12:00, hvor vi skal se særudstillingen med Marsden Hartley.
Marsden Hartley (1877-1943) er en amerikansk maler, som Benny synes kunne være et spændende bekendtskab.
Selv om Marsden Hartley kaldes for “Amerikas første store moderne maler i det 20 århundrede”, har hans fascinerende skæbne, originale værk og rolle i kunsthistorien længe været overset. Nu præsenterer Louisiana ham på den første store, retrospektive udstilling i Europa i godt 60 år.
Vi mødes foran hovedindgangen til Louisiana.
Benny foreslår, at vi kunne spise lidt mad i cafeen efter, at vi har set udstillingen. Entréen er 125,- kr.
Ved at melde dig til DSB Plus kan du få 25 % på billetten, når du har hentet fordelskortet til din mobiltelefon.
Bytur TAP 21 1. november 2019
Homogen bytur med indisk takeaway og specialøl fredag 01-11-2019 på Tap 21, H. C. Ørstedsvej 21, 1879 Frederiksberg C kl. 19:00. Vi skal til Frederiksberg for at nyde indisk takeaway og specialøl, som du ellers ikke finder i homomiljøet.
Som nogle af jer ved, har vores medlem Bo åbnet en LBGT++ friendly bar med specialøl (craft beer), og lige i nærheden ligger et godt Indisk spisested ved navn Bombay Takeaway, som tidligere har huseret i Lavendelstræde, over for My Fair Ladies.
Check menukortet hos Bombay, og tilmeld dig arrangementet til Bo med besked om, hvad du ønsker at spise fra Bombay. Maden betales til Bo på aftenen. Bo samler madbestillingerne, og han dækker et festligt bord i baren.
Tap 21 giver 10% rabat på drikkevarer til medlemmer, der fremgår af medlemslisten i Homogengruppens nyhedsbrev.
Biograftur 31. oktober 2019
Svend og Bent inviterer dig med ind at se den nye danske film Kollision i Dagmar til sen eftermiddagsforestilling.
‘Kollision’ er et dansk drama med Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne.
Vi følger Leo, der leder en stor virksomhed, er gift og har to dejlige børn. Hans tilværelse falder dog snart voldsomt fra hinanden, da en tragedie indtræffer. Derefter følger en svær og barsk skilsmissesag, som går ud over alle – især parrets lille datter Liv.
‘Kollision’ er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning, en mands kamp imod systemet og desperate menneskers forsøg på at finde mening og håb, når alting ramler.
Nationalmuseet 12. oktober 2019
Keld inviterer dig med ind at se udstillingen “Mød vikingerne” på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Kan nogle store, flotte og maskuline vikinger ikke lokke de friske fyre i Nationalmuseet?
Lørdag den 12. oktober 2019 arrangerer Keld en tur til Nationalmuseet. Jim Lyngvild, der vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, har lavet en udstilling om de danske vikinger. Udstillingen er omdiskuteret, blandt andet fordi Jim Lyngvild jo ikke er historiker, men kunstner.
Lad os se udstillingen. Før man har set den, kan man jo ikke have nogen rigtig mening om den. Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op i Ny Vestergade ved Nationalmuseets hovedindgang.
Mødetidspunkt kl. 13.00. Entréen er 50 kr. Keld forestiller sig naturligvis, at vi går ud og får lidt til ganen bagefter.
Medlemsmøde 5. oktober 2019
Bestyrelsen arrangerer medlemsmøde lørdag 05-10-2019 kl. 13:00
Vi i bestyrelsen arbejder hele tiden på at gøre Homogengruppen bedre. Det kan bestyrelsen dog ikke uden, at du som medlem kommer med ideer og indslag til hvad vej vi skal gå.
Der kommer hele tiden nye grupper på Facebook, der alle lokker med nye ideer og hyggelige restaurantbesøg o.s.v.
Derfor er det MEGET VIGTIGT at så mange, som muligt reserverer lørdag den 5 oktober klokken 13.00 til en hyggelig sammenkomst, hvor vi i fællesskab skal finde ud af, hvad vi skal bruge Homogengruppen til fremadrettet. Hvad skal der fokuseres mere på, og hvad skal vi fokusere mindre på.
Hvad er godt? Hvad er skidt?
Tilmelding er nødvendig, da vi indkøber forplejning (mad og drikke). Du kan også blot møde op på dagen, uden tilmelding, men så vil der ikke være forplejning.
Operafilm 4. oktober 2019 – Eugen Onegin
Steen og Ib H. viser operaen Eugen Onegin fredag 04-10-2019 kl. 19:00.Det er en filmisk version – meget flot. En russisk opera med ulykkelig kærlighed, jalousi og duel. Vi gennemgår lidt om operaen og om handlingen, ser filmen, og bagefter serverer vi natmad.
Pga. maden opkræves 75 kr. – Der er begrænset plads – 10 gæster
Biograftur fredag 27. september 2019
I dramaet ‘Smerte og ære’ spiller Antonio Banderas filminstruktøren Salvador Mallo, der befinder sig i en menneskelig og karrieremæssig krise.
Instruktøren står foran at skulle vise en af sine gamle film i det lokale cinematek, og derfor tager han kontakt til filmens hovedrolle, Alberto, for at præsentere visningen for publikum.
Men de to aldrende mænd har ikke set hinanden siden premieren for 32 år siden, og gensynet med skuespilleren river op i fortidens mørke og uafsluttede kapitler.
Salvador reflekterer nu over de valg, han har truffet livet igennem, mens fortiden og nutiden falder sammen omkring ham.
Zoologisk Have lørdag 21. september 2019
”Ind og se giraffen” – og pandaerne, elefanterne, isbjørnene og alle de andre dyr i Zoologisk Have på Frederiksberg Bakke.
Tag med Lars og Jerry ind og ”hils på familien”, lørdag den 21. september 2019, kl. 10:30. Vi mødes udenfor Zoologisk Have, ved hovedindgangen Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg kl. 10:15.
Indenfor de seneste år har ZOO om- og udbygget en række dyreanlæg for at opnå mere plads til aktiviteter for dyr i fangenskab, samt hyret verdensberømte arkitekter til at designe de bedste fysiske forhold for dyrene. Sir Norman Fosters Elefanthus, Den Arktiske Ring (isbjørne) flodhestehuset, girafstalden, tropezoo – og ikke mindst BIGs nyåbnede Pandaanlæg, som vi naturligvis skal se.
Når vores maver begynder at knurre, er det tid til frokost, og her har ZOO virkelig oppet sig i de seneste år: der er nu 8 madsteder samt diverse iskiosker at vælge i mellem. Bla. Bistro Panpan, hvor man spiser med direkte udsigt til de evigt bambusskuds-ædende pandabjørne.
Vi køber vores billetter individuelt, kr. 195,- Du kan med fordel købe din billet on-line hjemmefra, via ZOOs hjemmeside, dels springer du køen over, og dels er billetten gyldig eet år, hvis du skulle blive forhindret på selve dagen.
ZOO er desuden medlem af Forbrugsforeningen, så hvis du også er det, kan du dermed opnå rabat på billetprisen.
Tur til Lissabon lørdag 7. september 2019
Lars og Jerry har arrangeret fællestur til Portugals hovedstad Lissabon med afgang fra Kastrup Lufthavn lørdag 07-09-2019 og hjemkomst torsdag 12-09-2019. Lissabon er charmerede og har meget at byde på – både historie, kultur, klima og søde mennesker.
Der er planlagt et par fælles ture med guide, udflugter i mindre grupper og desuden er der også plads til ”fri leg”. Men hver aften går vi ud og spiser middag sammen – det styrker oplevelsen og fællesskabet i gruppen.
Middag på Teglkroen søndag 1. september 2019
Ole ønsker dig velkommen til fællessang og frokost på Teglkroen, Teglgårdsstræde 17, 1452 København K søndag 01-09-2019 kl. 13:30.
Ole har selv været der 4 gange, og der er en rigtig god stemning og en pianist i festligt humør. For det meste har der været gæster oppe at synge – det være sig på italiensk, tysk eller dansk. Så “smør” sangstemmerne og kom i stemning.
Biograftur torsdag 22. august 2019
Svend og Bent inviterer dig ind at se filmen Fishermans’ Friend i Grand torsdag 22. august 2019 kl. 16.40 med efterfølgende spisning på en restaurant i nærheden.
Musikmanageren Danny er egentlig på fransk visit i Cornwall, men da han møder en gruppe fiskere, der kan synge sømandsviser, som går lige i hjertet, ender han med at slå sig ned. Primært for at skrive kontrakt med gruppen – og sekundært for at være tæt på den charmerende datter til en af fiskerne. Men hverken hun eller de gode fiskere bider bare lige på krogen. ’Fisherman’s Friends’ er baseret på den sande historie om ti erfarne fiskere, som gik fra at optræde på den lokale pub til stadionkoncerter og pladekontrakt. Glæd dig til en hjertevarm, humoristisk og musikalsk film i stil med ’Det’ bare mænd’ og ’Brassed Off’.
Pride middag lørdag 17. august 2019
Årets Pride Parade finder i år sted lørdag 17. august med start fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00 ad Allégade, Frederiksberg Allé, Vesterbrogade, Hammerichsgade, Jarmers Plads til Københavns Rådhusplads. Se mere på Pridens hjemmeside http://copenhagenpride.dk.
Lars har arrangeret Pride middag på Restaurant Kronborg, Brolæggerstræde 12, 1211 København K kl. 20:15.
Der bliver 2 menuer at vælge imellem: 3 retter med valg mellem enten fisk eller steak frites til henholdsvis 295 for fisk eller 325 for steak frites. Der kan vælges mellem 2 forretter, 2 hovedretter (den ene med fisk, den anden med steak frites) og 2 desserter.
Grønnegårdsteatret 13. august 2019
Jan og Bent inviterer dig med i Grønnegårdsteatret, Bredgade 66, 1260 København K tirsdag 13-08-2019. Vi mødes ved teatret med din egen mad drikkelse, service og tæpper m.m. kl. 17:30.
Vi går ind i haven, spiser og drikker og hygger os inden forestillingen starter kl. 19:30. Billetprisen er 330 kr.
Efter forestillingen er der kaffe og kage i privaten.
Glæd dig til forestillinger for store og små i GRØNNEGÅRDS TEATRET. Solen er her, og snart stiger temperaturerne. Og før vi ved af det, er sommeren her, og dermed tid til at pakke lækkerier i kurven, samle familie og venner og besøge Københavns fineste have til en picnic under lindetræerne og til en aften i Shakespeares tegn.
Planlægningsmøde fredag 9. august 2019
Planlægningsmøde for 4. kvartal 2019 fredag 09-08-2019 hos Lars og Jerry kl. 17:30 – 18:30.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 4. kvartal 2019 eller starten af 1. kvartal 2020, så send dem til bestyrelsen senest 06-08-2019 og angiv samtidig, om du møder op.
For at få et så spændende og varieret program som muligt, så opfordres du til at komme med et forslag. Det er ikke nødvendigt at komme til planlægningsmødet, blot du sender en beskrivelse af dit arrangement med sted, tid og evt. pris og andre nødvendige fakta. Aktiviteterne kan være alt muligt f.eks. spadser- og cykelture, kaffemøder og middage, ture i byen på caféer, restauranter, museumsbesøg, udflugter til steder, du gerne vil vise andre. Kun fantasien sætter grænser. På vores hjemmeside kan du få et indtryk af de arrangementer, der har været. Men nye gode idéer er meget velkomne.
Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage ved mødet.
Jazz Cruise søndag 4. august 2019
Ole inviterer dig med til Jazz Cruise i Københavns Havn søndag 04-08-2019 kl. 18:30 med afgang fra Ved Stranden 26, 1061 København K kl. 19:00.
Orkestret er Orkestret Scandinavian Rhythm Boys.
Jazzcruisen varer 1 1/2 time, og Ole har selv deltaget flere gange på jazzcruise, som er meget fornøjelig og er vejret godt, er det bare toppen. Så det håber vi på denne dag. Man kan købe øl, vin og vand på båden, men vær opmærksom på der ikke er toiletter på båden.
Efter jazzcruisen kan vi gå ud at tage en øl bagefter et eller andet sted.
Cirkusrevyen lørdag 3. august 2019
Ib P. inviterer dig med ind at se årets Cirkusrevy på Dyrehavsbakken 85, 2930 Klampenborg lørdag 03-08-2019 kl. 18:00 med følgende skuespillere: Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard, Lise Baastrup, Karsten Jansfort og Henrik Lykkegaard og ikke at forglemme kapelmester James Price.
Efter forestillingen finder vi et godt sted at spise på Bakken.
Beethoven koncert søndag 28. juli 2019
Ib P. inviterer dig søndag 28-07-2019 kl. 15:00 med til koncerten Tripel Beethoven i Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3, 1630 København V med Trio con Brio.
Beethoven blev født i 1770, og koncertsale og musikere over den ganske verden har gennem flere år forberedt sig på at fejre det store jubilæum i 2020.
Beethoven: Egmont ouverture, Tripelkoncert og Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien.
Medvirkende: Tivoli Copenhagen Phil, Trio con Brio
Dirigent: Lan Shui
Efter koncerten finder vi et sted at spise sammen, hvis der er ønske om det.
Tur til Ringsted lørdag 27. juli 2019
Jesper inviterer på tur til Skt. Bendts Kirke i Ringsted lørdag 27-07-2019. Skt. Bendts Kirke er Nordens ældste teglstenskirke, og det er også en af de største og mest storslåede kirker i Danmark. Skt. Bendts er næst efter Roskilde Domkirke den kirke, der har flest konge- og dronningegrave, Der er også mange fornemme adelsgrave i kirken.
Vi mødes på Hovedbanegården under uret kl. 11:00 medbringende gyldig billet eller rejsekort. Derfra tager vi det første tog til Ringsted. Når vi er ankommet, går vi til Skt. Bendts Kirke, som vi ser. Derefter finder vi et sted at spise, og når vi har spist, går vi en tur rundt i byen. Hvis der er stemning for det besøger vi Ringsted Museum, som ligger ved en gammel vindmølle.
Til sidst tager vi toget tilbage til København.
Sommerhusfrokost 20. juli 2019
Lørdag 20-07-2019 kl. 13:00 holder Jan og Bent deres traditionsrige sommerfrokost i sommerhuset i Nykøbing Sjælland. De serverer en dejlig frokost på terrassen og håber solen skinner. Til frokosten serveres der øl og snaps, og bagefter er der mulighed for en lille badetur i Kattegats bølger, så husk håndklæde (og hvis du ikke bader uden, så husk også badebukser). Bagefter så er kaffen klar på terrassen.
Hvis der er biler nok, så arrangerer vi fællestransport. Ellers er der mulighed for at komme derop via tog og færge Hundested Rørvig eller tog via Holbæk til Nykøbing Sj med mulighed for at blive hentet ved færge eller tog.
Sommerhusfrokost 13. juli 2019
Lørdag 13-07-2019 inviterer Christian og Marcelo dig til sommerhusfrokost kl.13:00 i deres sommerhus i Sønderby i Hornsherred.
I bedes tage en ret med til fællesbordet, samt drikkevarer til eget forbrug.
Christian og Marcelo sørger for smør, brød og masser af kage/te & kaffe.
Der er plads til 12 personer og tilmelding vil være efter først til mølleprincippet. Der vil blive mulighed for badning, så husk håndklæde og badebukser.
Kunstforeningen Gl. Strand 6. juli 2019
Benny inviterer dig med til Kunstforeningen Gl. Strand, Gl. Strand 48, 1202 København K, lørdag 06-07-2019 kl. 12:00, der viser en retrospektiv udstilling om den forholdsvise ukendte tyske maler Hans Purrmann, ”Farvens Kraft”. Hans malerier er meget farverige.
Efter udstillingen spiser vi frokost på Oscar Bar & Café.
Sommerfest 22. juni 2019
Sommer, sol og oplevelser!
Sommerfesten i HOMOGENGRUPPEN lørdag den 22. juni 2019 bliver meget anderledes, end vi plejer.
Nye tider, også i vores forening. I flere år har vi været på Hummeren i Ishøj. I år vil vi prøve noget nyt. Vi vil holde arrangementet i København. Tættere på alt det vi kender, og alligevel meget fornyende.
Vi starter med en tur på vandet, en lille times tid med forhåbentligt godt vejr. Vand i knæene og bølger i håret: Kanalrundfarten kalder.
Efter den friske sejltur får vi i en nærliggende restaurant en fantastisk dejlig 3-retters menu, masser af god vin samt øl og vand ad libitum. Og så en god kop kaffe, inden der bydes op til at få rørt træbenet på dansegulvet.
Festen slutter ca. 23.30 – så venter byen for de stadigt tørstige sjæle i en nærliggende bar.
Biograftur 14. juni 2019
Svend og Bent inviterer dig med i Grand kl. 19:00 for at se filmen Rocketman, der er et biografisk drama om Elton John og om musikerens unge dage spillet af Taron Egerton med Bryce Dallas Howard.
Vandretur 8. juni 2019
Hans Christian inviterer dig med på vandretur Søndersø rundt lørdag 08-06-2019. Vi mødes ved Mødested Farumhus Konditori, Ballerupvej 33, 3500 Værløse kl. 11:30. Tag evt. toget til Værløse Station med ankomst 11:21. Her kan vi købe os en sandwich, hvis du ikke selv har medbragt mad til turen.
Herfra går vi ned forbi Skovhuset til Søndersø, videre syd og vest om søen. Ca. halvvejs om søen går vi op til det nye beboelseskvarter Lånshøj, som dels består af den gamle flyvestations hovedbygninger, der er bygget om til ejerlejligheder. Her er der udenom bygget nye boliger. Fra området er adgang ned til Flyvestationen, som vi går ned og ser. Herfra går vi tilbage til Søndersø og videre nordpå og østpå tilbage til Skovhuset. Herfra kan vi enten gå over på Farumhus Konditori til en kop kaffe eller hjem til Hans Christians privatadresse til en kop kaffe eller et glas vin.
Cykeltur Furesøen Rundt onsdag 5. juni 2019
Hans Christian inviterer dig med til en cykeltur Grundlovsdag 05-06-2019. Vi mødes hos Hans Christian kl. 12:00 medbringende madpakke og drikkevarer. Herfra kører vi op mod Furesøen, som vi møder på nordsiden ved Høje Klint med en fantastisk udsigt over Sjællands 3. største sø og Danmarks dybeste. Her indtager vi vores frokost.
Herfra kører vi langs søen til Bistrup, hvorfra vi kører gennem naturområdet Vaserne til Holte forbi Jægerhuset, gennem Malmmosen og Næsset til Marienborg, Sophienholm og videre til Frederiksdal. Fra Frederiksdal går vi langs den vestlige side af Furesøen gennem det bakkede landskab i Nørreskoven op til Furesøbad. Og herfra tilbage til Værløse langs Mølleåen og Farum Sø.
På Sophienholm er der mulighed for at for en kop eftermiddagskaffe på terrassen ned mod Bagsværd Sø.
Øregaard Museum 1. juni 2019
Tag med Benny og Keld til Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup lørdag 01-06-2019 kl. 12:00. Her skal vi se udstillingen
Den danske kunstner Axel Salto (1889-1961) er verdensberømt for sit stentøj i den riflede, knoppede og spirende stil. Med inspiration fra naturen blev han en af det 20. århundredes vigtigste fornyere af det keramiske medie. I foråret 2019 kan man opleve Saltos ikoniske værker på Øregaard Museum.
Udstillingen SALTO. Stentøjsmesteren viser spændet i Saltos keramik fra 1920’erne til 1950’erne – fra de tidligste værker skabt med orientalsk inspiration til de sene arbejders skulpturelle fortolkninger af naturens former og spirende kræfter. Mere end 100 værker fra museer og privateje i ind- og udland er samlet – både hovedværker og mere ukendt materiale.
Vi mødes ved museet kl. 12. Der ca. 20 minutters gang fra Hellerup Station.
Entréen er 65 kr.
Tilmelding senest 24-05-2019.
Tag med Benny og Keld til J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund søndag den 28. april 2019 kl. 12:00. Her skal vi se udstillingen Fra klassisk til queer.
I studietegninger, portrætter og figurbilleder af en ofte aktiv og stærk kvindekrop undersøger og udfordrer Willumsen det kvindelige. Nogle gange som motiv, andre som begreb eller som drivkraft for den kunstneriske proces. Fra de tidlige modelstudier på Kunstakademiet til de sene års karikerede portrætter muterer og forvandler det kvindelige sig i kunstnerens streg. Til tider klassisk, idealiseret og traditionelt feminint. Andre gange afsøgende og afvigende med overraskende overlap mellem mandlig og kvindelig identitet og udtryk.
Vi mødes ved museet kl. 12. Der er ca. 20 minutters gang fra Frederikssund Station.
Entre 70,- kr.
Generalforsamling 26. april 2019
Så er det tid til afholdelse af årets generalforsamling, som finder sted fredag 26-04-2019 kl. 17:00.
I henhold til vedtægterne skal forslag fra medlemmerne fremsendes til bestyrelsen på mail senest 14 dage før.
Dog skal forslag om vedtægtsændringer udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Du kan læse gruppens vedtægter her. Dagsorden fremgår af paragraf 8 stk. 5:
Efter generalforsamlingen bestiller vi pizzaer (for egen regning) og spiser dem sammen.
Foreningen giver en øl eller vand samt kaffe. Tilmelding af praktiske hensyn til bestyrelsen.
Kirkekoncert 14. april 2019
Kom ind med Ib P. søndag 14-04-2019 kl. 20:00 og hør det flotte korværk Ein Deutsches Requiem af Johannes Brahms i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København opført af Mogens Dahls Kammerkor og følgende solister:
Dietrich Henschel, baryton
Elisa Shimkus, sopran
Tanja Zapelski og Rikke Sandberg, piano
Pris: kr. 275,-. For dem der vil, er der spisning på Restaurant Il Ponte, Lavendelstræde 6, 1462 København K, kl. 17:00.
Den blå Planet 7. april 2019
Jesper inviterer på tur til Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup søndag den 07-04-2019. Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium, som ligger i Kastrup. Det åbnede for offentligheden den 22. marts 2013.
Anlægget er 12.000 kvadratmeter stort inkl. udearealer og indeholder i alt 20.000 dyr fordelt på 450 arter. Der er 48 akvarier, og det største er det såkaldte oceanarium, hvor man kan se hammerhajer og rokker.
Vi mødes ved indgangen til akvariet kl. 10:00. Entréen koster 170 kr.
Når vi har set akvariet mødes vi ved udgangen senest kl. 13.00. Hvis der er tid til overs tager vi en kop kaffe i akvariets café, ellers går vi videre til Café Kystens Perle, Bryggergården 14, 2770 Kastrup. Der spiser vi så frokost, før vi tager hjem igen.
Historiske dage 30.-31. marts 2019
Tag med Keld til historiske dage i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V.
Arrangementet varer to dage, lørdag kl. 10 – 18 og søndag 10 – 17.
Historiske Dage arrangeres af Den Selvejende Institution Historiske Dage.
Der er 65 stande/udstillere, og over to dage vil 130 optrædener, debatter, samtaler, foredrag, reenactments og opvisninger om alle mulige emner inden for verdenshistorien og Danmarks historie rulle over de fire scener i Øksnehallen. Fri adgang til alle arrangementer er inkluderet i billetten.
Billet én dag 120 kr., for to dage 180 kr. Se nærmere på hjemmesiden https://historiskedage.dk/
Vi mødes uden for Øksnehallen på Vesterbro lørdag 30-03-2019 kl. 10.
Tag med Keld til historiske dage i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V.
Arrangementet varer to dage, lørdag kl. 10 – 18 og søndag 10 – 17.
Historiske Dage arrangeres af Den Selvejende Institution Historiske Dage.
Der er 65 stande/udstillere, og over to dage vil 130 optrædener, debatter, samtaler, foredrag, reenactments og opvisninger om alle mulige emner inden for verdenshistorien og Danmarks historie rulle over de fire scener i Øksnehallen. Fri adgang til alle arrangementer er inkluderet i billetten.
Billet én dag 120 kr., for to dage 180 kr. Se nærmere på hjemmesiden https://historiskedage.dk/
Vi mødes uden for Øksnehallen på Vesterbro lørdag 30-03-2019 kl. 10.
Biograftur 21. marts 2019
Svend og Bent inviterer dig ind at se den nye film med Trine Dyrholm “Dronningen” i Grand kl. 18:30.
Anne er succesfuld og kompromisløs i sit virke som advokat og er lykkeligt gift med lægen Peter, med hvem hun har to døtre. Men da hun forfører sin 17-årige stedsøn, Gustav, sætter hun alt over styr.
Vi mødes på Oscar kl. 15:00 til en drink eller og mad.
Forårsfest 16. marts 2019
Årets Forårsfest finder sted lørdag 16-03-2019 kl. 14:00 i Værløse.
Du kører med S-tog linie B mod Farum. Fra Værløse Station er der ca. 15 minutters gang!
Vi mødes til en velkomstdrink, og når vi har fundet vores pladser, serveres der en lækker og frisk forårsbuffet. Du medbringer selv dine drikkevarer. Senere er der kaffe med sødt, og der bliver også tid til en dans eller tre, så husk dine bedste CD’ere med de fedeste hits.
Den nøjagtige pris for herlighederne bliver meddelt pr. mail til medlemmerne sidst i januar – og sidste frist for tilmelding er mandag 04-03-2019 til bestyrelsen.
Husk, at vi altid er åbne og glade modtagere af festlige indslag, så hvis du sidder inde med en skæg selskabsleg, en sjov selskabssang eller hyggelig oplæsning – så kom
bare an!
Ragnarock 2. marts 2019
Jesper inviterer på tur til Museum Ragnarock, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde lørdag 02-03-2019. Ragnarock er et splinternyt museum for pop, rock og ungdomskultur. Museets hovedudstilling inviterer dig med på en kalejdoskopisk rejse gennem ungdomskulturens historie og udvikling fra 1950’erne og frem. Gennem udstillingens spændende temaer kommer du tæt på musikken, fansene, lyset og jagten på den gode lyd. Det er en rejse der engagerer, aktiverer og giver sved på panden. Det handler om os, når vi lytter til musik, danser, kæmper, skaber og dyrker idoler.
Vi mødes under uret på Københavns Hovedbanegård kl. 11:00, og derfra tager vi toget til Roskilde. Fra Roskilde Station tager vi bus nummer 202A til bydelen Musicon hvor museet ligger.
Entreen er 95 kr.
Når vi har set udstillingen, spiser vi frokost i museets café, og tager så bussen ind til Roskilde centrum. Hvis der er stemning for det, går vi en tur i byen og drikker kaffe på en café, før vi igen sætter kursen mod København.
Planlægningsmøde 22. februar 2019
Planlægningsmøde for 2. kvartal 2019 fredag 22-02-2019 hos Jan og Bent 17:00 – 18:00.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 2. kvartal 2019 eller starten af 3. kvartal 2019, så send dem til bestyrelsen senest 19-02-2019.
For at få et så spændende og varieret program som muligt, så opfordres du til at komme med et forslag. Det er ikke nødvendigt at komme til planlægningsmødet, blot du sender en beskrivelse af dit arrangement med sted, tid og evt. pris og andre nødvendige fakta. Aktiviteterne kan være alt muligt f.eks. spadser- og cykelture, kaffemøder og middage, ture i byen på caféer, restauranter, museumsbesøg, udflugter til steder, du gerne vil vise andre. Kun fantasien sætter grænser. På vores hjemmeside kan du få et indtryk af de arrangementer, der har været. Men nye gode idéer er meget velkomne.
Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage ved mødet.
Biograftur 21. februar 2019
Svend inviterer dig i Grand Teatret at se den Oscar nominerede film Green Book. Inden filmen mødes vi på Oscar til en drink og/eller mad.
Dramaet ’Green Book’ fortæller den virkelige historie om det uventede venskab mellem en sofistikeret afroamerikansk kunstner og en italiensk-amerikansk mand fra arbejderklassen i 60erne raceadskilte USA.
Da den sorte musiker Dr. Don Shirley skal på turné gennem landets mest racistiske sydstater, hyrer han den snæversynede og umættelige wise guy-muskelmand Tony ”The Lip” Vallelonga som chauffør. Med på turen har de en lille grøn guide til hvilke spisesteder og hoteller, der vil tage imod sorte borgere.
Turens største udfordring er dog, hvordan de kan holde hinanden ud, da begge parter besidder rigeligt med fordomme om hinanden. Snart opdager de dog, at de slet ikke er så forskellige, som man skulle tro.
Viggo Mortensen leverer her en af karrierens bedste, mest elskværdige og uden tvivl mest morsomme præstationer som motor-munden Tony, der har et hjerte af guld, men ikke ejer skyggen af finesse. Over for ham ses den ligeså blændende Mahershala Ali, der vandt en Oscar for sin præstation i Moonlight.
Bytur 16. februar 2019
William inviterer til bytur på Vesterbro lørdag den 16-02-2019 kl. 18:30.
Vi starter med et glas Cava og lidt tapas hos William og går derfra videre til den franske restaurant Bistro de Paris, Vesterbrogade 19, hvor vi nyder bistroens lækre traditionelle franske mad.
Efter middagen fortsætter vi på Library Bar i Hotel Plaza ved Hovedbanegården.
Der er max. plads til 8 personer. Prisen for et glas Cava og tapas er 25.- kr.
Madaften 8. februar 2019
Svend inviterer til middag fredag 08-02-2019 kl. 18.00. Maden sørger Svend for, og du medbringer selv drikkevarer til eget forbrug.
Pladsen er begrænset til 8 personer.
Lad os give hinanden lidt lys og varme midt i den mørke og kolde vintertid
Flagermusen 1. februar 2019
Ib P. inviterer dig med ind at se Johann Strauss’ operette Flagermusen i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K fredag 01-02-2019 kl. 19:30. Livsglæden bobler i verdens bedste operette, hvor alle gør det, de har lyst til og egentlig slet ikke må. Det er simpelthen overdådigt morsomt.
Den synges på dansk med engelske overtekster med Det Kongelige Operakor, Det Kongelige Kapel, dansere fra Tivoli Ballet Teater samt kendte operasangere, alt under ledelse af dirigenterne Robert Houssart/Geoffrey Paterson og Peter Langdals iscenesættelse.
Priser: kr. 100 – 725.
Der er mulighed for at nyde et let måltid i Operaens foyer inden forestillingen for dem, der ønsker det. Giv besked ved tilmeldingen, hvis du ønsker at deltage i spisningen.
Bytur 26. januar 2019
Tag med Ib P. på bytur lørdag 26-01-2019 kl. 19:00. Vi starter med at spise på Restaurant El Porrón, Vendersgade 10, 1363 København K, som er en lille hyggelig centralt beliggende spansk restaurant, hvor vi vil nyde lidt god spansk mad i denne mørke og triste vintermåned. Herefter kan vi fortsætte med en drink på en af bøssebarerne.
Madame Butterfly 25. januar 2019
Fredag 25-01-2019 kl. 19:00 viser Steen og Ib Puccinis opera Madame Butterfly i deres hjemmebiograf. Operaen er om en amerikansk løjtnant, der gifter sig med en japansk pige. Men han svigter hende, og det får katastrofale følger. Steen fortæller lidt om komponisten og handlingen. Så ser vi operaen, og bagefter serveres der natmad.
Der kan være maksimalt 10 gæster, og derfor er tilmelding nødvendig senest 22-01-2019
Dette arrangement koster 75 kr. for mad og drikke.
Davids Samling 19. januar 2019
Marcelo og Christian arrangerer en tur til Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K.
Davids Samling er stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, han selv beboede. Museet drives af den selvejende institution, C.L. Davids Fond og Samling.
Siden Davids død i 1960 er museumsarealet blevet udvidet væsentligt i takt med talrige nye kunsterhvervelser. Bestanden af ældre europæisk kunst og kunsthåndværk er blevet kompletteret, men først og fremmest er samlingen af islamisk kunst blevet styrket i en sådan grad, at den i dag er museets væsentligste.
Der er gratis entre.
Vi mødes kl. 11 indenfor, og her vil Marcelo & Christian fortælle ganske kort om samlingen. Vi afsætter 1 1/2 time på samlingen.
De, der har lyst til at spise sammen, går videre til Restaurant Jacobsen, Kultorvet 2, 1175 København K, hvor vi booker borde til kl. 13.
Er du medlem af Ældre Sagen, så husk dit medlemskort da du får 25% rabat.
Biograftur 11. januar 2019
Svend og Bent inviterer dig ind at se “Happy Ending” i Grand Teatret.
Den danske komedie ‘Happy Ending’ følger Helle, som glæder sig til pensionisttilværelsen med sin mand Peter.
Hun har planlagt det hele, nu skal de endelig rejse og nyde deres otium. Peter er dog ikke helt med på den plan, efter hans sidste arbejdsdag har han nemlig investeret i et vinfirma, og er nu klar til at være importør.
50 års ægteskab går i stykker, og det aldrende par skal nu til at finde sig selv hver for sig. Singlelivet byder på både nye problemer, men også muligheder. Men det store spørgsmål er, er det for sent at drømme og starte forfra, selvom man er over pensionistalderen?
I instruktørstolen sidder Hella Joof, som seneste stod bag den populære danske komedie All Inclusive, og i hovedrollerne ses to danske koryfæer i skikkelse af Birthe Neumann og Kurt Ravn.
Nytårskoncert 31. december 2018
Ib P. inviterer dig med til nytårskoncert i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K. kl. 17:45.
På årets sidste dag fylder Det Kongelige Kapel Operaen med vidunderlig musik til den stemningsfulde og traditionsrige nytårsgalla.
Aftenens konferencier er teaterchef Kasper Holten, og dirigent Bertrand de Billy.
Program:
Maurice Ravel: Alborada de Gracioso
Léo Delibes: Les Fille de Cadix
Joseph Canteloube: Baïlerò fra Chants d’Auvergne
Manuel de Falla: Den trekantede hat, Suite
Richard Strauss: Vals fra Rosenkavaleren
PAUSE
Franz Lehár: Vilja-sangen fra Den glade enke
Jacob Gade: Un soir à Maxim, valse brillante
Johann Strauss: Kejservalsen
Franz Lehár: Meine Lippen sie küssen so heiss
Johann Strauss: Frühlingsstimmen
H.C. Lumbye: Champagnechaloppen
Pris: kr. 195 – 1250.
Efter koncerten tager vi ind til byen og nyder noget god mad.
Pride Christmas 24. december 2018
William har gjort bestyrelsen opmærksom på, at der arrangeres en særlig Pride Christmas event juleaften i København.
Copenhagen Pride inviterer til en hyggelig og anderledes juleaften i alle regnbuens farver. Har du lyst til at fejre jul på en anderledes måde og samtidig møde nye skønne mennesker (og måske også nogle du allerede kender)? Er familien langt væk, eller har du bare endnu ingen planer for juleaften? Eller har du bare lyst til at prøve en alternativ juleaften i regnbuefamiliens skød?
Uanset hvad, så er du velkommen, når Copenhagen Pride inviterer til Pride Christmas den 24. december i Huset i Magstræde.
Vi byder på juleklip, mad, drikke, hyggelig jule-fællessang og en ordentlig omgang banko med masser af skønne gaver. Arrangementet er gratis og åbent for alle, men har du lyst til at betale for at deltage, så kan du naturligvis vælge at donere et beløb via Mobilepay til nummer 78363. Beløbet går ubeskåret til Copenhagen Pride.
PROGRAM:
16:00 – 18:30: Dørene er åbne, og vi byder på glögg, julegodter, jule-krea, Disney’s Juleshow og hygge. Du kan ankomme, når du selv vil i dette tidsrum.
19:00 – 21:00: Julemiddag. Der vil være en lækker og varieret juleinspireret buffet med vin, øl og vand til, og selvfølgelig risalamande til dessert.
21:00 – 21:30: Julesange (på både dansk og engelsk).
21:30 – 23:00: Kaffe, bankospil og hygge.
23:00 – 24:00: Natmad for dem der stadig har plads i maverne.
PRAKTISK INFO:
Ankomst: Mellem kl. 16:00 – 18.30. Indgang gennem porten i Rådhusstræde 13. Medbring din Billetto-billet. Arrangementet finder sted i Salon K på 1. sal.
Billetter: Vi har et begrænset antal billetter, og det er derfor først til mølle. Selv om billetterne er gratis, håber vi, du vil betragte din tilmelding som bindende, og ellers kontakte os såfremt du fortryder din tilmelding, så vi kan give din plads til en anden. Billetter er gratis “i salg” frem til og med 10/12 – eller til vi har udsolgt.
Vegetarer: Der vil også være lækker mad for dig som er vegetar.
Adgangsforhold: Salon K ligger på 1. sal i Huset, og adgang er via trapper. Har du særlige behov for assistance til at kunne komme op, så kontakt os på kontakt@copenhagenpride.dk, så vil vi gøre vores bedste for at finde en god løsning.
Pris: Arrangementet er gratis, men du har mulighed for at donere et valgfrit beløb til Copenhagen Pride via Mobilepay på nummer 78363.
Julemarked i Lübeck 21. december 2018
Ib P. inviterer dig med til at komme i julestemning i Lübeck fredag 21-12-2018. Her findes et af Tysklands hyggeligste julemarkeder. Vi tager toget derned med afgang fra Hovedbanegården kl. ca.07:30 og ankomst til Lübeck kl. 11:37 og retur igen kl. 18:06, ankomst Hovedbanegården kl. ca. 22:30.
Pris afhængig af deltagerantal, dvs. mere end 6 mulighed for gruppebillet med rabat, ellers enkeltdeltager ca. 800 – 1000 kr.
Julegløgg 16. december 2018
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul.
Nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet.
Prisen er kr. 50,- pr. person.
Bachs Juleoratorium 15. december 2018
Ib P. inviterer dig med til at opleve Bachs Juleoratorium i Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K lørdag d. 15. december kl. 16.
Kom i den rette julestemning og hør den smukke julemusik med Københavns Drengekor og Copenhagen Phil. Denise Beck sopran, Stepanka Pucalkova alt, Benjamin Glaubitz tenor, Levante Páll bas og dirigent Ebbe Munk.
Pris: kr. 180 – 360.
Efter koncerten finder vi et godt sted at spise, hvis der er interesse for det.
Händels Messias 8. december
Ib. P. inviterer dig igen i år med ind at høre dette flotte korværk, det foregår lørdag 08-12-2018 kl. 19:30 til 22:00 i Holmens Kirke. Det opføres af Mogens Dahl Kammerorkester med solister.
Biograftur 7. december 2018
Svend og Bent inviterer dig med ind at se årets danske julefilm Denne tid på året instrueret af Paprika Steen.
Hjemme hos Katrine og Mads, en helt almindelig familie, skal man i år atter samle hele familien om en traditionsrig juleaften med salmesang og andesteg. På en aften som denne er der naturligvis plads til alle, de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest. På overfladen sitrer en intens stemning af irritation, der er lige så antændelig som et tørt grantræ, og efterhånden som maden falder tungt og julegaverne skuffer, brister enhver illusion om julefred. For intet er, som vi bilder os ind på den tid af året.
Bagefter går vi ud at spise på Restaurant Dubrovnik i Studiestræde.
La Traviata 25. november 2018
Operagruppen inviterer dig med til Malmö Opera, Östra Rönneholmsvägen 20, 211 47 Malmö, søndag 25. november 2018 kl. 16:00, hvor vi skal se Verdis opera La Traviata. Operaen ligger 7 minutters gang fra Triangeln Station, hvor Øresundstoget fra København standser.
Julefest 24. november 2018
Årets julefrokost finder sted lørdag den 24-11-2018.
Der vil traditionen tro blive serveret en lækker julebuffet. Prisen for deltagelse er 275,- kr. for hvilket du får velkomstdrink, julebuffet, 1 øl/sodavand og 1 snaps samt kaffe/the samt småkager.
Drikkevarer herudover medbringer du selv. Der vil også være mandelgave.
Støv nissehuen af, tag den med til julebal i nisseland – og kom i godt humør!
Tilmelding til bestyrelsen senest den 31-10-2018.
Planlægningsmøde 21. november2018
Planlægningsmøde for 1. kvartal 2019 onsdag 21-11-2018 hos Lars og Jerry.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 1. kvartal 2019 eller starten af 2. kvartal 2019, så send dem til bestyrelsen.
For at få et så spændende og varieret program som muligt, så opfordres du til at komme med et forslag. Det er ikke nødvendigt at komme til planlægningsmødet, blot du sender en beskrivelse af dit arrangement med sted, tid og evt. pris og andre nødvendige fakta. Aktiviteterne kan være alt muligt eksempelvis spadser- og cykelture, kaffemøder og middage, ture i byen på caféer, restauranter, museumsbesøg, udflugter til steder, du gerne vil vise andre. Kun fantasien sætter grænser. På vores hjemmeside kan du få et indtryk af de arrangementer, der har været. Men nye gode idéer er meget velkomne.
Mortensaften 10. november 2018
I lighed med tidligere år inviterer Jan og Bent til deres traditionsrige Mortensaften arrangement lørdag 10-11-2018 kl. 18:00.
Du skal kun tage 150 kr. med samt dit gode humør, så sørger Jan og Bent for resten. Der er et begrænset antal pladser, 18 – 20 deltagere, så meld dig til i god tid.
Filmaften 9. november 2018
Steen og Ib inviterer dig til at se “Call me by Your Name” i deres hjemmebiograf. Nogle nåede IKKE at se den, da den var i biograferne, så nu er der en chance, andre vil gerne se den igen.
Det romantiske drama ‘Call Me by Your Name’ følger den 17-årige Elio i 1983, og henover sommerferien skal farens praktikant, Oliver, bo hos familien i Norditalien.
Elio og Oliver udvikler et forhold til hinanden, og det bliver ikke kun en uforglemmelig tid, men en sommer i det smukke italienske landskab, der vil ændre deres liv for altid.
‘Call Me by Your Name’ er baseret på romanen af Andre Aciman (Romanen er netop udkommet på dansk og kan bl.a. købes på Saxo.com), og den kritikerroste film har allerede vundet flere statuetter til prisuddelinger og fik tre Golden Globe-nomineringer. Filmens allerede store succes vækker mindelser om hypen omkring Brokeback Mountain, der også handlede om to mænd, der får knyttet et uventet og livslangt bånd imellem sig.
Rejseinformationsmøde 4. november 2018
Bestyrelsen planlægger hele to udlandsrejser i 2019:
En forårstur til ”Forsthof zu Zapel”, Trammer Strasse 5, 19089 Zapel, Tyskland. Det er et Gay-Guest house i skoven ved landsbyen Zapel, syd for Schwerin i Mecklenburg-Vorpommern, som Homogengruppen flere gange har besøgt gennem årene. Stedet ejes og drives af parret Frank og Torsten, der altid står for rigelig og gedigen forplejning samt stor gæstfrihed.
Ud over udflugtstur til Schwerin er der mulighed for ture til bl.a. Wismar, Ludwigslust og Güstrow. Det er muligt at låne cykler til at udforske den smukke omegn, bl.a. jagtslottet Friedrichsmoor, der indeholder en dejlig restaurant. I den nærliggende stationsby Crivitz ligger en hyggelig kro Haus Seeblick, der serverer traditionel tysk husmandskost.
Vi har booket 3 overnatninger i forbindelse med Store Bededagsferien, dvs. ankomst torsdag den 16. maj og afrejse søndag den 19. maj. Der arrangeres så vidt muligt fælles bilkørsel tur-retur. Stedet ligger ca. 300 km fra København via færgen Gedser-Rostock.
Pt. har vi forudbestilt hele huset (max. 19 pladser) og det endelige antal deltagere afklares et stykke tid efter infomødet.
Den anden tur ligger i sensommeren, nemlig første eller anden uge i september:
Lissabon, Portugals hovedstad, er charmerede og har meget at byde på – både historie, kultur, klima og søde mennesker. Vi regner med 5 overnatninger på centralt beliggende hotel i centrum samt direkte fly.
Vi planlægger et par fælles ture med guide, udflugter i mindre grupper og desuden er der også plads til “fri leg”. Men hver aften går vi ud og spiser middag sammen – det styrker oplevelsen og fællesskabet i gruppen.
Af praktiske årsager regner vi med, at gruppen bliver max. 12 personer.
Vi overlader det praktiske mht. booking og betaling for hotel og fly til DSR Travel, som også hjalp os, da vi var i Prag i 2016.
Biograftur 26. oktober2018
Bent inviterer i biografen til at se filmen “Colette” i Grand.
Da Colette (Keira Knightley) gifter sig med Henry ‘Willy’ Gauthier-Villars (Dominic West), kastes hun ind i det hæsblæsende Parisiske bohemeverden, hvor hun hurtigt sine evner som forfatter. Hendes første romaner udgives dog under Willy’s navn, men langsomt begynder Colette at kæmpe imod og at kæmpe for den berømmelse og status, hun fortjener. Keira Knightley spiller titelrollen som Colette, der ikke kun var en talentfuld forfatter, skuespiller og journalist, men også en foregangskvinde, som kæmpede for sin ret til at have en stemme i en mandsdomineret verden og banede vejen for fremtidige generationer af kvindelige kunstnere.
Dyrehaven 20. oktober 2018
Keld og Benny inviterer dig med på en tur til Dyrehaven lørdag 20-10-2018. Vi ønsker at undersøge, hvem der er mest i brunst, dyrevildtet eller homoerne! Vi tænker at mødes ved indgangen ved den Røde Port kl. 13:00. Tag med S-toget til Klampenborg St.
Formålet er at få noget frisk luft og noget motion samt nyde de flotte efterårsfarver på træerne, og så kan vi jo få en kop kaffe eller en øl hos Peter Liep.
Kaffeslabberas 5. oktober 2018
Så er det ved at blive tidlig mørkt om aftenen, og hvad er bedre end at mødes over en kop kaffe og få en snak om alt mellem himmel og jord.
Jerry og Lars åbner igen i år dørene til privaten, hvor medlemmer af Homogengruppen er velkomne til at komme og mødes med andre medlemmer af foreningen. Aftenen vil blive et uformelt selskab, det er ren afslapning.
Der bydes på kaffe, the, lidt kage og måske en bolle fra egen ovn + en øl eller sodavand til at slukke tørsten. Det koster kr. 25,00 at sætte tænderne i disse lækkerier.
ALLE er velkomne, er du ”ny” i gruppen, så er det HER du skal slå til, så du kan lære os andre lidt bedre at kende.
Vi kan bl.a. tale lidt om, hvad er Homogengruppen for noget, hvad du kan bruge Homogengruppen til og hvordan vi får glæde af hinanden, ordet er frit.
Maribo og Fuglsang 22. september 2018
Jesper F. og Keld arrangerer en tur til Lolland lørdag 22-09-2018. Vi har tænkt os at besøge Maribo Domkirke, der er meget smuk og har en lang historie. Det var her Leonora Christine, Christian den 4.s datter, boede efter sine 22 års ophold i Blåtårn. I det gamle Maribo Kloster boede munke og nonner side om side i middelalderen. Maribo er en lille beskeden by, men meget hyggelig med gamle huse. Vi har tænkt os at bestille en rundvisning i domkirken, hvorefter vi finder en hyggelig café og ser lidt på byen.
En anden mulighed, der kræver kørelejlighed med bil, er en tur til kunstmuseet Fuglsang ved Guldborgsund. Museet ligger smukt ved siden af den gamle herregård, der nu blandt andet fungerer som refugium. Museet er indviet i 2008, og samlingerne blev flyttet fra Maribo til bedre forhold. Hvis der er tilslutning til en tur til Fuglsang, er det mest hensigtsmæssigt at køre i bil, da de offentlige forbindelser ikke er gode. Til Maribo er der togforbindelse. Alternativ til Fuglsang er Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo, der rummer mange interessante samlinger, blandt meget andet også om de polske indvandrere (de polske landarbejdere).
Hvis du er interesseret i at tage med på turen, så kontakt til Jesper F. eller til Keld. Især hvis du kan lægge bil til turen, så kontakt arrangørerne hurtigst muligt.
Biograftur 14. september 2018
Svend og Bent inviterer dig til at se filmen “Lykke-Per” fredag 14-09-2018 i Grand Teatret kl. 20:00. De, der har lyst, mødes på Oscar Bar & Café til spisning inden, vi går over i biografen.
Filmen ‘Lykke-Per’ handler om den unge Peter Andreas Sidenius, der tager afstand fra sit dybt religiøse, jyske ophav og drager til København. I storbyen bliver han kendt som Lykke-Per, og mens han forsøger at realisere sine visioner om at revolutionere brugen af vind- og bølgeenergi, kaster han sig ud i det københavnske selskabsliv.
Per får kontakt til den rige, jødiske Salomon-familie, hvor han snart forelsker sig i datteren Jakobe. Men selvom både karrieren og kærligheden virker til at være inden for rækkevidde, gribes Per af sit eget hovmod, og fremtiden balancerer på en knivsæg.
‘Lykke-Per’ er baseret på Henrik Pontoppidans klassiske roman, hvis første bind udkom i 1898, og som var med til at indbringe forfatteren Nobels-prisen i litteratur. Efter 120 år kommer den første filmatisering endelig, og trods den lange ventetid er temaerne stadig højaktuelle med sin blanding mellem kærlighedshistorie, nyskabende tanker om vedvarende energi og endelige morale.
Bille August, Oscar- og Guldpalmevinderen bag de ligeledes historiske dramaer Pelle erobreren og Marie Krøyer, instruerer, og titelrollen spilles af 34-årige Esben Smed fra Sommeren ’92 og Aminas breve, og den næsten lige så store rolle som Jakobe udfyldes af Katrine Greis-Rosenthal, der er kendt fra tv-serierne ‘Broen’ og ‘Bedre skilt end aldrig’.
Bytur Vesterbro 8. september
William inviterer til bytur på Vesterbro lørdag den 08-09-2018 kl. 19.00.
Vi starter med et glas Cava og lidt tapas hos William kl. 19.00 og ca. kl. 20.00 går vi videre til den franske Bistro ”Je t’aime” www.jetaime.dk på Dybbølsgade 9, 1721 København V, hvor vi nyder bistroens lækre franske mad, som flere af os kender fra tidligere byture.
Efter middagen kan vi fortsætte på Vesterbro: Kødbyen, Enghaveplads, Istedgade eller Vesterbros Torv.
Der er max. plads til 8 personer.
Tilmelding til William senest mandag den 3. september.
Rigoletto 1. september 2018
Vi er et par stykker, der allerede har købt billetter til Verdis opera Rigoletto, som lørdag 1.september kl. 19:30 bliver opført i Galaksen, Bymidten 48, 3500 Værløse. Bag opførelsen står Furesøs Egnsteater Undergrunden. Libretto af Piave, efter Victor Hugo’s drama ‘Kongen morer sig’-
Med et stjernehold af solister kaster Undergrunden sig denne gang over klassikeren ‘Rigoletto’ – Verdis mesterværk, som både rummer den bedste historie og den skønneste og mest dramatiske musik.
Som altid kan publikum i Anders Ahnfelt-Rønnes iscenesættelse se frem til både en moderne og velspillet bearbejdelse – i en hjerteskærende fortolkning helt tæt på.
Billetter kan købes her.
Hvis du vil med ud at spise før forestillingen, så mødes vi på Furesø Steakhouse (menu) kl. 18:00. Det er lige ved siden af Galaksen. Send en mail til Hans Christian hvis du er interesseret og har købt billet.
Tivolis fødselsdagskoncert 25. august 2018
Ib P. inviterer dig med til koncert i Tivoli. Tivoli fylder 175 år, og det fejres med en underholdende aften i Tivolis Koncertsal fyldt med klassisk musik, bigbandet på besøg, solistiske indslag og højt humør! Programmet er sammensat af musik fra Havens historie, fra Armstrong til Lumbye. Aftenen starter kl. 18.43!
Musik og underholdning har helt fra grundlæggelsen af Tivoli i 1843 været uadskillelige og en vigtig del af Tivolis DNA. I 1844 beskrives stemningen i koncertsalen således: ”Man nikker med Hovedet og vrikker med Kroppen efter Valtse og Galopper … man applauderer, tramper med Stokkene, raaber da capo”.
Siden da har mange genrer og musikere huseret i Haven – og fødselsdagskoncerten vil plukke nogle af de fineste eksempler fra historien og danne en smuk buket fra Tivolis 175 år.
Tivoli Copenhagen Phil under ledelse af Christoffer Nobin vil i dagens anledning dele scenen med Tivoli Ensemblet og Tivolis Big Band.
Planlægningsmøde 24. august 2018
Planlægningsmøde for 4. kvartal 2018 fredag 24-08-2018 hos Svend kl. 17:30 – 18:30.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 4. kvartal 2018 eller starten af 1. kvartal 2019, så send dem til bestyrelsen senest 21-08-2018 og angiv samtidig, om du møder op.
Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage ved mødet.
Copenhagen Pride 18. august 2018
Årets Pride finder i år sted lørdag 18-08-2018 fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00. I den anledning arrangerer Lars og Jerry fælles middag for interesserede, da det igen er tid til en tur i byen, men INGEN bytur uden lidt godt til ganen.
Sidste år var vi så uheldige at ingen havde tid til at arrangere en festlig aften til Priden. Når nu byen syder af liv, hvorfor så sidde hjemme i den lumre stue, kom ud og hyg dig med os andre.
Derfor skal du allerede NU sætte et kæmpe X i din kalender og melde dig til en af de store aftener i København.
PRIDEMIDDAG arrangeres på Restaurant Puk, Vandkunsten 8, 1467 København K kl. 19:00.
Grønnegårdsteatret 14. august 2018
Jan og Bent inviterer dig med til Grønnegårds Teatrets sommerforestilling tirsdag 14-08-2018. I år er det Moliéres satiriske komedie MISANTROPEN med Nicolas Bro i hovedrollen i Designmuseum Danmarks Haves smukke omgivelser i Bredgade 66, 1260 København K. Komediens hovedperson Alceste er en del af det gode selskab, men frastødes af sin samtids overfladiskhed og evige fremvisning af egen succes. Han er i gang med et korstog mod den falske, hykleriske og ansvarsløse omgangstone som hersker. Alceste kræver absolut ærlighed, uanset konsekvenserne. Og så er han forelsket. Forelsket i Célimène, der er mester i bagtalelse og endeløs flirten; alt det der er Alceste så inderligt imod.
Alceste må vælge mellem kærligheden og sine principper: Hvor meget vil han betale for kærligheden … for sin kompromisløshed?
Iscenesættelse: Madeleine Rønn Juul Scenografi: Manfred Blaumeier.
Billetter til kr. 325,- og 285,-
Vi mødes udenfor senest kl. 17:30, hvor dørene åbnes og vi går ind i haven og finder en plads, hvor vi kan spise vor medbragte mad og drikkelse. Tag gerne et tæppe med til at sidde på, da det er bænke. Der er kaffe og kage i privaten efter forestillingen.
Louisiana 11. august 2018
Tag med Keld til Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk lørdag 11-08-2018. Vi skal opleve den tyske kunstner Gabriele Münter. Hun er forholdsvis ukendt, men hendes motiver og farver er dejlige, og man får lyst til at opleve billederne i virkeligheden.
Vi mødes foran museet foran hovedindgangen kl. 13.
Cykeltur Farum Sø rundt 4. august 2018
Hans Christian inviterer dig med på en cykeltur rundt om Farum Sø. Vi mødes på Værløse Station kl. 12:30 på stationspladsen. Medbring madpakke og drikkevarer.
Fra stationen cykler vi ned til Ryget Skov, hvor vi kører syd om Sækken, der er et sumpet dødishul, der ligger som en udposning på Farum Sø. Efter vi har passeret Sækken, kommer vi ned til selve Farum Sø, hvor der er en dejlig udsigt over mod den gamle del af Farum med Farumgård, kirken og doktorboligen. Her er der flere lejrsteder for kanosejlere, så vi vil se, om vi ikke kan finde et ledigt sted at indtage vores frokost. Ellers finder vi sikkert en træstamme, vi kan sidde på.
For enden af Farum Sø kommer vi ind i Sortemosen, hvor vi skal op fra Mølleådalen til vandskellet mellem Mølleåen og Værebro Å. Her er der en dejlig udsigt ud over landskabet mod Kirke Værløse og Ganløse Ore. Vi cykler videre på stien mellem Sortemosen og kanten af Ganløse Ore ned til vadestedet, hvor Mølleåen krydser landevejen mellem Ganløse og Farum. Dette er også kommunegrænsen mellem Egedal og Furesø kommuner.
Lige efter broen over vadestedet cykler vi til højre ad stien ned til Farum Søs nordre bred, som vi cykler langs med hen til Farumgård. Her må vi desværre lidt op i byen, da adgangen til parken omkring Farumgård er blevet spærret af ejeren, der ikke ville have turister gennem hans ejendom selvom retten til gennemgang er tinglyst. Men efter at have kørt udenom Farumgårds Park kommer vi ned til søen igen. Stien går så frem til S-banen, hvor vi enten kan smutte op til Farumhus Konditori ved stationen i Farum og få en kop kaffe. Eller vi kan fortsætte langs Mølleåen over til Furesø Bad, hvor der er en kiosk med mulighed for kaffe, is eller hvad man har lyst til.
Til slut kører vi tilbage langs Mølleåen og tager stien syd om Farum Sø, hvor vi kan kigge over på Claus Nars Holm, som er en lille ø i søen, hvorpå der ligger en større villa. Stien fortsætter videre til Sækkens anden bred videre langs Rygets skovbryn tilbage til Ryetvej. Afhængig af deltagerantallet kan det være, jeg byder på lidt at drikke og spise i privaten.
Tur til Sorø 28. juli 2018
Jesper inviterer på tur til Sorø lørdag den 28. juli. Vi mødes på Hovedbanegården kl. 9.45 medbringende returbillet eller rejsekort. Kl. 10.00 tager vi toget til Sorø. Turen varer ca. 45 minutter. Når vi er ankommet går vi til Sorø By, som ligger to kilometer fra stationen. Det er en dejlig gåtur langs med Sorø Sø. I Sorø ser vi først den gamle klosterkirke, der blev bygget af Absalon som gravkirke for Hvideslægten. Absalon ligger selv begravet i koret, og kirken rummer også kongegrave bl.a. Christoffer den andens gravmæle. Der er mange interessante ting at se i kirken. F.eks. har den landets største krucifiks, der er skåret af Claus Berg.
Vi ser også klosterporten, hvor Saxo ifølge overleveringen skulle have skrevet sin danmarkshistorie. Efter kirken ser vi naturligvis også Sorø Akademi, der blev grundlagt af Frederik den 2. i 1586. Den nuværende bygning stammer dog fra 1827, og er tegnet af Peder Malling. Ved siden af Akademiet ligger to små barokhuse, og i det ene af dem boede Ingemann. Til Akademiet hører en stor park, som ligger ud til Sorø Sø. Den ser vi selvfølgelig også.
Når vi har set os mætte finder vi en restaurant, hvor vi spiser frokost. Derefter ser vi nærmere på Sorø By, som har mange smukke gamle huse blandt andre “De Unge Herrers Gård” i Storgade, som blev bygget af Christian den 4. som bolig for de af hans børn, der gik på Akademiet. Så er det blevet tid til at se Sorø Kunstmuseum. der også ligger i Storgade. Museet har en samling på 2300 værker fra hele den danske kunsthistorie. Desuden rummer det en samling af russisk kunst bl.a. landets største samling af ikoner. Tilbage står så et besøg på Museum Vestsjælland. Her kan man bl.a. se en rekonstruktion af en gammel apotekerhave. Så er det også slut med Sorøs lyksaligheder, og vi går tilbage til stationen og tager toget hjem.
Tur til Refshaleøen 20. juli 2018
Hans Christian inviterer dig fredag 20-07-2018 med på en tur til Refshaleøen, hvor der sker mange nye aktiviteter.
Vi mødes på Oscar Bar & Café, Regnbuepladsen 9, 1550 København K. mellem kl. 16 – 17. Vi starter med en drink her, hvorefter vi spadserer ad Vester Voldgade ned forbi Dansk Arkitekturcenters nye bygning på havnefronten BLOX, videre gennem Bibliotekshaven, Rigsdagsgården, Børsbroen til Havnegade langs den nye promenade ned til Inderhavnsbroen, som vi passerer over til Arsenaløen, Krudtløbsvej til Refshaleøen, hvor vi ender ved det ny Streetfood marked Reffen. Her kan vi prøve forskellige slags mad og drikke fra alle verdenshjørner i de mange madboder, der findes her. Husk at tage dankort med, da der ikke tages imod kontanter i boderne.
Efter opholdet her, så kan vi enten tage havnebussen 991 tilbage til Den sorte Diamant eller bus 9A til Nationalmuseet. Hvis der er stemning for det, kan vi tage en drink på en af bøssebarerne.
Biograftur 13. juli 2018
Svend inviterer dig med ind at se Huset ved havet i Grand kl. 16:40.
Familiedramaet ‘Huset ved havet‘ handler om tre midaldrende søskende, der samles i deres barndomshjem ved kysten uden for Marseille, efter deres far har lidt et slagtilfælde.
I forbindelse med genforeningen begynder konflikter at opstå, fortidens spøgelser melder sig, mens der sker nye muligheder – også på kærlighedsfronten.
‘Huset ved havet’ er instrueret af Robert Guédiguian, der tidligere har stået bag Kilimanjaros Sne. Dramaet havde premiere på Filmfestivalen i Venedig, hvor den også var i hovedkonkurrencen.
Sommerhusfrokost 7. juli 2018
Lørdag 07-07-2018 kl. 13:00 holder Jan Og Bent deres traditionsrige sommerfrokost i sommerhuset i Nykøbing Sjælland. De serverer en dejlig frokost på terrassen og håber solen skinner. Til frokosten serveres der øl og snaps, og bagefter er der mulighed for en spadseretur til stranden og en lille badetur så husk håndklæde (og hvis du ikke bader uden, så husk også badebukser) og herefter, så er kaffen klar.
Hvis der er biler nok, så arrangerer vi fællestransport. Ellers er der mulighed for at komme der op via tog og færge Hundested Rørvig eller tog via Holbæk til Nykøbing Sj med mulighed for at blive hentet ved færge eller tog.
Cykeltur 1. juli 2018
Tag med Ib P. med på denne smukke cykeltur rundt om Haraldsted sø (v/Ringsted) søndag 01-07-2018 i forhåbentlig godt vejr. I tilfælde af regnvejr aflyser vi turen.
Tag regionaltoget fra Hovedbanegården (eller hvilken station, der passer dig) mod Nykøbing Falster, som kan have cykler med uden bestilling af pladsbillet, med afgang kl. 10:46. Det ankommer til Ringsted kl. 11:33, hvor Ib modtager jer, og vi samlet kører et par kilometer til søen. Turen i alt er knap 10 kilometer.
Sagnet fortæller, at en Jættekvinde, som boede i Køge, en dag gik ind i Midtsjælland for at hente sig et forklæde fuldt af grus. Da hun var nået en mil nord for, hvor Ringsted nu ligger, lagde hun sig på knæ og tog med sin højre arm ud til nuværende Roskilde landevej og skrabede til sig. Hullet der fremkom, blev fyldt med vand og dannede Haraldsted sø.
Haraldsted sø ligger syd for byen Haraldsted. Søen kaldes også Langesø, men navnet har skiftet gennem tiderne.
På kort over Skjoldenæsholm Gods fra 1757 optræder den under navnet Haraldsted Langesø. I 1968-70 blev der anlagt en dæmning ud for Ejlstrup Huse. Den store, østlige og forholdsvis dybe del skulle forblive i naturtilstand som vandreservoir. Restsøen vest for dæmningen blev udmatrikuleret og kaldes i folkemunde Tivolisøen.
Ved dæmningen ligger klubhuset for Ringsted Roklub og Ringsted Sportsfiskerforening af 1935. De vigtigste tilløb for Haraldsted sø er Ringsted Å, Vigersdal Å, Ellebækken, Haraldsted Bæk og Benløse Bæk. Ringsted Å er samtidig eneste afløb fra søen.
Reservoirdelens areal er 201,5 ha med en middeldybde på 4,9 m. Tivolisøen er 28,7 ha med en middeldybde på 3 m.
Nivaagaard Malerisamling 30. juni 2018
Lørdag den 30. juni arrangerer Jesper F. tur til Nivaagaards Malerisamling, Gl. Strandvej 2, 2990 Nivå, hvor vi ser udstillingen En duft af evighed. Blomstermaleren J.L. Jensen.
Hvis du elsker blomster, så tag med til Nivå i første halvår af 2018! Her slår Nivaagaards Malerisamling nemlig dørene op for en storstilet udstilling om J.L. Jensen (1800-1856) – også kaldet Blomster-Jensen. Han var den førende blomstermaler i guldalderen. Han viede hele sit liv og sin karriere til at skildre overdådige buketter i glødende farver og opstillinger af sanselige frugter, skønt blomstermaleriet traditionelt var en nedvurderet genre, som især de kvindelige amatører syslede med. Udstillingen vil være den første i nyere tid af Blomster-Jensen og den største nogensinde.
Jensen arbejdede i den internationale nature morte- eller stillebentradition, hvilket betyder malerier af et stillestående motiv, en opstilling af livløse materialer, der typisk kan være blomster, frugter, mad og døde dyr. Han malede det hele, men mest berømt er han for sine smukke blomster i græske vaser, kurve og kranse, liggende på en karm eller voksende i skovbunden. Hertil føjer sig hans frugtstykker og hans sjældnere køkken- og jagtstykker og det indtil nu helt ukendte porcelæn, som han i sin egenskab af overmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik dekorerede til Frederik 6.s to døtre.
Sommerfest 23. juni 2018
Sommer og sol og 80´er fest.
Så blæser vi op til Verdens hyggeligste sommerfest, lørdag den 23-06-2018, hvor vi fejrer vores traditionsrige sommerfest i Ishøj klokken 14:00 hos dejlige Sussi, der som så mange gange før har lagt lokaler til.
Kan du huske 80erne? De glade toner, dem vi fandt på jukeboxen på barerne, den gang det kostede en krone at lytte til DIN ynglings musik, det var da tider.
Dengang PAN diskoteket blomstrede, og vi stod i lang kø for at komme ind! Yes, minder er der nok af. Nu har du mulighed for igen at lege med ”jukeboxen”, du kan trykke alt det, du orker, og vi skal nok hoppe med på gulvet.
Sussi vil denne dag tilberede mad der var et hit den gang.
Og ikke nok med det, foreningens sanghæfte vil også denne dag blive luftet, og du må ikke glemme at smøre stemmebåndet.
Sæt nu et kæmpe X i kalenderen og kom og lad os feste igennem.
Asger har dog kun telefonen som virkemiddel, men det afholder ham ikke fra at gå ind i jagten på kidnapperen. Men snart går det op for betjenten, at der er mere på spil, end han først havde regnet med.
‘Den skyldige’ er et dansk eksempel på thriller-genren, der med sin nervepirrende stemning, enkeltstående location og effektive virkemidler kan minde om amerikanske film som Phone Booth og Buried.
Debutanten Gustav Möller instruerer, mens Jakob Cedergren har den altoverskyggende hovedrolle som en desperat mand, der selv kæmper med en række dæmoner.
Filmen blev hyldet på filmfestivalen Sundance i USA, hvor den modtog publikumsprisen og fik ros af anmelderne.
Efter filmen spiser på Restaurant Dubrovnik i Studiestræde.
Madaften lørdag 26. maj 2018
Svend inviterer til middag lørdag den 26-05-2018 kl. 18.00 i hans hus i Rødovre. Maden sørger Svend for, og du medbringer selv drikkevarer til eget forbrug.
Der er max. plads til 8 personer, og prisen er 100,- kr.
Planlægningsmøde 25. maj 2018
Planlægningsmøde for 3. kvartal 2018 fredag 25-05-2018 hos Jan og Bent. For at få et så spændende og varieret program som muligt, så opfordres du til at komme med et forslag. Det er ikke nødvendigt at komme til planlægningsmødet, blot du sender en beskrivelse af dit arrangement med sted, tid og evt. pris og andre nødvendige fakta. Aktiviteterne kan være alt muligt eksempelvis spadser- og cykelture, kaffemøder og middage, ture i byen på caféer, restauranter, museumsbesøg, udflugter til steder, du gerne vil vise andre. Kun fantasien sætter grænser. På vores hjemmeside kan du få et indtryk af de arrangementer, der har været. Men nye gode idéer er meget velkomne. Send dine forslag til bestyrelsen.
”Book of Mormon” 19. maj 2018
Jesper F. inviterer dig med til den anmelderroste musical”Book of Mormon” på Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V lørdag 19-05-2018 kl. 15.00.
“The Book of Mormon” er en knivskarp og grænseoverskridende satire over fundamentalistisk religion, kultursammenstød og musicalgenren. Vi følger to missionærer fra Salt Lake City, der sendes til en fjern landsby i Uganda. Ældste Price, spillet af Silas Holst, er en mønstermormon. Ældste Cunningham, spillet af Carsten Svendsen, er en nørd med en meget livlig fantasi, når han skal forkynde indholdet af mormonernes hellige skrift, som han har et begrænset kendskab til. De tror deres destination er som i Disneys Løvernes Konge, men må snart konstatere at Disney har taget sig nogle gevaldige kunstneriske friheder i skildringen af livet i Afrika.
Du køber selv billet her. Der ikke ret mange billetter tilbage. Giv herefter besked til Jesper F.
Ølvandring 5. maj 2018
Bo inviterer dig igen med på årets ølvandring, der går til Nørrebro lørdag 05-05-2018.
Der er så mange spændende ølsteder, at denne bydel bliver svær at komme udenom. Vi skal længere ud end vi hidtil har været – og alligevel starter turen i trygge rammer hos Mikkeller & Friends, Stefansgade 35, 2200 København N kl. 18:00.
Efter Mikkellers udvalg af udfordrende ølnydelse, skal vi have lidt fast føde at stå imod med. En kort vandretur til en tidligere taxacentral Café Taxa, Hørsholmsgade 32, 2200 København N. Heri kan vi nyde et måltid som forhåbentlig er bedre end det, som taxachauffører ofte kan guffe i sig på farten. Check menuen her.
Når maverne er mættet, er der kun en kort vandring til Brewers Inc. på Gormsgade 25, 2200 København N. Baren ejes af et par københavnske håndbryggere, altså mikrobryg i den helt lille skala. Nomineret til Byens Bedste Ølbar 2017 i AOK.
Næste stop på ruten er Café Viking, Ægirsgade 36, 2200 København N der har et forbavsende stort ølkort. Stedet er ellers mest kendt for den standhaftige kromutter, der nægtede at betale beskyttelsespenge til en gruppe alternativt begavede unge mennesker.
En øls tid senere er vi på vej til sidste udskænkning på den officielle ølrute, når vi træder ind på øl- og whiskybaren Dispensary, Nørrebrogade 184, 2200 København N.
Madame Butterfly i Operaen 25. april 2018
Generalforsamling 20. april 2018
Så er det tid til afholdelse af årets generalforsamling, som finder sted fredag 20-04-2018 kl. 17:30.
Du kan læse gruppens vedtægter her. Dagsorden fremgår af paragraf 8 stk. 5:
- Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
- Bestyrelsens beretning.
- Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab.
- Behandling af indkomne forslag.
- Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af bestyrelsessuppleant.
- Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. (Hvert år).
- Eventuelt
Efter generalforsamlingen bestiller vi pizzaer (for egen regning) og spiser dem sammen.
Biograftur 19. april 2018
Svend og Bent inviterer dig med til filmen “The Post” torsdag 19-04-2018 kl. 19:00 i Grand Teatret.
Filmen ‘The Post’ er en autentisk beretning om ‘The Pentagon Papers’ og pressens vigtige rolle i det politiske landskab.
Dramaet tager fat i en betændt sag fra 1971, hvor en række kompromitterende dokumenter bliver offentliggjort i The New York Times. Herefter griber The Washington Post bolden, men kommer til at stå over for benhård modstand fra Justitsministeriet, der ikke ønsker flere afsløringerom Vietnam-krigen.
Filmen følger bladets ejer og chefredaktør, der forsøger at gøre det rigtige – med de efterfølgende karrieremæssige og personlige konsekvenser.
‘The Post’ får biografpremiere i en tid, hvor den amerikanske præsident Donald Trump udfordrer pressens rolle med sine udtalelser om “fake news”, og selvom der er mange nuancer i filmen, bl.a. i forhold til ansvaret over for de involverede parter i sagen, slår instruktøren Steven Spielbergs Oscar-nominerede fortælling et slag for ytringsfriheden.
Tom Hanks spiller chefredaktøren, og det er femte gang, at han medvirker i en Spielberg-film efter bl.a. Spionernes bro og Saving Private Ryan, mens Meryl Streep som avisens ejer for første gang kan ses i et værk af mesterinstruktøren.
Louisiana 15. april 2018
Tag med Keld til udstillingen Picasso Keramik på Louisiana, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk søndag 15-04-2018 kl. 13:00.
Pablo Picasso behøver ikke nærmere præsentation, men de færreste ved, at han også var en betydelig keramiker. Vi tager til Humlebæk og ser den aktuelle udstilling. Louisiana markerer begyndelsen på sit 60 års jubilæumsår med en præsentation af Pablo Picassos originale keramiske arbejder. Med mere end 160 værker fra årene 1947-1964 er der tale om den første store udstilling i Skandinavien af en knap så kendt side af denne højt skattede kunstners virke.
Forhåbentlig får vi også lidt godt forårsvejr, så vi også kan nyde udsigten over Øresund.
Introduktion til C. G. Jung 8. april 2018
Arne inviterer dig til en overskuelig og let introduktion til Carl Gustav Jungs begrebsverden, men især arketyperne søndag 08-04-2018 kl. 18:30 på Nørrebro. Der vil være kaffe og te med brød samt øl og vand. Arne har ikke den største stue, så der er max. 8 pladser. Arrangementet kan gentages senere, hvis der er interesse for det.
Tilmelding ER nødvendig. Arrangementet er gratis.
I vores dejlige og meget inspirerende litteraturgruppe har vi igennem det sidste år læst rigtig mange gode, men også noget krævende bøger, som har været fyldt med symboler og metaforer: ”Forhud”, ”Techno” til dels også Kim Leine, men især Villy Sørensen. Som læser, er man nødt til at skulle ”afkode” mange af disse symboler og metaforer for at forstå de dybere lag – og dermed helheden i værket.
Det hele – uanset om vi taler om litteratur, billedkunst, film m.m. – handler om os, som mennesker, bevidst/ubevidst, det gode og det onde, om udvikling eller afvikling – handler om heltens rejse og de forhindringer og udfordringer, som han/hun skal overvinde for at ”nå i mål” og dermed nå til en ny erkendelse/bevidsthed.
I billedkunsten er arketyperne helt tydeligt på færde hos Salvador Dali og Picasso, Wilhelm Freddie, men også hos Michael Kvium, Tal R og især hos Otto Frello.
Ballet og operaer er også fyldt med arketypiske materiale – ”Svanesøen”, ”Giselle”, ”Hoffmanns Eventyr” og ”Faust”.
Arketyper bruges i dag mere eller mindre i flæng i medierne, men ofte i en helt forkert eller misforstået sammenhæng, fordi man i virkeligheden taler prototyper. Begrebet arketyper hører først og fremmest til i den analytiske psykologi, som C.G. Jung etablerede efter sit brud med Freud i 1912.
De skønneste kor 7. april 2018
Ib P. inviterer dig med ind at høre De skønneste kor i DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S lørdag d. 7. april kl. 17:00. Her kan man høre DR KoncertKoret i en flot samling af kormusikkens mange perler sammen med DR SymfoniOrkesteret.
Program:
Dirigent: Bart Van Reyn
Mozart: Gloria fra Kroningsmessen
Fauré: Agnus Dei fra Requiem
Brahms: Wie sind lieblich fra Ein Deutsches Requiem
Mozart: Confutatis fra Requiem
Rachmaninov: Bogoroditse devo fra Vesper
Verdi: Fangekoret fra Nabucco
Puccini: Nynnekoret fra Madama Butterfly
Berlioz: Adieu des Bergers fra L’enfance du Christ
Händel: Halleluja koret fra Messias
Billetpriser: kr. 85 – 324,-.
Händels Brockespassionen 27. marts 2018
Ib P. inviterer dig med til Händels Brockespassionen/Concerto Copenhagen i Garnisonskirken, Skt. Annæ Plads 4, 1250 København K tirsdag 27-03-2018 kl. 20.
Her opføres denne passionstekst fra 1712 af den stenrige Barthold Heinrich Brockes, digter, politiker og senatsmedlem i Hamburg. Den blev genoptrykt mere end 30 gange og sat i musik af en lang række tyske komponister, blandt dem både Telemann, Reinhard Keiser og Händel.
Den blev opført i Hamburg i 1719, og den blev en forløber for Bachs Johannes-passion.
Medvirkende:
Maria Keohane, Joanne Lunn, Sophie Junker – sopran
Daniel Elgersma, Daniel Carlsson – alt
Ed Lyon – evangelist (tenor)
Gwilym Bowen – tenor
Peter Harvey – Jesus
Jakob Bloch Jespersen – bas
Concerto Copenhagen, Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse
Billetpris: kr. 200,-.
25 års jubilæumsfest 17. marts 2018
Lørdag den 17. marts 2018 fejrer vi gruppens 25 år jubilæum. Festen finder sted på Restaurant Kronborg, Brolæggerstræde 12, 1211 København K.
Vi mødes kl. 18:30 (ikke før af hensyn til restaurationens personale) og festen slutter kl. 0:45 således, at vi alle har forladt restaurationen kl. 1:00
Vi samles om en velkomstdrink, og når køkkenet melder klar, sætter vi os til bords. Der serveres en 3 retters menu, hvortil der drikkes rødvin, hvidvin eller øl alt efter smag og behag.
Efter middagen serveres der kaffe med en cognac eller likør. For at understrege den gode stemning har vi hyret Torben og Tina fra Hjørnet til at underholde os et par timer.
Skulle der være en eller flere, som har lyst til at gøre denne aften ”uforglemmelig” modtager vi gerne et festligt indslag – f.eks. en tale, en sang eller en god historie fra det virkelige liv – alle forslag modtages med stor tak!!
Litteraturaften 11. marts 2018
Litteraturkredsen – Arne, Ib, Jesper, Ole, Robin, William – inviterer til en aften hos William på Vesterbro søndag 11-03-2018 kl. 19.00, hvor vi vil fortælle om den litteratur vi har læst gennem året – og måske kan det inspirere andre til at oprette endnu en læsekreds.
Vi giver et kort resumé, henviser til nogen af emnerne og læser enkelte nøglepassager op fra de bøger, vi har læst over det sidste års tid:
- “Forhud” af Tomas Lagermand Lundme.
- “Sølvmanden” af Maria Grønlykke
- ”Brombærår” af Dorthe Lynge Larsen
- “Techno” af Niels Henning Falk Jensby
- ”Afgrunden” af Kim Leine
- ”Blandt venner” af Christian Kampmann
- ”Sære historier” af Villy Sørensen
- ”FÆRDIG (ikke slut) med Eddy Bellegueule” af Edouard Louis
Udover de værker vi har læst, tager vi også nogle af vores egne homo-favoritbøger med – HG’s egen lille homobibliotek, som vil være ”åbent” under arrangementet.
Arrangementet koster kr. 25,- (øl/vin og vand kan købes og betales separat)
Biograftur 9. marts 2018
Bent inviterer dig med til at se den franske film 120 slag i minuttet i Grand kl. 19:30.
Dramaet ‘120 slag i minuttet’ følger den aktivistiske gruppe ACT UP i Paris, der i starten af 1990’erne kæmpede for bedre rettigheder, mere opmærksomhed og bedre vilkår for AIDS-ramte i en tid præget af stor frygt og en regulær sygdomsepidemi.
Desperationen spreder sig i gruppen, hvor flere føler, at de ramte ikke bliver hørt. Det skaber både intern splittelse og en gradvis intensivering af de drastiske metoder, som aktivisterne tager i brug.
Sideløbende kæmper flere af gruppens smittede med deres privatliv, hvor både op- og nedture præger deres (måske) sidste tid. Især forholdet mellem det homoseksuelle par, den selvbevidste Sean og den følsomme Nathan, blomstrer i en ellers håbløs situation.
‘120 slag i minuttet’ er baseret på de virkelige hændelser omkring den franske ACT UP-bevægelse og skildrer den tunge og sorgfyldte periode med masser af humor og livsglæde.
Filmen vandt fire priser til Cannes filmfestivalen i 2017, og tog hele 6 priser ved den franske Cesar Awards, bl.a. for bedste film og manuskript.
Tycho Brahe Planetarium 7. marts 2018
Jesper arrangerer tur til Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København V onsdag 07-03-2018. Vi mødes kl. 10.45 ved indgangen til planetariet. Kl 11.10 ser vi filmen “Liv i universet“, der er en rundtur i universet – en rejse gennem solsystemet og helt ud til universets yderste grænse. Filmen varer ca. 60 minutter.
Liv i universet – er vi alene? Med fantastiske billeder fra de kraftigste teleskoper i verden tager LIV I UNIVERSET os med på en tur til overfladen på Mars og videre til Jupiter og Saturns is-måner.
På denne rumrejse vil du opleve: Rundtur i universet – en rejse ud gennem Solsystemet og helt ud til universets yderste grænse. Vi oplever de utrolige lava-områder på Hawaii og de hydrotermiske skorstene dybt nede under havet. I disse barske omgivelser søger astrobiologer at finde ud af, hvordan liv får fat. Efterhånden som denne medrivende eventyrrejse ud i universet viser os muligheden for liv på andre planeter, der ligner Jorden, vil filmen få os til at genoverveje fundamentale spørgsmål som: ” Er vi alene ?” Når vi har set filmen spiser vi frokost på restaurant “Cassiopeia”, som ligger i tilknytning til planetariet. Derefter kan vi eventuelt gå en tur rundt om Sankt Jørgens Sø.
”Tom of Finland” 3. marts 2018
Fik du ikke set den udmærkede film “Tom of Finland”? Fortvivl ikke. Du kan komme til Keld i Værløse til filmaften, da han har købt den på dvd. Arrangementet finder sted lørdag den 3. marts 2018 kl. 19.00. Filmen varer knap to timer. Der vil være øl og kaffe formedelst en tyver! Vi kan være max. otte prs. (Skulle der være overvældende tilslutning, gentages arrangementet.).
‘Tom of Finland‘ fortæller den sande historie om den finske homoseksuelle kulttegner Tom of Finland, som får afløb for sine undertrykte drifter via erotisk fetichkunst.
Før reklamemanden Touko Laaksonen bliver til den kunstner, han er kendt som i dag, må han, ligesom så mange andre i efterkrigstidens Europa, overleve homofobi og sygeliggørelse. Touko søger tilflugt i sine tegninger af veltrænede mænd i stramme jeans og, i takt med at homoseksualitet aftabuiseres, begynder hans skitser også at pirre omverdenens fantasi.
Planlægningsmøde 22. februar 2018
Planlægningsmøde for 2. kvartal 2018 er torsdag 22-02-2018 hos Jan og Bent i København K. kl. 17:30 – 18:30. Har du nogle forslag til aktiviteter i 2. kvartal 2018 eller starten af 3. kvartal 2018, så send dem til bestyrelsen.
Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
Arbejdermuseet 17. februar 2018
Tag med Keld på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K kl. 13:00. Oplev stemningen og smag på kaffen, som vor mormor lavede den med Richs og det hele! Der er flere gode udstillinger på Arbejdermuseet, blandt andet kan man se en lejlighed fra 1950erne. Bagefter kan vi få en øl eller en kop kaffe i restauranten.
Middag 10. februar 2018
Martin inviterer dig til middag i hans lejlighed på Nørrebro lørdag 10-02-2018 kl. 17.30. Martin laver maden, og du medbringer selv drikkevarer. Kom og hyg dig i privat selskab med dine Homogenvenner.
Maden koster 100 kr., som betales kontant ved ankomsten.
Tør aldrig tårer uden handsker 3. februar 2018
Morten inviterer dig med ind at se Det Kongelige Teaters skuespilversion af Jonas Gardells romantrilogi og prisbelønnede Tv-serie “Torka aldrig tårar utan handskar” på Mellemgulvet i Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K lørdag 03-02-2018 kl. 17:00.
Fortællingen er en barsk og delvis selvbiografisk historie om Aids-epidemien i Stockholm i 80’erne.
Teaterstykket har været opført i Stockholm, og blev dengang lynhurtigt udsolgt. Der er allerede næsten udsolgt i Skuespilhuset, så det bliver nok vanskeligt at vente med at arrangere til januar. Morten opfordrer derfor de, som har lyst at være med til at se forestillingen sammen, til selv at købe billet til forestillingen.
Billetpris 85 DK.
Operafilm 26. januar 2018
Fredag 26-01-2018. kl. 19 viser Steen og Ib: Operaen «Lady Macbeth fra Mtsensk».
Vi vover at sætte denne opera på programmet, selv om musikken er lidt moderne (fra 1934) men handlingen er spændende – så Barnaby kan godt gå hjem og lægge sig. Der er både mord, sex, voldtægt, utroskab m.v.
HUSK! Dette er ikke Macbeth af Verdi. – Operaen kaldes også ofte: Katharina Ismailova.
Operaen er af den russiske komponist Shostakovich, som bl.a. har skrevet en del filmmusik, og musikken er, som nævnt godt nok moderne, men mange steder, er den blot som en slags stemningsgivende underlægningsmusik. Så dem, der ikke helt er til moderne musik, har meget andet at opleve. Den spiller 1½ time med engelske undertekster.
Handler om en russisk kvinde, gift med sønnen til en stor købmand, og hun keder sig. Da der kommer en ny medhjælper til gården, så begynder der at ske noget. Når nu vi er en homogengruppe, så er der trods alt også lidt for os at se på (se billedet).
Vi starter med en drink, så viser vi filmen, og så er der natmad bagefter. Pga. natmaden opkræver vi 75 kr.
Øregaard Museum 20. januar 2018
Jesper inviterer på tur til Archipenkoudstilling på Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup lørdag 20-01-2018. Den ukrainsk-amerikanske billedhugger Alexander Archipenko var en af pionererne inden for den moderne skulptur. Han anses for at være den vigtigste kubistiske billedhugger. Den udstilling er den første særudstilling af hans værker i Danmark. Udstillingen omfatter også værker af Archipenkos danske elev Franciska Clausen.
Vi mødes foran indgangen til Øregård kl. 12.00. Når vi har set udstillingen drikker vi kaffe i museets café. Derefter går vi en tur i den smukke park, hvor der findes mange skulpturer. Entréen til museet koster 65 kr.
Biograftur 12. januar 2018
Svend og Bent arrangerer biograftur til “En frygtelig kvinde” fredag 12-01-2018.
I det danske komedie-drama ‘En frygtelig kvinde’ møder Rasmus en dag Marie, som han er sikker på, er sit livs kærlighed. De flytter sammen, og alt starter faktisk som fryd og gammen for parret.
Men lidt efter lidt går det op for Rasmus, at hans elskede i virkeligheden er en manipulerende kontrolfreak, der langsomt fratager ham al mandighed.
‘En frygtelig kvinde’ er instrueret af Christian Tafdrup, der debuterede som instruktør med Forældre, og hans nye film er løst baseret på egne oplevelser.
Filmens kontroversielle titel skal ses i lyset af, at drama-komedien er en beretning af kvindens natur og parforholdets udfordringer set igennem mandens subjektive øjne.
Nytårsaften i Operaen 31. december 2017
Ib P. inviterer dig med til af fejre med Nytårskoncert kl. 17:45 i Operaen, Ekvipagemestervej 1, 1438 København K. Hvad programmet indeholder, kan der ikke oplyses nærmere om p.t., ud over, at det er Det Kongelige Kapel, der fremfører den.
Pris: kr. 195 – 1.250,-.
Efter koncerten er der mulighed for spisning, som dog kræver forudbestilling pga. Nytårsaften.
Julemarked i Lübeck 21. december 2017
Ib . inviterer dig med til den smukke hansestad Lübeck torsdag 21-12-2017. Vi tager toget fra Hovedbanegården kl. 07:45 og ser de hyggelige julemarkeder i byen. Hjemtur finder sted med afgang fra Lübeck Hauptbahnhof kl. 18:00, så vi er hjemme ved 22-tiden.
Biograftur 14. december 2017
Svend og Bent inviterer dig med til at se den prisbelønnede film Vinterbrødre torsdag 14-12-2017 kl. 19:00 i Grand Teatret. Inden forestillingen mødes vi til hygge og spisning på Oscar Bar & Café på Regnbuepladsen kl. 17:00.
’Vinterbrødre’ udspiller sig en kold vinter på et øde kalkværk et sted i Danmark. Omgivet af sneklædt natur følger man arbejdernes hårde arbejde, rutiner og liv på værket og i minerne.
Fortællingen fokuserer på den yngste af to brødre, der gør hvad han kan for at blive holdt af. Han tjener lidt ekstra ved at sælge hjemmebrændt, og da han forelsker sig i en pige på værket afføder det kun yderlige problemer.
Det er islandske Hlynur Pálmasons danske spillefilmsdebut – et både beskidt og råt drama, hvor der også er plads til lidt absurd humor.
Således drages publikum ind i et på én gang drømmende og jordbundent univers af mænd, der slider uden at komme nogen steder.
‘Vinterbrødre’ vandt hovedprisen, New Talent Grand Pix, på CPH PIX i 2017, mens hovedrolleindehaveren Elliott Crosset Hove vandt prisen for bedste mandlige skuespiller på Locarno-festivalen i Schweiz, som filmen ligeledes åbnede.
Julegløgg 10. december 2017
Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul.
Nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet hos Jan og Bent.
Bachs Juleoratorium 9. december 2017
Ib P. inviterer dig lørdag 09-12-2107 kl. 13:00 med i Garnisonskirken, Skt. Annæ Plads 4, 1250 København K. til opførelse af Bachs Juleoratorium med Sokkelund Sangkor, der er under ledelse af Morten Schuldt-Jensen samt andre solister.
Efter koncerten finder vi et godt sted at spise.
Vinsmagning 8. december 2017
Vores medlem Erik S. inviterer til vinsmagning fredag 08-12-2017 kl. 18:30 hos Svend.
Erik vil vælge en række vine, som er aktuelle for sæsonen – og navnlig til december måned. Efter smagningen vil Svend servere lidt at spise bl.a. pølse, ost m.m.
Hele arrangementet koster kr. 125,- pr. mand.
Händels Messias 2. december 2017
Traditionen tro går vi ind og hører dette flotte korværk, så vi kommer i den rette julestemning. I år finder koncerten sted lørdag 02-12-2017 kl. 16:00 i Marmorkirken, Frederiksgade 4, 1265 København K.
Medvirkende: Det Kongelige Kapel, koret Euphonia, dirigent Ole Reuss Schmidt, solister Signe Bundgaard – sopran, Elisabeth Jansson – alt, David Danholt – tenor, Magne Fremmerlid – bas.
Pris: 135 – 235 kr.
Efter koncerten går vi hen og spiser på Café Oscar, Bredgade 58, 1260 København K.
Biograftur 30. november 2017
Svend og Bent inviterer dig med ind i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K for at se filmen ’Victoria & Abdul’ , der fortæller den utrolige, men sande historie om et uventet venskab, som opstår i slutningen af dronning Victorias (Judi Dench) liv. Da den unge kontorassistent Abdul Karim (Ali Fazal) rejser fra Indien for at bidrage til dronningens 50-årsjubilæum, instrueres han i hverken at tale til eller forsøge at få øjenkontakt med monarken, som han skal overrække en officiel gave. Det lykkes ingenlunde, og til sin store overraskelse mødes den bramfri mand af velvilje fra monarken. Hoffet og den politiske top prøver at sabotere alliancen, der ellers har en gunstig indvirken på Dronningens sindelag.
Planlægningsmøde 29. november 2017
Planlægningsmøde for 1. kvartal 2018 onsdag 29-11-2017 hos Svend.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 1. kvartal 2018 eller starten af 2. kvartal 2018, så send dem til bestyrelsen.
Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
Julefrokost 25. november 2017
I år afholdes julefrokosten lørdag 25-11-2017 i Toldbodgade i det centrale København kl. 14:00. Vi får en dejlig julebuffet, så vi kan komme lidt i julestemning. Efter maden spilles der op til dans. Tag gerne en nissehue på og medbring dit gode julehumør. Så får vi en dejlig dag i venners lag.
Bytur 18. november 2017
Svend inviterer dig med til Københavns nye “in-sted” Monastic, Hauser Plads 32, 1127 København K lørdag den 18. november kl. 18.00.
Monastic er det nye gay sted i København, som er indrettet i det gamle Skt. Gertruds Kloster.
Da Monastic slog dørene op fredag den 1. september med et ’alt-i-et-koncept’, lyder det som intet mindre end en åbenbaring og våd drøm for festfolket. Monastics marketingdirektør er en gammel kending i miljøet. Carsten Appel stod tidligere bag ’Carstens Guesthouse’, og mange af erfaringerne derfra tager han med til Monastic.
“Det er et stort projekt vi har sat i søen, men det er bestemt værd at vente på. Når Monastic står færdigt, indeholder det restauranter, catering og konferencerum. To store danseklubber, en loungeafdeling for en Gentlemens VIP klub, en dragscene, en bear bar, dark rooms og andre legerum i cellerne og en åben gårdhave til sol, barbecueaftener og chill-out. Desuden indrettes Wellness Spa & Sauna samt hotel og youth hostel”, fortæller Carsten Appel og fortsætter: “Det vil tage næsten et år før renoveringen er færdig, men allerede nu er der så meget fart på projektet, at vi kan åbne en stor del af huset for publikum den 1. september.
Hele huset er ikke åbnet endnu, men vi satser på, at restauranten er åben, så vi kan besøge den lørdag den 18. november (ellers finder vi et andet sted). Når vi har spist, kan vi bevæge os rundt i huset, der byder på flere spændende, listige lokaler, eller vi kan fortsætte andre steder i byen.
Det viste sig, at stedet ikke var oppe at køre endnu, så det endte med spisning på Restaurant Sithep, Sankt Peders Stræde 27, 1453 København K i stedet for med efterfølgende besøg på baren My Fair Ladies, Mikkel Bryggers Gade 11, 1460 København K. Det var her den hedengangne CanaCan Bar lå.
Mortensaften 10. november 2017
I lighed med tidligere år inviterer Jan og Bent til deres traditionsrige Mortensaften arrangement fredag 10-11-2017.
Du skal kun tage 150 kr. med samt dit gode humør, så sørger Jan og Bent for resten. Arrangementet indeholder mad, vin, kaffe og kage.
Fejr Mortensaften sammen med dine Homogenvenner.
Nationalmuseet 4. november 2017
Keld inviterer dig med til den nye permanente udstilling “Stemmer fra kolonierne” på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K. lørdag 04-11-2017 kl. 13:00.
Mød slavehandleren, sælfangeren, barnepigen og oprøreren. Udstillingen sætter fokus på den danske – ikke altid flatterende – kolonitid fortalt af de mennesker, der levede i den. Vestindien, Indien, Vestafrika, Grønland og Færøerne – udstillingen vedrører disse områder og handler ikke om varer og handel, men om mennesker.
Arken 29. oktober 2017
Ole og Jesper inviterer dig søndag 29-10-2017 med på Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj. Her skal vi bl.a. se den nye udstilling med Michael Kvium “Cirkus Europa”.
Europa i spotlyset
Med CIRKUS EUROPA har Kvium sat spot på vores aktuelle situation, og de forandringer som finder sted i Europa lige nu. Udstillingen tematiserer spørgsmål om turisme, underholdning, nyhedsstrømme, flygtningekriser, krige og klima.
CIRKUS EUROPA kredser om spørgsmål rodfæstet i den europæiske identitet, idé og fællesskab i en tid hvor frygt, fremmedhad og fjendtlighed gror og skaber splittelse mellem os. Alligevel fortsætter hverdagen – the show must go on! Med cirkusset som billede på vores tid skildrer Kvium en verden af underholdning og gøgl, hvor selv de mest dystre nyheder er præget af sensation og drama. Kvium blotlægger den politiske scene og hverdagslivet som ét stort cirkusnummer.
Michael Kvium, Kunsten, 2017. Del af serien Contemporary Clowns. Foto: Lars Beyer
Når vi har set, det vi har lyst til, går vi over til Sussi på Hummeren og drikker kaffe eller spiser et par stykker smørrebrød.
Kaffeslabberas 27. oktober 2017
Trænger du til en kop kaffe med blødt brød i gode venners lag? Har du lyst til at mødes med andre fra Homogengruppen? Så vil Jerry og Lars gerne invitere til en hyggelig aften hjemme i privaten fredag 27-10-2017 kl. 19:30.
Vi vil gerne have mulighed for at mødes med medlemmerne for en uformel hyggesnak og høre lidt om, hvad der engagerer os i det daglige. Det kunne være du havde nogle gode synspunkter og ideer, vi andre også kunne få glæde af.
Aftenen er ment som et NYT tiltag, hvor alle medlemmer – gamle, som nye – skal føle sig velkomne og forhåbentligt få lyst til at deltage i flere af Homogengruppens aktiviteter.
Der er ikke nogen “dagsorden”. Da det jo er en fredag aften vil der ud over at blive serveret kaffe og kage, også være mulighed for at købe øl eller vand.
Biograftur 20. oktober 2017
Svend og Bent inviterer dig med ind at se filmen Stefan Zweig – Farvel til Europa fredag 20-10-2017.
I et værk, der føles skræmmende aktuelt, følger vi den verdensberømte østrigske forfatters sidste leveår i eksil i Buenos Aires, New York og Brasilien, hvorfra han skrev sit litterære testamente, ‘Verden af i går’ (udgivet første gang i 1942). Som jødisk intellektuel kæmper Stefan Zweig (Josef Hader) for at ramme sit moralske ståsted i forhold til det politiske ragnarok, han har lagt bag sig. Samtidig forsøger han og hustruen Lotte (Aenne Schwarz) at finde sig til rette i deres eksil. Selv om Hitlers regime fordømmer og brænder hans bøger, nægter forfatteren at fordømme Tyskland. Men forsonligheden er ikke gensidig.
Designmuseum Danmark 15. oktober 2017
Tag med Jerry og Lars søndag 15-10-2017 kl. 11:00 ind på Design Museum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K. Oplev et stykke unikt dansk design – eller kunsthåndværk – som man med god grund kan kalde modeskaberen Erik Mortensens haute Couture i udstillingen “I am Black Velvet”.
Modeskaberen, der som ung drog fra Danmark til Paris (ala Daniel fra Matador), og her endte med i en årrække at arbejde som chefdesigner for modehuset Balmain og Scherrer.
Udstillingen fokuserer på hans senere karriere: lange, sorte aftenrober fra slut 80´erne og start 90´ ene, men tidløse og stadig aktuelle i deres klassiske enkelthed og meget høje kvalitet.
Udover udstillingen byder museet også på en udsøgt samling af klassiske og moderne dansk og international møbeldesign, brugskunst og plakater som vi også får tid til at se – eller gense.
Museumsbygningen er i sig selv et besøg værd; det oprindelige Kgl. Frederikshospital (Danmarks første sygehus), tegnet af Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah i 1750´erne, som med bistand fra møbelarkitekt Kaare Klint, blev ombygget og indviet som Kunstindustrimuseet i 1920ene, danner med sine fire længer og grønnegård et smukt eksempel på dansk rokoko.
Efterfølgende slutter vi af med kaffe og kage – enten i museumscafeen eller på en af de nærliggende caféer.
Café Samsø 14. oktober 2017
Lørdag 14-10-2017 inviterer Martin til en frokost på Café Samsø, Jagtvej 177, 2100 København Ø kl. 13:00. Frokosten, som er et tag selv bord, koster 70 kr. Caféen er en typisk gammel københavnercafé på Østerbro.
Kom og hyg dig med venner fra Homogengruppen.
Bytur 23. september 2017
Tag med Keld på en tur i byen!
De friske fyre mødes til lidt godt at spise på Restaurant RizRaz i Kompagnistræde 20, 1208 København K, lørdag 23-09-2017 kl. 19:00. Her er serveres en stor vegetarisk buffet, hvortil der kan suppleres med kød eller fisk god og til en rimelig pris.
Bagefter skal vi ud på de listige steder i byen, måske Centralhjørnet eller Jailhouse. Men´s Bar er jo næsten obligatorisk! Hvem ved, hvad der sker?
Biograftur 22. september 2017
Svend og Bent arrangerer biograftur til “Gods Own Country” fredag 22-09-2017 kl. 19:00 i Grandteatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K.
Det romantiske drama ‘God’s Own Country’ handler om den unge fårefarmer Johnny, der kæmper for at få tilværelsen til at hænge sammen – både økonomisk og følelsesmæssigt.
Drengens far er delvist lammet efter et hjerteanfald, og sammen med sin bedstemor er de alene om at drive farmen. Så da den travle periode nærmer sig, er de nødt til at hyre hjælp udefra og ansætter den unge rumæner Gheorge.
Gheorges ankomst er starten på et intenst forhold mellem de to unge mænd, og det får den afstumpede og opgivende Johnny til at betragte sig selv og tilværelsen med et helt nyt perspektiv.
Dramaet lægger sig i strømmen af film, som udforsker mænd og seksualitet fra Brokeback Mountain til Oscar-vinderen Moonlight. I hovedrollen ses Josh O’Connor, som bl.a. har medvirket i danske Jeppe Røndes ungdomsdrama Bridgend.
Filmen indeholder intense kærlighedsscener mellem de 2 mænd.
Inden filmen mødes vi på Oscar Bar & Café, Regnbuepladsen 9, 1550 København V.
Operafilm “Platée” 15. september 2017
Steen og Ib inviterer til operafilm fredag 15-09-2017 kl. 19:00., hvor der vises operaen: PLATÉE af Jean-Philippe Rameau.
Denne opera, som er skrevet til et bryllup i det franske hof 1745, er en blanding af sang og ballet. Handlingen er ikke så vigtig, da de gamle franske operaer ofte blot var skæg og ballade. Her vises den i en halvmoderne opsætning fra 2003.
Jupiters kone Juno er jaloux og for at kurere hende, laver man et spil, hvor Jupiter skal fingere et bryllup med en sumpnymfe, og når Juno ser dette, vil hun forstå at det er en spøg, og Jupiter og Juno kan blive forenet.
Undervejs talrige balletoptrin – “mande-ballet” – “frø-ballet”, “regnvejrs-ballet”, “kvinde med hund-ballet”, “transvestit-ballet” – “hønse-ballet” og mange andre. Selve hovedpersonen – den kvindelige sumpnymfe – spilles af en mand – og hans/hendes forklædning skal ikke afsløres nu – den må I glæde jer til. Men nogle andre billeder fra operaen:
Som vanligt er der først opera – så natmad – og derfor kr. 75,- for maden.
Tur til Lund 9. september 2017
Tag på tur med Keld til Lund, den gamle domkirke- og universitetsby i Skåne. Der er meget at se i Lund. Domkirken er fra 1145 – den skal vi selvfølgelig se. Desuden er der en berømt botanisk have midt i byen – med væksthuse. Den skal vi også besøge. Endvidere findes der et frilandsmuseum, som vi måske også kan nå at besøge, hvis vejret ellers er med os.
Vi finder en hyggelig café og spiser frokost – der er gode spisesteder i byen. Vi mødes kl. 09:00 på Hovedbanegården og tager Øresundstoget til Lund. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til København, eller hvornår vi nu vil hjem.
Planlægningsmøde 1. september 2017
Så er det blevet tid til planlægningsmøde for 4. kvartal 2017. Mødet afholdes fredag 01-09-2017. Kom med dine forslag til aktiviteter i det nye kvartal.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 4. kvartal 2017 eller starten af 1. kvartal 2018, så send dem til bestyrelsen senest 27-08-2017 og angiv samtidig, om du møder op. Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
“Søren elsker Katinka” 27. august 2017
Ib inviterer dig med til forestillingen “Søren elsker Katinka”, søndag 27-08-2017 kl. 15:00 i Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg
Med forestillingen tegnes der et bredt portræt af den digter, der skænkede os humørspredende og forårskåde perler som Tørresnoren, Den gamle skærslippers forårssang, Jeg plukker fløjlsgræs, Katinka, Katinka og Søren Bramfris lærkesang. Hans særkende var netop disse lyse, glade forårssange, der ramte lige i hjertet af den danske folkesjæl, og gjorde ham til sin tids største populær-poet.
Som ramme om disse kendte og ukendte viser, fortæller vi om Sigfreds Pedersens fantastiske liv: Bondedrengen fra Fyn, der tog til København for at læse på universitetet, men blev opslugt af Nyhavn og bohemelivet og endte som folkepoet.
Forestillingen fremføres friskt og usentimentalt af sangeren Allan Høier og guitaristen Allan Thorsgaard i Bo Skødebjergs iscenesættelse.
Pris kr. 150,- inklusive en øl/vand/vin. Forestillingen varer 1 time og 45 minutter, og hvis der er stemning for det, går vi ud og spiser bagefter.
Korsbæk på Bakken 26. august 2017
Jesper inviterer på tur til Korsbæk på Bakken lørdag 26-08-2017. Vi mødes kl. 11:00 ved Peter Lieps Hus.
Derfra går vi til Korsbæk på Bakken, hvor vi skal på en rundvisning kl. 11.30. Vi får adgang til stuer, spisesteder og bygninger, mens vi får fortalt anekdoter fra tv-serien og Korsbæk. Rundvisningen varer 45 minutter. Bagefter spiser vi frokost på restaurant “Postgården”. Sluttelig går vi rundt på Bakken, hvor vi finder et sted at drikke en kop kaffe. Prisen for rundvisning + frokost er 350 kr.
Copenhagen Pride lørdag 19. august
I år finder Pride paraden sted lørdag 19-08-2017 fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13:00. Der bliver ikke arrangeret nogen fælles spisning for homogengruppen i år. Men lav en aftale med nogle af de andre medlemmer om at mødes og måske gå ud at spise sammen.
Kvinden fra Brest torsdag 17. august 2017
Svend og Bent inviterer dig med til filmen “Kvinden fra Brest” i Grand kl. 18:30. Vi mødes på Oscar Bar og café kl 17:00 til en drink. Efter denne går vi over på Bronxburger, Vandkunsten 1, 1457 København K får at få lidt at spise.
Sidse Babett Knudsen er glimrende på fransk, senest i ’Hermelinen’. I ’Kvinden fra Brest’ (baseret på en sand historie) spiller hun Irène Frachon, en læge med speciale I åndedrætsorganerne, som går i infight med fabrikanten af et lægemiddel, der viser sig at være livsfarligt for patienterne. Som en anden Erin Brockovich tager Irène Frachon kampen op med systemet, Big Pharma, assisteret af den anderledes forsigtige forsker Antoine Le Bihan (Benoît Magimel). Han leverer de kolde facts, som hun skal bruge i retten, men har det svært med hendes lidenskabelige principfasthed. Det bliver hjertets kamp med hjernen.
Grønnegårdsteatret onsdag 9. august 2017
Jan og Bent inviterer dig med til Grønnegårdsteatrets nye Holberg forestilling “Don Ranudo”.
Oplev Henrik Koefoed som den farligt fine Don Ranudo og Lone Hertz som hans omend endnu finere hustru, Donna Olympia. De er ud af landets fornemste adelsslægt, den allerfineste i hele Spanien. Formuen har de dog for længst formøblet, – de er så ludfattige, at deres tøj hænger i laser og de må leve af muggent brød og gåsevin morgen, middag og aften. Men ingen i landet er så fine som dem, så derfor er ingen bejler heller god nok til deres datter, – hvor rig, sød og beleven han end måtte være.
For facaden og skal holdes oppe, koste hvad det vil.
Vi mødes før forestillingen med madkurv og tæpper. Efter forestillingen bydes der på kaffe og kage hjemme hos Jan og Bent.
“Madame Butterfly” i Malmø tirsdag 8. august 2017
Vore nye medlem Morten inviterer dig med til en festlig operaaften i Malmø.
“Madame Butterfly” i Malmø tirsdag 8. august 2017
Vore nye medlem Morten inviterer dig med til en festlig operaaften i Malmø.
Grillaften lørdag 5. august 2017
Martin H inviterer dig med til en hyggelig grillaften i hans gård på Nørrebro. Martin sørger for indkøbene, og du medbringer dit gode humør og 100 kr. til dækning af indkøbene.
Forhåbentlig bliver det en dejlig sommeraften, men skulle det mod forventning regne, rykker vi indendørs i Martins lejlighed.
Tur til Roskilde Domkirke søndag 30. juli 2017
Jesper inviterer på tur til Roskilde Domkirke søndag 30-07-2017. Vi tager toget til Roskilde. Når vi er ankommet, går vi til domkirken, som vi bruger cirka en time på at se. Entréen til kirken er 60,- kr. For pensionister dog kun 40,- kr.
Bagefter spiser vi frokost på restaurant “Rådhuskælderen“, der ligger under det gamle rådhus.
Efter at vi har spist fortsætter vi til Det Kongelige Palæ, som ligger i tilknytning til domkirken, og huser Museet For Samtidskunst, som vi besøger.
Hvis der er stemning for det går vi så ned til Roskilde Fjord. Sidste punkt på programmer er Roskilde Kloster, som er et gammelt adeligt jomfrukloster fra 1500-tallet, der ligger i nærheden af stationen, hvorfra vi tager toget tilbage til København.
Sommerhusfrokost lørdag 8. juli 2017
Lørdag 08-07-2017 kl. 13:00 holder Jan Og Bent deres traditionsrige sommerfrokost i sommerhuset i Nykøbing Sjælland. Vi serverer en dejlig frokost på terrassen og håber solen skinner. Til frokosten serveres der øl og snaps, og bagefter er der mulighed for en lille badetur så husk håndklæde (og hvis du ikke bader uden, så husk også badebukser) – spadseretur til stranden, og bagefter så er kaffen klar.
Hvis der er biler nok, så arrangerer vi fællestransport. Ellers er der mulighed for at komme der op via tog og færge Hundested Rørvig eller tog via Holbæk til Nykøbing Sjælland med mulighed for at blive hentet ved færge eller tog.
Prisen for alt dette er 75,- kr.
Cykeltur i Tisvilde Hegn søndag 2. juli 2017
Niels B. inviterer dig med på cykeltur i Tisvilde Hegn søndag 2. juli 2017. Du tager din cykel og madpakke med til Tisvildeleje Station.
Turen går herfra gennem Tisvildeleje og rundt i Tisvilde Hegn, hvor vi spiser inde i skoven eller nær stranden, alt efter vejret. Derpå kører vi østpå til Vejby Strand, hvor der er kaffe og mulighed for kroketspil i Niels sommerhus.
Sommerfest lørdag 24. juni 2017
Vores traditionsrige sommerfest afholdes også i år i Ishøj Sejlklub.
Vi mødes kl. 14:00, hvor vi får serveret en sommerlig velkomstdrink. Derefter finder vi vores pladser, og Sussi vil, som altid, servere en dejlig og velsmagende sommerbuffet med øl/vand og snaps. Efterfølgende er der kaffe med “noget” til.
Musikken vil igen i år være “levende” – så der skal danses – og du skal finde danseskoene frem!
Det er igen tid til at lufte sommerhatten, så HUSK ingen adgang til denne dejlige fest – UDEN sommerhat!
Prisen er 295,- kr.
Davids Samling søndag 18. juni 2017
Tag med til Davids Samling, stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, han selv beboede. Museet drives af den selvejende institution, C.L. Davids Fond og Samling.
Siden Davids død i 1960 er museumsarealet blevet udvidet væsentligt i takt med talrige nye kunsterhvervelser. Bestanden af ældre europæisk kunst og kunsthåndværk er blevet kompletteret, men først og fremmest er samlingen af islamisk kunst blevet styrket i en sådan grad, at den i dag er museets væsentligste.
Vi mødes søndag 18-06-2017 kl. 11:00 ved indgangen Kronprinsessegade 30, 1306 København K .
Museet er med rette berømt for sin flotte samling af kunst fra den islamiske verden. Samlingen er den største i Nordeuropa. Der er gratis adgang til museet.
Vi kan eventuelt gå på Oscar bagefter, eller måske i Kongens Have, hvis vejret er godt.
Bagsværd Kirke søndag 11. juni 2017
Jesper inviterer på tur til Bagsværd Kirke og Aldershvile Slotspark søndag den 11. juni.
Vi mødes ved Bagsværd Kirke, Taxvej 14, 2880 Bagsværd, kl. 12.00. Du kan tage S-tog linie A til Bagsværd Station med ankomst 11:48. Herfra er der ca. 10 minutters gang til kirken. Når vi har set den legendariske kirke, der som bekendt er tegnet af Jørn Utzon, går vi videre til Aldershvile Slotspark med Aldershvile Slotsruin, hvor vi spiser frokost i Aldershvile Slotspavillon kl. 13.30. Derefter går vi tur i parken, der er anlagt i slutningen af 1700-tallet, og langs med Bagsværd Sø, før vi tager hjem.
Biograftur fredag 9. juni 2017
Du inviteres med ind at se filmen JACQUES – EN MAND AF HAVET i Grand. Vi satser på en forestilling sidste på eftermiddagen omkring kl. 16:30. Programmet for fredag er endnu ikke offentliggjort, men du får nærmere besked på mail, når vi kender programmet for fredag.
Da Jacques Cousteau skifter tilværelsen som flådeofficer ud med et liv som opdagelsesrejsende , tager eventyret for alvor fart. ’Jacques – En mand af havet’ baserer sig bl.a. på Jacques Cousteaus ældste søn Michels bog og giver et fascinerende indblik i de udfordringer, der følger med at være en verdensberømt søfarer – ikke kun for Cousteau selv, men for hele familien. Det ender ikke lige lykkeligt alt sammen, og Jérome Salle skal have ros for ikke at underspille familiedramaerne på bekostning af de mange fantastiske optagelser fra de syv have. Med Lambert Wilson, Audrey Tautou og Pierre Niney (fra ’Frantz’).
Efter filmen går vi ud og spiser på en restaurant i nærheden.
Aarhus Pride fredag 2. juni – mandag 5. juni 2017
Tag med til Gay Pride i Smilets by!
Keld arrangerer en tre dages tur til Aarhus, hvor der er Pride i dagene 3. – 5. juni 2017, pinsedagene. Vi tager toget fredag eftermiddag 02-06-2017 for at kunne være fremme rettidigt. Paraden begynder lørdag 03-06-2017 kl. 11:00. Om aftenen kan vi gå på G-Bar i Skolegade, som er en bøsse-lesbisk bar, den eneste af slagsen i Aarhus. Der plejer ikke at være kedeligt. Derudover skulle der være mulighed for at komme en tur i SLM i Aarhus, der ligger på Østbanetorvet 8, 8000 Aarhus C. Det tager 10 – 15 minutter at spadsere fra midtbyen. SLM har åbent hus lørdag 03-06-2017 kl. 18:00-04:00, og der er ingen bestemt Dress Code.
Søndag kan vi tage en tur i Den Gamle By, der ligger smukt i Botanisk Have. Skulle vejret blive dårligt, kan vi i stedet gå på kunstmuseet Aros, der bestemt er et besøg værd. Museet ligger lige over for rådhuset; det kan ikke blive mere centralt.
Har man flere dage til rådighed, er der mulighed for at tage en tur til Moesgaard Museum, der ligger ca. 10 km. syd for byen ved skov og strand. Museet ligger i ny arkitektonisk spektakulær bygning, hvor der fra tagfladen bydes på en storslået udsigt over Aarhus bugt og Marselisborgskoven. Området omkring museet indbyder til vandreture og naturoplevelser. Bussen kører lige til døren.
Zapeltur – torsdag 25. maj til søndag 28. maj 2017
Tur til Historischer Forsthof zu Zapel 25-05-2017 – 28-05-2017 (Kristi Himmelfart-ferien).
I 2017 arrangerer Svend igen en tur til Historischer Forsthof zu Zapel ved Schwerin i Tyskland. Turen arrangeres i bil via færge Gedser – Rostock.
Vi skal ned at nyde den hyggelige stemning hos Frank og Torsten på det dejlige bøssepensionat, der ligger midt i den afvekslende natur tæt på delstatshovedstaden Schwerin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, der er fyldt med hyggelige byer, flotte slotte, skove, kanaler, floder og søer.
Historischer Forsthof zu Zapel ligger i en skov uden for Schwerin og er en tidligere skovridergård, som blev overtaget af Frank og Torsten i 2006. Siden har de sat i den meget flot stand og indrettet et pensionat for bøsser, hvor vi får solid tysk husmandskost samt det gode tyske øl og vin, hvis man foretrækker det. Hver eftermiddag serveres der kaffe med kage på terrassen. Om dagen er der mulighed for udflugter til seværdighederne i byer som Schwerin, der huser det romantiske Schweriner Schloss, hvor Dronning Margrethes farmor, Dronning Alexandrine voksede op, Wismar med det hyggelige by- og havnemiljø, Ludwigslust med Storhertugens sommerslot i en flot park i den hyggelige by, der minder om Møgeltønder med en flot slotsallé gennem byen op til slottet, den nærliggende by Crivitz, med den hyggelige kro Gasthaus Seeblick, der serverer fisk fra søen overfor samt traditionelle tyske retter, det charmerende Jagtslot Friedrichsmoor midt i det store skov- og moseområde lige i nærheden. Frank og Torsten låner cykler ud. Så der er mulighed for at tage en dejlig cykeltur til f. eks. Friedrichsmoor gennem den dejlige natur og nyde en dejlig frokost på den gode restaurant på slottet.
Om aftenen er der mulighed for at gå i sauna i kælderen og ellers hygge os på terrassen eller i stuerne med en øl eller en kop kaffe eller et glas vin afhængig af vejret.
Det blev en helt fantastisk tur, idet vejret viste sig fra sin meget sommerlige side. Så vi var flere der fik sol over hele kroppen i den dejlige have.
Ølvandring på Nørrebro lørdag 20. maj 2017
Bo og Henrik vil igen i år arrangere den populære ølvandring. I år skal vi genbesøge Nørrebro, hvor der er sket så meget nyt på ølfronten siden vi besøgte bydelen for 3 år siden.
Planlægningsmøde fredag 19. maj 2017
Planlægningsmøde for 3. kvartal 2017 fredag 19-05-2017 hos Svend kl. 17:00-18:00.
Har du forslag til arrangementer i 3. kvartal 2017, så send dem gerne til bestyrelsen med beskrivelse af arrangementet, mødested, mødetid, eventuel pris og frist for tilmelding.
Biograftur torsdag 11. maj 2017
Svend og Bent inviterer dig ind at se “Their Finest Hour” i Grand kl. 16:30.
Lone Scherfig imponerer med endnu en suverænt hjertevarmende, engelsksproget fim. ’Their Finest Hour’ starter i London, 1940. Anden Verdenskrig er i gang, og for at styrke moralen i de britiske hjem, går Propagandaministeriet ind i filmproduktion. Catrin (Gemma Arterton) starter i en ydmyg hjælpefunktion, men får arbejdet sig op og sættes snart til at optage en film bygget over slaget ved Dunkerque. Trods bomber, der falder omkring dem, arbejder Catrin og hele hendes farverige team (inklusive Bill Nighy i noget nær sit livs rolle) febrilsk på filmen, alt imens hjerter sættes i brand – både for og bag kameraet.
Efter filmen går vi på Restaurant Jailhouse, Studiestræde 12, 1455 København K.
Generalforsamling fredag 5. maj 2017
Fredag 05-05-2017 kl. 17:00 afholdes årets generalforsamling. Inden vi går i gang, bestiller vi pizza til at spise efter generalforsamlingen er færdig. Der vil blive serveret øl og vand. Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.
Referat er sendt ud til alle medlemmerne. Har du ikke modtaget det, så send en mail til bestyrelsen.
Cykeltur søndag 7. maj 2017
Lad os tage ud at nyde den nyudsprungne bøgeskov på en cykeltur gennem den nordlige omegns skov- og søområde.
Hans Christian inviterer dig med på en cykeltur fra Hareskov Station til Klampenborg Station søndag 07-05-2017. Vi mødes på Hareskov Station nedenfor perronen, hvor toget kommer ind fra København kl. 12:05.
Herfra cykler vi gennem Store Hareskov, Bøndernes Hegn forbi Bagsværd Sø til Frederiksdal, hvor vi på plænen foran Den gamle Have indtager vores medbragte frokost. I kiosken er det muligt at købe drikkevarer, is og pølser. Men du kan også medbringe drikkevarer selv. Tag et håndklæde eller tæppe med, som du kan sidde på. Her er rester af fundamentet for det gamle Frederiksdal Slot.
Efter frokosten cykler vi videre langs Mølleåen, gennem Lyngby Åmose, langs Lyngby Sø ad Prinsessestien til Lyngby. Her er der mulighed for at tage S-toget tilbage, hvis du ikke orker at cykle videre. Hvis der er stemning kan vi tage en kop kaffe på en af Lyngbys caféer. Ellers går turen videre forbi Lyngby Kirke op gennem Bondebyen, der er den velbevarede gamle landsby og videre ad Ermelundsstien til Dyrehaven ved Enghave Port. Videre gennem Ulvedalene til Eremitagen og ned til Klampenborg, hvor vi kan tage en kop kaffe eller drink et sted på Bakken. Herefter afsluttes turen ved Klampenborg Station. Vi var 4 raske gutter, der havde en dejlig tur, selvom vejret var koldt og blæsende og mindede mere om efterår end forår.
Nivaagaard søndag 30. april 2017
Ole arrangerer besøg på Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå søndag 30-04-2017 kl. 09:45.
Vi mødes under uret på Hovedbanegården og tager toget til Nivå, hvor vi skal se udstillingen “Ditlev Blunck – en anderledes guldaldermaler”.
Museet skriver følgende om maleren og udstillingen:
“Foruden – Mareridt fra 1846 – har museet for nylig erhvervet et ukendt, men aldeles pragtfuldt selvportræt af Ditlev Blunck. Udstillingen er den største præsentation af en kunstner, der i sin egen tid var særdeles anerkendt, selv om han de sidste mange år af sit liv levede i landsforvisning på grund af private forhold. (En seksualforbrydelse …. han var formentlig homoseksuel). Mange kender “Danske kunstnere på romersk osteri” fra 1837, men adskillige af udstillingens værker kommer fra private samlinger og er således ukendte for de fleste. Med lån fra en række museer præsenteres den første store Blunck-udstilling nogensinde”.
Når vi er færdige med udstillingen, kan vi besøge museets cafe eller gøre det, som vi kan blive enige om og har lyst til!
OBS! Hvis nogle af deltagerne er bilejere, så kan vi måske aftale fælles kørsel til museet!!??
Det Ny Teater fredag 28. april 2017
Den 14-01-2017 fyldte Bent Mejding 80 år. I den anledning har han besluttet, at det nu skal være sidste gang, han optræder på teaterscenen (men forhåbentlig ser vi ham stadig på film og tv). Det sidste teaterstykke bliver Kærestebreve – som han spiller sammen med Susse Wold. De to har ikke spillet sammen i 10 år, hvor de i øvrigt også spillede Kærestebreve, så derfor tænker Lars og Jerry, om ikke det var passende, at se eller gense dem sammen på de skrå brædder.
Kærestebreve (Love Letters) er skrevet af A.R. Gurney og handler om to unge mennesker, der er i deres tidlige ungdom forelsker sig dybt i hinanden. Men skæbnen vil det anderledes og deres veje skilles. Alligevel opretholder de kontakten, kærligheden og længslen ved at skrive kærlighedsbreve til hinanden i gennem mange år, ja hele deres liv.
Da Susse og Bent sidst spillede stykket sammen, fik de meget flotte anmeldelser – så dette vil vi gerne være med til at opleve – og gerne dele med Jer venner fra Homogengruppen!
Tilmeldingsfristen er nu overskredet, men har du alligevel lyst til at være med, så kan du selv købe billet på teatrets billetkøbshjemmeside.
Bytur på Food Squad fredag 21. april 2017
Bytur med Jan og Bent. Vi mødes til spisning på Food Squad, Borgergade 17 F, 1300 København K lørdag den. 21-04-2017 kl. 19:00. Det er ikke de store retter, men valgfri salater, burgere eller sandwich, pommes frites, m .m . Priser fra 65,- kr. til 130,- kr., vin øl og vand fra 35,- 40,- kr. til 42,- kr. Når vi har spist går vi hjem i privaten, hvor vi serverer kaffe/te og kage til 20,- kr. Man kan, hvis der er lyst, bagefter gå ud i byen eller bliver hos og hygge.
Koncert fredag 7. april 2017
Ib inviterer dig med til at høre J.S. Bach H-mol messe fredag 07-04-2017 kl. 19:30 i Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K. I anledning af Luther 500 år opføres denne flotte messe, som anses som det største værk i nogen protestantisk liturgi – med alle de kendte messeled sat ud i alt fra stråleglans til dyb, stille meditation.
Medvirkende bl.a. : Københavns Drengekor, Domkirkens Barokensemble og Timothy Robinson, tenor.
Hvis der er stemning for det, kan vi evt. finde et godt sted at spise i nærheden af kirken inden koncerten.
Biograftur 6. april 2017
Du inviteres denne torsdag med ind at se den meget roste film Frantz i Grand kl. 16:40.
François Ozon overrasker med et gudesmukt historisk melodrama, der udspilles i tiden efter Første Verdenskrig. Den unge Anna har mistet sin forlovede, soldaten Frantz, der er faldet i kamp. Hendes lidenskaber genvækkes, da en ung franskmand dukker op i hendes tyske hjemby og lægger blomster ved Frantz’ grav. Mødet med hendes afdøde forlovedes ven lindrer Annas sorg, men blotlægger også skjulte sandheder. François Ozon er en elegantier af Guds nåde og udvirker mirakler med en overvejende sort-hvid billedside, der agerer bagtæppe for en historie, hvor instruktøren excellerer i klassiske twists og seksuel ambivalens.
Bagefter går vi ud at spise på Restaurant Dubrovnik i Studiestræde.
Statens Museum for kunst 2. april 2017
Lars og Jerry arrangerer en tur til Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48, søndag den 2/4 kl. 11:00. Særudstillingen Japanomania i Norden 1875-1918 er den primære årsag til besøget, men der vil også være tid til at besøge eller genbesøge den faste kunstsamling samt slutte af med en “kunstpause” og få lidt fast føde i Cafeen. Og arkitektonisk er det jo også en oplevelse at møde samspillet mellem klassisk og moderne byggeri samt den flotte nyrenoverede forplads med spejlbassin og parkstole.
Hvad sker der, når Japan møder Norden? Med udstillingen Japanomania i Norden 1875-1918 skruer SMK tiden tilbage og viser, hvordan den vestlige kunst i denne periode blev gennemsyret af japansk æstetik.
Glyptoteket 26. marts 2017
Igen i år arrangerer Jesper en rundvisning på Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V – denne gang i den romerske samling.
Vi skal selvfølgelig høre noget om kunsthistorien, men da den romerske samling for størstedelen består af portrætter, vil hovedvægten blive lagt på det historiske. Der vil blive fortalt om homoseksualitet i Romerriget, og her er der virkelig noget at tage fat på, for af de 14 første kejsere var de 13 homo- eller biseksuelle. Det mest berømte bøssepar var uden tvivl kejser Hadrian og hans elskede Antinoos, der efter sin død blev ophøjet til gud. Vi mødes foran indgangen til museet. Entréen er 95 kr. Rundvisningen vil vare ca. 1 1/2 time, og derefter bliver der en halv time på egen hånd, før vi mødes i vinterhaven ved vandmoderen for at gå til Restaurant Puk, Vandkunsten 8, 1467 København K., hvor vi spiser frokost.
_____________________________________________________
2017-03-18: Forårsfesten i år finder sted lørdag kl. 15:00 i Værløse. Du kører med Linie A mod Farum. Fra Værløse st. er der ca. 15 minutters gang til selskabslokalet.
Vi mødes til en velkomstdrink, hvor vi bliver informeret om festens forløb. Der serveres en lækker og frisk forårsbuffet – og du medbringer selv dine drikkevarer. Senere er der kaffe, og der bliver også altid tid til en dans, så husk dine bedste CD’ere.
Prisen er 255,- kr, og sidste frist for tilmelding er mandag 06-03-2017.
Vi er alle altid forventningsfulde og glade modtagere, hvis der sidder en frisk sjæl, som har noget at underholde med (f.eks. leg, spil, oplæsning eller lign.) – intet er for småt eller for stort – kom bare an!!
______________________________________________________
2017-03-10: Svend og Bent inviterer dig med filmen LaLa Land i Grand teatret kl. 18:30. Vi spiser før forestillingen på Oscar Bar & Café på Regnbuepladsen, hvor vi mødes ved 17-tiden.
Tilmelding til arrangementet senest 05-03-2017.
_______________________________________________________
2017-03-04: Kom med Keld på bytur. De friske fyre mødes på Restaurant Bombay, Lavendelstræde 13, 1462 København K – lige over for My Fair Ladies. Vi skal nemlig have indisk mad. Restauranten er udmærket og priserne rimelige.
Bagefter kan vi gå ud at se på fyrene, da vi jo befinder os midt i minefeltet! Vi mødes kl. 19:00 og ser frem til en herlig aften.
Tilmelding senest mandag 27-02-2017.
________________________________________________________
2017-02-24: Denne fredag går vi ind og ser filmen “Moonlight” i Grand kl. 16:40. Efter biografturen spiser vi på RizRaz i Kompagnistræde. Efter spisningen kan vi gå ud at få en drink på en af byens bøssebarer.
________________________________________________________
2017-02-19 – Bowling
Søndag kl. 15:00 bowler vi i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.
Vi har 2 baner i 2 timer og kan være 12 personer – Ole har reserveret til 10 personer og her er prisen kr. 110,- pr. mand plus skoleje kr. 30,- (pr. mand i 2 timer).
Når vi er færdige med at bowle, vil der være mulighed for en herlig fællesmiddag til kr. 50,- pr. mand uden drikkevarer i Absalon, Sdr. Boulevard 73, 1720 København V. Der plejer at deltage ca. 200 personer i disse fællesspisninger.
Den tidligere kirke blev solgt til Tiger-butikkernes tidligere ejer, som nu har omdannet kirken til et socialt værested for bydelens borgere.
Bowling og fællesmiddag (kr. 160,- pr. mand) indbetales til Ole. Skoleje betales individuelt i DGI-byen!
_________________________________________________________
Så er det blevet tid til planlægningsmøde for 2. kvartal 2017. Mødet afholdes fredag 17-02-2017. Kom med dine forslag til aktiviteter i det nye kvartal.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 2. kvartal 2017 eller starten af 3. kvartal 2017, så send dem til bestyrelsen senest 15-02-2017 og angiv samtidig, om du møder op. Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
________________________________________________________
2017-02-11: Keld inviterer dig med til Heerups Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.
De fleste kender vist Henry Heerup, en stor kunstner, der var med i Cobra sammen med blandt andre Asger Jorn og Egil Jacobsen. Han er kendt for sine nisser og andre sjove figurer. Da han jo var borger i Rødovre, findes der et lille og hyggeligt museum i Rødovre Kommunes kursusejendom Rødovregård, der ligger 10 – 15 minutters gang fra Rødovre Centrum. Keld tænker, vi bruger en times tid på museet.
Efterfølgende er der kaffe hos Svend.
________________________________________________________
2017-02-04 : Svend inviterer til middag lørdag den 04-02-2017 kl. 18.00. Svend sørger for indkøb af mad, og der bliver måske brug for, at du giver en hånd med, så vi ikke skal vente for længe på at spise. Drikkevarer til eget forbrug medbringer du selv.
Prisen er 100 kr. Der er plads til max. 10 personer.
Lad os sammen få en hyggelig aften og glæde os over, at det går mod lysere tider.
_________________________________________________________
2017-01-28: Jesper inviterer på byvandring med en professionel guide lørdag 28-01-2017. På denne tur skal vi se de femten ældste forretninger i København – i hvert fald udefra. Hvis tiden tillader det går vi også ind i nogle af dem.
Nogle af forretningerne er kendt af alle som Perchs Thehandel i Kronprinsensgade 5, 1114 København K Andre er mindre kendte som Sankt Peders Bageri i Sankt Pedersstræde 29, 1453 København K der åbnede i 1652 og dermed er byens ældste forretning. Disse gamle forretninger er et fint eksempel på byhistorie, som stadig er spillevende. Når turen er forbi slutter vi meget passende af i en gammel forretning, der dog ikke er gammel nok til at være med på turen – nemlig Conditori La Glace, Skoubogade 3, 1158 København K, hvor vi får kaffe og kage. Prisen er 100 kr. per person.
__________________________________________________________
2017-01-27: Vi viser operaen Verdis AIDA fra en opsætning på Metropolitan, (engelske undertekster) meget traditionel, men en forestilling med masser af optog og heste på scenen, og al den pomp og pragt man kan forvente af Aida. Vi fortæller om operaen først, sammen med en velkomstdrink, og så ser vi forestillingen, og bagefter serverer vi natmad, derfor 75 kr. pr. deltager.
Operaen handler om prinsessen Aida der er taget fange af Egypterne. Hun fungerer som tjener for den Egyptiske prinsesse Amneris, men begge kvinder elsker den samme egyptiske hærfører.
Og to kvinder den ene med magten, den anden med kærligheden, hvad ender det mon med?
___________________________________________________________
2017-01-22: FILMAFTEN hos Arne
“Gods and Monsters“, amerikansk film fra 1998. Instruktion Bill Condon
Gartneren ligner en lille smule Frankenstein’s monster, synes den gamle mand … flot, muskuløs og med en smart frisure. Men gartneren ER selvfølgelig meget smukkere end monsteret. Den gamle mand iagttager gartneren fra vinduet, … og inviterer ham ind til te. ” Du skal bare bruge poolen lige så meget du har lyst, og vi er meget uformelle her, så der er ingen grund til at bruge badebukser”.
Som betragter bliver vi vidne til det sidste håbefulde romantiske suk fra en aldrende homoseksuel, som er betaget af mandens skønhed.
“Gods and Monsters”, er en fiktiv historie over de sidste dage i instruktøren James Whales liv. James Whale var åben bøsse på en tid (50’erne), hvor alle andre bøsser i det snerpede Hollywood skræmt gemte sig i skabet. Whale levede fra 1889 til 1957 og instruerede 21 film, hvoraf de mest kendte er “Frankenstein,” “The Old Dark House,” “The Invisible Man,” “Bride of Frankenstein,” og “Show Boat,”
Der vil blive budt på kaffe/te og brød. Ønsker du at indtage andet, så medbring det venligst selv.
Pris 25 kr.
__________________________________________________________
2017-01-13: Biograftur. Svend og Bent arrangerer biograftur til “Paterson” kl. 16:30 i Grand.
Jim Jarmusch har med ‘Paterson’ drejet årets independent feel-good-film. ‘Paterson’ portrætterer den noget så fredelige buschauffør Paterson (Adam Driver), der hver dag sætter sig bag rattet og cruiser gennem New Jerseys støvede gader. I pauserne skriver han digte, ja det er faktisk hans største passion, og poesien har det med at tage over. Derhjemme venter Patersons smukke kone med cupcakes, hjemmestrik og drømme, der rækker langt ud over lilleputsamfundet. Adam Driver er knuselskelig og viser her en helt ny side af sit talent i en film, der overgår alle instruktørens tidligere værker ud i sødme og hverdagspoesi.
___________________________________________________________
06-01-2017: Tur til Historischer Forsthof zu Zapel 25-05-2017 – 28-05-2017 (Kristi Himmelfart-ferien).
I 2017 arrangerer Svend igen en tur til Historischer Forsthof zu Zapel ved Schwerin. Sidste gang var der stor interesse for turen, og da pladsen er begrænset, vil vi gerne allerede nu have en forhåndstilkendegivelse af, om du/I er interesseret i at deltage. Vi har indtil videre reserveret alle pladser dernede, men skal selvfølgelig give endelig besked om deltagerantal i god tid. Turen arrangeres i bil via færge Gedser – Rostock. Har du mulighed for at stille bil til rådighed, så angiv dette i tilmeldingen til mødet.
Fredag den 6. januar 2017 kl. 19:00 mødes interesserede i selskabslokalet hos Jan og Bent, hvor vi kan aftale nærmere om transport og værelsesfordeling, og de endelige priser kan oplyses. Samtidig eller straks efter satser vi på at få jeres endelige (bindende) tilmelding, så vi kan give besked til Torsten og Frank i Zapel.
Der vil blive serveret kaffe/te og kage til 20,- kr. pr. deltager.
___________________________________________________________
22-12-2016: Tag med Ib til den dejlige historiske Hansestad Lübeck og se det flotte julemarked i den centrale del af byen. Så kommer du helt sikkert i den rette julestemning. Der er afgang med tog fra Købehavn kl. 07:53 med ankomst til Lübeck kl. 11:37 og afgang samme dag kl. 18:03 og ankomst til København kl. 22:15.
17-12-2016: Ib P. inviterer dig denne lørdag med til Bachs juleoratorium i Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K kl. 17:00.Her opføres de 3 første dele af Juleoratoriet af Københavns Drengekor under ledelse af Ebbe Munk.
Desuden medvirker Copenhagen Phil, Nina Bols, sopran, Francine Vis, mezzosopran, Oliver Johnston, tenor (evangelist), Jakob Vad, baryton.
Efter koncerten, som varer ca. 1½ time, er der spisning på Restaurant Bombay, Lavendelstræde 13, 1462 København K.
___________________________________________________________
11-12-2016: Julegløgg hos Jan og Bent. Kom og vær med – vi ønsker hinanden god jul og nisserne Jan og Bent serverer æbleskiver og gløgg – vi mødes i festlokalet hos Jan og Bent søndag 11-12-2016 kl. 14:00 – og prisen er kr. 50,- pr. person .
____________________________________________________________
27-11-2016: Trinitatis Kirke i Købmagergade danner igen i år rammen om den traditionsrige julekoncert, hvor overskuddet ubeskåret går til Aids-Fondets vigtige arbejde.
Som altid afholdes den stemningsfulde julekoncert på første søndag i advent, der i år falder på den 27. november. En julekoncert der både byder på smuk musik og stærke ord.
Talen til World Aids Day holdes i år af skuespiller og sanger Peter Frödin. Derudover er der både fællessalmer, alle kan synge med på og indslag af blandt andet skuespiller Susse Wold, Præsident for AIDS-Fondet, operasanger Ditte Højgaard Andersen, sopran, 0perasanger Jens-Christian Wandt, tenor & konferencier, sanger Jakob Skjoldborg, organist Ruben Munk og Trio Vitruvi – Alexander McKenzie, klaver / Niklas Walentin, violin / Jacob la Cour, cello
USA’s ambassadør i Danmark H.E. Rufus Gifford, og Frankrigs ambassadør i Danmark H.E. Francois Zimeray deltager også i julekoncerten.
__________________________________________________________
26-11-2016: Kære med-lemmer af homogengruppen, man tror, at det er løgn, men det er rigtigt nok ……. julen nærmer sig!! Time to bring the balls on the tree!!!
Lad os mødes til denne skønne årlige begivenhed i Ishøj.
Julefrokosten er i år en julemiddag, da bestyrelsen synes, at der skal være en forskel på sommer og vinter i Ishøj!
Sussi serverer en forret (laks), en hovedret (flæskesteg med det hele) og dessert, som selvfølgelig er risalamande med mandelgave og dertil serveres rød – og hvidvin samt efterfølgende kaffe!
Alle medbringer en julegave til max. kr. 25,-, da der efter middagen vil være pakkeleg! Vi er sikre på, at der vil være mulighed for en dejlig dans til julemusik (medbring gerne inspirerende toner på CD)!!
Bestyrelsen er klar over, at bustrafikken er helt elendig, når vi skal hjem har vi arrangeret fælles hjemtransport.
Dette julearrangement koster kr. 325,- pr. mand inkl. hjemtransport til Valby!
___________________________________________________________
25-11-2016: Ib inviterer dig med til koncert 25. november kl. 19:30 – 21:30 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K, hvor Copenhagen Soloists opfører Mozarts smukke messe i C-mol på originale instrumenter.
Billetpris: kr. 220,-.
____________________________________________________________
18-11-2016: Så er det blevet tid til planlægningsmøde for 1. kvartal 2017. Mødet afholdes hos Svend
Har du nogle forslag til aktiviteter i 1. kvartal 2017 eller starten af 2. kvartal 2017, så send dem til bestyrelsen senest 15-11-2016 og angiv samtidig, om du møder op. Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
____________________________________________________________
Hvor skal man bygge og hvor skal du bo?
Efter mange års de-batter og diskussioner er der endelig kommet et realistisk projekt i gang.
1,5 km. fra Københavns Rådhus-plads bygges der løs på et bolig-projekt, der skal bebos af regnbue folk. Der er måske nogle i Homogengruppen, der kunne tænke sig at høre, hvad det er for noget. Lars har derfor taget kontakt til GAY & GREY og haft en meget interessant samtale med formanden Peter, der sammen med næstformanden Erik, meget gerne vil fortælle os om muligheder for at få en alternativ alderdom, evt. ligefrem blive skrevet op til en lejlighed.
Du er hermed inviteret til et uformelt aftenmøde, hvor du kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige, at finde sammen i en slags bofællesskab. Det er ikke et kollektiv, der er tale om. Man skal bo i egen lejlighed så privatlivet bliver ikke krænket.
Lars håber at mange fra Homogengruppen vil møde op til dette møde og vise lidt interesse for projektet. Der bydes på kaffe og en lille småkage, øl og vand kan købes til rimelige priser.
Se beskrivelsen under Links
____________________________________________________________
11-11-2016: Svend inviterer dig med ind at se filmen “Fuglene over Sundet” i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade kl. 16:40. Filmen, der handler om de danske jøders flugt i oktober 1943 over Øresund til Sverige, er samtidig en meget aktuel kommentar til de nuværende flygtninges flugt fra Mellemøsten og Afrika. Efter filmen spiser vi på den indiske Restaurant Bombay i Lavendelstræde.
____________________________________________________________
05-11-2016: I lighed med tidligere år inviterer Jan og Bent til deres traditionsrige Mortensaften arrangement lørdag 05-11-2016 kl. 18:00.
Du skal kun tage 150 kr. med samt dit gode humør, så sørger Jan og Bent for resten. Mad, vin, kaffe, kage. Der er et begrænset antal pladser, 18 – 20 deltagere, så meld dig til i god tid. Sidste frist er 29-10-2016.
_____________________________________________________________
04-11-2016: Denne fredag viser Steen og Ib operafilmen Hoffmanns Eventyr. Operaen vises formentlig i samme opsætning som Det Kgl. Teater, der viser operaen i næste sæson (vist nok premiere primo 2017). Optagelsen er dog fra operaen i Bregenz, men det er en co-produktion, og det er den samme norske instruktør, som lavede den flotte opsætning af Siciliansk Vesper. Dog vil vi sige, at denne opsætning nok er flot, men helt forstået, hvordan den skal tolkes – det ved vi ikke. Er man begejstret kan man nå at se den på det Kgl. Teater – eller i modsat fald spare pengene. Der er både en transvestit og en muse med noget mellem benene.
Operaen bygger på den tyske forfatter Hoffmanns noveller, og handler om kærlighedsaffærer, fristelser, skuffelser etc. Ib vil kort gennemgå operaen inden vi ser den, og efter forestillingen serverer vi natmad.
Deltagerantallet er begrænset til 10 (først til mølle-princip), og pga. natmaden tager vi 75 kr. per person.
_____________________________________________________________
21-10-2106: Lars og Jerry inviterer dig med i teatret til ”Frøken Jensens kogebog”, en forestilling på Riddersalen, Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg kl. 20:00.
‘Frøken Jensens Kogebog’ har været grundkogebog i danskernes hjem siden 1901. Nu får århundredets kogebog nyt liv på scenen.
Iført stivede forklæder tager vi os kulinariske friheder, og genfinder glæden og respekten for den gode mad. Vi snitter, hakker, piller, plukker, bager, braser, koger, smager og steger retter fra ’Frøken Jensens Kogebog’.
Vi stimulerer de vakte sanser, når en velgroet råvare finder vej til tallerkenen. Vi går i flæsket på faste og flydende konsistenser, grundsovse, bageteknikker og kødudskæringer. Vi byder op til knivdans, dyrker køkkenmaraton, slow jammer opskrifter og præsenterer catwalk for menuer.
Det bliver mildt sagt en usædvanlig forestilling, og vi garanterer, at dine køkkenrutiner aldrig bliver helt de samme efter denne oplevelse.
Kom med til en anderledes aftenforestilling, Jerry og Lars vil gerne dele oplevelsen med jer andre i Homogengruppen. Vi tager i Riddersalen FREDAG den 21.oktober klokken 20 og håber at vi kan friste nogle af jer andre til at deltage festforestillingen.
Lars og Jerry har allerede købt billetter til de interesserede. Hvis du alligevel skulle have lyst til at se forestillingen, kan du selv købe en billet på http://www.teaterbilletter.dk.
________________________________________________________________
15-10-2016: Ib P. arrangerer atter tur til Spaniens spændende hovedstad Madrid i uge 42.
Oplev Spaniens smukke hovedstad i efterårsferien, hvor vejret som regel er dejligt. Der er meget at se i selve byen, spændende museer etc. På grund af byens centrale beliggenhed i landet og gode transportforbindelser er der mulighed for at komme på udflugter uden for byen.
Vi bor på Hotel Mediodia, Plaza del Emperador Carlos V, 8, 28012 Madrid over for Atocha banegården. Hotellet ligger tæt på Reina Sophia museet og Prado-museet. Du sørger selv for flybilletter, evt. med tog, hvis det ønskes. Ib benytter selv sidstnævnte transportform med ankomst sidst på lørdag eftermiddag.
________________________________________________________________
08-10-2016: Keld inviterer dig med til Louisisana, hvor der er en udstilling med værker af Poul Gernes. Vi mødes ved museet kl. 13:00. Efter museumsbesøget tager vi ind til København og får en kop kaffe eller andet på et listigt sted.
________________________________________________________________
02-10-2016: Jesper og Arne inviterer til oplæsning af egne værker i Positivhuset på Frederiksberg kl. 14:00. Der vil blive serveret kaffe/te og brød, og der er mulighed for at købe øl og vand.
________________________________________________________________
01-10-2016: MIX Copenhagen kl. 21:30 i Cinemateket, hvor vi skal se den franske film “Paris 05:59“. Inden forestillingen er der spisning på Jailhouse.
________________________________________________________________
01-10-2016: Jesper inviterer dig med på Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, 2770 Kastrup. Her er der udstillingen “Midt i modernismen” med værker af Niels Larsen Stevns og den danske avantgarde.
________________________________________________________________
24-09-2016:Ib inviterer dig med til Bellevueteatrets teaterkoncert BEETHOVEN lørdag 24-09-2016 kl.17:00. Teatret er beliggende på Strandvejen 451, 2930 Klampenborg.
En musiker bliver døv. En maler bliver blind. En frihedskæmper spærres inde og en videnskabsmand tør ikke fortælle om sine opdagelser. Beethoven, Turner, Mandela og Darwin er for første gang sammen på scenen i Cederholms/Hellemanns overflødighedshorn af en teaterkoncert.
Enestående musik og sang samt overdådige kostumer af Anja Vang Kragh, tryllebinder dig i denne magiske forestilling.
Instruktion: Nikolaj Cederholm
_________________________________________________________________
11-09-2016: Filmaften hos Arne.
På opfordring ser vi denne gang ” Ørkendronningen Priscilla” (Instr.: Stephan Elliott, Australien, Storbritannien 1994).
Se skuespillere som Terence Stamp, Guy Pierce og Hugo Weaving trække i drag og tage på tour gennem Australiens ødemark i Stephan Elliotts underholdende ‘Ørkendronningen Priscilla’.
Stamp spiller Bernadette, en aldrende transseksuel, som er ved at være træt af livet på scenen. Men da hans faste slæng bliver booket til et show, hopper han med på den lilla tourbus Priscilla og oplever på vejen både opture med vennerne, homofobiske lokalsamfund og minder om den tabte kærlighed.
Der vil blive budt på kaffe/te og brød. Ønsker du at indtage andet, så medbring det venligst selv. Der er kun plads til 8, så hurtig tilmelding tilrådes.
Pris 25 kr., så medbring derfor kontanter!
__________________________________________________________________
08-09-2016: Så er det blevet tid til planlægningsmøde for 4. kvartal 2016. Mødet finder sted denne mandag fra 17:00 – 18:00.
Har du nogle forslag til aktiviteter i 4. kvartal eller starten af 1. kvartal 2017, så send dem til bestyrelsen senest 05-09-2016 og angiv samtidig, om du møder op til mødet. Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
__________________________________________________________________
29-08-2016: Denne mandag drog 14 medlemmer på en helt fantastisk tur til Prag, fyldt med dejligt samvær, skønne middage, spændende vandreture rundt i byen med super kompetent turguide, virkelig dejlige dage, med en masse oplevelser for både sjæl og legeme. Vejret var med os, kun lidt regn 1. dag og så ellers fuld tryk på solen, 28-30 grader i skyggen – godt vi var et sted med ØL, som Tjekkiet er så kendt for.
Det er altid spændende at rejse sammen med så mange, vi er alle så forskellige, både vores livsstile og baggrunde, men alligevel har det også denne gang fungeret så fantastisk, man bliver jo helt ”høj” af det.
Prag viste sig fra sin bedste side, sprængfyldt med kulturelle oplevelser. Blot det at gå rundt i en byen er noget HELT specielt. Museer, parker, sejlture på floden, konditorier ”MUMS det var godt” om dagen. Om aftenen/natten bød byen på et utroligt udvalg af andre fornøjeligheder. Bl.a. møde med de lokale, indfødte bøsser på byens barer.
Denne tur var på mange måder lidt ud over det sædvanlige: Her var både ”amoriner” i luften – jah, der kan godt gå ild i gamle huse … det sker skam også… og drama var også en del af underholdningen (GYS) da en af deltagerne mistede sit pas 2 timer før afgang til lufthavnen ved hjemrejsen, det endte heldigvis godt, men det var selvfølgelig ubehageligt for vores ven.
Vi plejer at få taget et fælles foto af holdet inden hjemrejsen, men det glippede bl.a. pga. det bortkomne pas. Heldigvis fik vi dog et fotoet i kassen ved ankomsten i Kastrup.
Tak til de mange forslag til fælles oplevelser, der kom under forberedelsen til turen.
______________________________________________________________
25-08-2016: Bent inviterer dig med i Dagmar biografen til den franske film Hermelinen med Sidse Babett Knudsen i den kvindelige hovedrolle kl. 16:15.
I det franske drama ’Hermelinen’ sidder dommeren Xavier Racine trygt på sin plads i kriminalretten. Her er han berygtet som manden, der aldrig udstikker domme på under 10 år.
Racine har fuld kontrol over sit liv og virke, lige indtil den dag han tilfældigt udvælger Ditte som jury-medlem.
De to har en fortid med hinanden, og dommerens regelrettede tilværelse tager en uventet drejning i takt med retssagens udvikling.
’Hermelinen’ er instrueret af manden bag bl.a. Bon appétit hr. præsident, og den betydningsfulde kvinde i juryen spilles af Sidse Babett Knudsen, der blev belønnet med den franske filmpris César for sin præstation.
Efter forestillingen spiser vi på Jailhouse i Studiestræde.
_______________________________________________________________
20-08-2016:Hvis du er mere til finkultur end subkultur, så inviterer Ib dig med til Teaterkoncerten Carl på Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø kl. 16:00.
Carl Nielsen udsat for helt nye instrumenter og arrangementer. Denne koncert sætter Carl Nielsens menneskelige og kreative urkraft fri med musikalsk spændvidde fra klassisk perfektion og dybde til folkelig vildskab og sanselighed.
Seks skuespillere og seks musikere forvandler Østre Gasværk Teaters katedrallignende kuppel til et fantasifuldt univers, hvor symfonier bliver til sange, og kendte melodier får ny betydning.
De verdensberømte og prisvindende musikere fra Den Danske Strygekvartet og Dreamers’ Circus spillede CARL med stor succes på Bramstrup Gods i efteråret 2015 i anledning af den verdensberømte komponists 150-års fødselsdag. Nu kommer CARL til dette smukke scenerum.
______________________________________________________________________
20-08-2016: Copenhagen Pride finder i år sted denne lørdag.
Paraden starter fra Frederiksberg rådhus kl. 13.00 og går som i tidligere år via Allégade, Pile Allé, Vesterbrogade, Hammerichsgade, Jarmers Plads og Vester Voldgade til Rådhuspladsen og forventes afsluttet mellem kl. 15:30 og 16:00.
Vi mødes på Frederiksberg Rådhusplads, hjørnet af Smallegade og Allégade omkring kl. 12:45. Det er svært at holde sammen på hele ruten, så vi satser på efter marchen at mødes på Brewpub, Vestergade 29, 1456 København K, hvor vi kan få stillet tørsten.
Kl. 18:30 spiser vi på Restaurant Puk, Vandkunsten 8, 1467 København K. Du kan se menuen her.
_______________________________________________________________________
Jerry og Lars arrangerer fælles tur til årets Ganløserevy på Ganløse Kro, Bygaden 30, Ganløse, 3660 Stenløse. Ganløserevyen blev sidste år kåret som Årets Revy og har i år 15 års jubilæum. Der er derfor ekstra meget at leve op til i år og der er sammensat et hold af garvede revyfolk.
Konceptet er traditionen tro: Stor alsidig Carvery buffet inden revyen starter, til kr. 499,- inkl. revy. Der udover tilkøbes drikkevarer enten via hjemmesiden eller på aftenen.
________________________________________________________________________
17-08-2016: Jan og Bent inviterer dig med til Grønnegårdsteatrets forestilling “Jeppe på Bjerget“. Vi mødes kl . 17:30 i Designmuseum Danmarks Have, Bredgade 68, 1260 København K, med vor medbragte mad og drikkevarer, service, glas og et tæppe, hvis vi skal sidde i græsset. Der er også mulighed for at bruge bænken. Forestillingen starter kl. 19:30, og efter forestillingen er du velkommen til kaffe og kage i Jan og Bents lejlighed, der ligger i nærheden af teatret.
JEPPE PÅ BJERGET er en af Ludvig Hobergs skarpeste og mest elskede komedier. Historien når dybt ind i den danske folkesjæl, og spillet om den fordrukne bonde, der tror sig forvandlet til baron, er en dybt menneskelig fortælling om os alle sammen.
Holberg placerer Jeppe på samfundets absolutte bund, og lader ham sove sin daglige rus ud direkte ovenpå en mødding. Det første han står op til hver morgen er slagene fra sin rasende kone, Nille, der i afmagt over sin mands uduelighed og dovenskab, slår ham halvt fordærvet og kalder ham en køter. Jeppe er forgældet, forslået og fortabt. Så, selvfølgelig drikker Jeppe…
Medvirkende: Olaf Johannessen, Christine Gjerulff, Michael Moritzen, Steen Stig Lommer, Kasper Leisner, Andreas Jebro, Peter Oliver Hansen, Jakob Fauerby, Ditte Ylva Olsen og Sigurd le Dous
Bearbejdelse og iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi: Steffen Aarfing Kostumer: Marie í Dali
_________________________________________________________________________
06-08-2016: Keld inviterer dig med by byvandring i København.
Vi kommer omkring Gråbrødretorv, Vor Frue Kirke (domkirken) og Ørstedsparken – med tilhørende fortællinger.
Turen slutter i Arbejdermuseet med kaffe, eller hvad man nu ellers kan tænke sig i cafeen (der kan fås kaffe med Richs!). Museets udstillinger kan anbefales, men man kan selvfølgelig også nøjes med kaffen.
Forventet varighed 1½ til 2 timer
_________________________________________________________________________
29-07-2016: Svend inviterer til biograftur i Grand kl. 16:40 til den israelske Bjerget med efterfølgende spisning på Restaurant Jailhouse kl. 18:30. Der er udsendt invitation medlemmerne. Du kan tilmelde dig både biograf og efterfølgende spisning eller blot en af delene.
_________________________________________________________________________
23-07-2016: Jesper arrangerer tur til Kalundborg.
Vi mødes på Hovedbanegården kl. 10:30 medbringende rejsekort eller togbillet, og kl. 10:47 tager vi toget til Kalundborg med ankomst kl. 12:10. Når vi er ankommet går vi til Den Femtårnede Kirke, der selvfølgelig er dagens hovedattraktion. Derefter besøger vi Kalundborg Museum, som er et egns- og byhistorisk museum og ligger i nærheden af kirken. Efter museet går vi en tur rundt i den meget velbevarede Højby, som stammer fra middelalderen og kan byde på adskillige huse fra denne periode.
Så er det blevet tid til at finde en restaurant, hvor vi kan spise frokost. Sluttelig går vi en tur i resten af byen, som også er seværdig, og så tager vi toget tilbage til København.
_________________________________________________________________________
09-07-2016: Jan og Bent arrangerer igen i år deres traditionelle sommerhusfrokost på terrassen i deres sommerhus i Nykøbing Sjælland. Efter vi har spist går vi ned på stranden og bader. Bagefter får vi kaffe og kage. Da der plejer at være mange deltagere rådes du til hurtig tilmelding. Vi satser på fælles biltransport derop, såfremt der er nok deltagere med biler, der melder sig. Alternativt kan man tage sin cykel med toget til Hundested og derfra færgen over til Rørvig, hvorefter der er en cykeltur på ca. 8 km.
_________________________________________________________________________
26-06-2016: Denne søndag inviterer Jesper dig med til Sophienholm i Lyngby. På museet, der har til huse i et gammelt landsted fra den florissante periode, ser vi først udstillingen med Knud Oddes billeder. Derefter spiser vi frokost i museets cafeteria og går så en tur i den underskønne park, der ligger på en skråning ved Bagsværd Sø.
__________________________________________________________________________
18-06-2016: Denne lørdag afholdes vores traditionelle sommerfest i Ishøj Sejlklub. Kom og vær med at feste med alle de andre medlemmer, hvor vi får sejlklubbens dejlige kolde bord med øl og snaps og bagefter dans til musik med Torben og Tine fra Cebtralhjørnet.
__________________________________________________________________________
10-06-2016: Biograftur. Svend og Bent inviterer dig med ind at se “En mand, der hedder Over” i Grand kl. 16:40 med efterfølgende spisning på Restaurant Jailhouse.
__________________________________________________________________________
04-06-2016: Bakkens Hvile. Jesper arrangerer tur til Bakken, hvor vi starter med at spise på Hvide Hest, inden vi skal hygge os med Bakkesangerinderne.
De fire bakkesangerinder sidder på højryggede stole hele aftenen kun afbrudt af en enkelt pause, der giver pigerne mulighed for at skifte til endnu flottere kostumer. Selve underholdningen består af lige dele pikanteri, poesi, nostalgi og ikke mindst de rappe replikker mellem syngepiger og publikum, som stedet er så kendt for.
__________________________________________________________________________
28-05-2016: Den populære Homogen-ølvandring vil i år føre os igennem Vesterbros kendte – såvel som mindre kendte vandingshuller, med Henrik og Bo som turguider.
Vi starter kl. 18 på den lille og hyggelige Mikkeller Bar, Viktoriagade 8 B-C, 1655 København V i kælderen. Denne er den første bar i Mikkeller-imperiet; hvor der primært serveres Mikkellers eget øl fra 20 haner. Se den aktuelle tapliste her.
Herefter går vi over i Frk. Barners Kælder i Helgolandsgade. Her indtager vi et godt måltid efter eget valg og pengepung.
Med fyldte maver vandrer vi videre til Fermentoren på Halmtorvet 29C, 1700 København V, ved Skelbækgade. Udkørte sofaer, rygeterrasse og endnu et velsmagende udvalg af øl.
Det sidste stop på vandreturen går tilbage til Viktoriagade, denne gang i nr. 1. Her er en ny ølbar, Dia’legd, med 3 dejlige drenge bag hanerne. Vi skal smage på deres friske aftapning (øl med skum!)
____________________________
26-05-2016: Planlægningsmøde for 3. kvartal 2016 kl. 17:00 – 18:00 hos Jan og Bent. Send dine planlagte arrangementer til bestyrelsen. Du er velkommen til at møde op kl. 17:00 – 18:00. Der bliver ikke noget traktement under/efter mødet, da bestyrelsen fortsætter med at afholde bestyrelsesmøde lige efter.
____________________________
14-05-2016: Udflugt til Køge med Keld. Køge er en af Danmarks mest velbevarede middelalderbyer med et hyggeligt købstadsmiljø.
Vi mødes kl. 9.30 på Kbh. H. og tager S-toget linie A til Køge. Første mål er Kjøge Miniby, en nøjagtig kopi af Køge, som byen så ud i 1865. Projektet tog sin begyndelse i 1994 og varetages af frivillige og ulønnede medlemmer af foreningen Kjøge Minibys venner. Foreningen erhvervede en grund på adressen Strandvejen 101, ikke langt fra stationen, så vi kan spadsere dertil på ca. 10 min. Der er tale om et ganske imponerende projekt; husene er bygget i størrelsesforholdet 1:10, og i 2013 var 425 huse sat på plads.
Derpå går vi til Brogade ved torvet, til Hugos Gård, hvor der er fadøl og levende musik ved jazzorkesteret Tobacco. Vi kan få en udmærket frokost på en af de mange cafeer, hvis man da ikke vælger at tage en madpakke med og sidde i det fri. Lørdag er jo også torvedag, og jeg er sikker på, at der er nok at se på og opleve denne dag!
____________________________
07-05-2016: Jan og Bent vil gentage vores tidligere succesfulde ture til det hyggelige traktørsted Malerklemmen, Ved Kildepladsen 4, 4140 Borup kl. 13:00, hvor vi vil indtage en hyggelig frokost og derefter gå en tur i det smukke midtsjællandske landskab med skov og sø måske med et besøg i den hyggelige butik Mosehusets købmandshandel, hvor du kan købe kaffe, the, krydderier og forskellige delikatesser. Efter spadsereturen drikker vi kaffe evt. med æbleskiver med softice, hvis appetitten rækker hertil.
Der satses på fælles biltransport.
____________________________
06-05-2016: Biograftur. Svend og Bent inviterer dig med ind at se “Der kommer en dag” i Dagmar. Filmen er baseret på historien om drengehjemmet “Godhavn” og de uhyrlige forhold, der blev budt de anbragte drenge. Bagefter spiser vi på Jailhouse.
____________________________
29-04-2016: Denne fredag afholdes årets generalforsamling kl. 17:30. I henhold til vedtægterne skal forslag fremsendes til bestyrelsen på mail til bestyrelsen@homogengruppen.dk senest 15-04-2016.
Efter generalforsamlingen bestiller vi pizzaer (for egen regning) og spiser dem sammen.
____________________________
23-04-2016: Ib P. arrangerer bytur, hvor vi starter med at spise på den spanske restaurant El Porrón Grande i Teglgårdsstræde. Efter vi har spist fortsætter vi ud på de små listige steder og får en øl eller drink.
____________________________
16-04-2016: Tysk madaften med Svend. Kom og vær med til en aften i hyggeligt selskab, hvor Svend serverer mad efter tysk opskrift. Du tager selv drikkevarer med. Prisen for dette er 100 kr.
____________________________
15-04-2016: Operafilm hos Ib og Steen kl. 19:00. Denne gang skal vi ses “Macbeth” af Verdi. Efter forestillingen spiser vi sædvanen tro en hyggelig gang natmad. Pris 75 kr.
__________________________
08-04-2016: Biograftur. “De standhaftige” i Grand kl. 19:00.
Den danske film ‘De standhaftige’ handler om soldaten Thomas, der mister begge ben i Afghanistan og indlægges på et dansk hospital – uden håb og med en smadret identitet.
I sin sorg går vreden ud over hans nærmeste, og til sidst kaster Thomas sig ud i et desperat forsøg på at genoptræne sig selv imod lægernes anbefalinger.
Balletdanseren Sofie kommer dagligt på genoptræningscentret for at besøge sin faster. Hun lægger hurtigt mærke til den invalide mand med det voldsomme temperament, og i et forsøg på at kunne gøre en forskel, begynder Sofie at hjælpe Thomas tilbage på benene med hjælp fra ballettens verden.
Snart vokser venskab til følelser, men Thomas kæmper med meget mere end sin mobilitet. Krigens rædsler hjemsøger ham, og den virkelige verden virker uoverskuelig for den sårede soldat.
‘De standhaftige’ er et drama om modsætninger. Soldaten møder danseren, krig møder kærlighed, og sidst men ikke mindst forsøger en mand at omfavne livet efter en nærdødsoplevelse.
Mikkel Boe Følsgaard spiller Thomas, mens den tidligere ballerina Cecilie Lassen debuterer som Sofie. Lassen har siden 2000 danset ved flere store balletter og modtaget flere store priser såsom Natalie Borchsenius’ mindelegat, Bartholinlegatet, Albert Gaubier mindelegatet og Reumerts Talentpris i 2005.
______________________________
02-04-2016: Lars og Jerry arrangerer tur til Arken, hvor der er en udstilling af maleren Gerda Wegener, der var gift med Einar Wegener, hvis kønsskifte til Lili Elbe er beskrevet i nyligt aktuelle film “Den danske pige”.
Vi mødes kl. 11:00 i foyeren til museet, Skovvej 100, 2635 Ishøj. Efter udstillingen spiser vi i museets café
_____________________________
30-03-2016: Denne onsdag inviterer Niels B. og Finn B. dig med til en eftermiddagsgåtur på Det grønne Frederiksberg kl. 13:00, hvor vi bl. a. ser på en den runde Frederiksberg kirke med mange kendte navne på kirkegården, Frederiksberg Have, hvor Frederik VI vogter bag indgangen, Møstings Hus, Den kgl. Porcelainsfabriks butik med salg af 2. sorteringsvarer. Til slut serveres der kaffe (ikke af kgl. porcelæn!) hos turlederne.
Deltagerantallet til denne sidste del af turen er maksimeret til 12.
_____________________________
20-03-2016: Palmesøndag inviterer Ib P. dig ind at høre Bachs Matthæuspassionen i Musikonservatoriets Koncertsal med Aarhus Symfoniorkester, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C kl. 15:00.
Ib har sendt mail ud til alle medlemmer med oplysning om tilmeldelsesfrist m.v.
_____________________________
17-03-2016: Biograftur. “Flaskepost fra P” i Grand kl. 16:40. Efter forestillingen går vi over at spise på Jailhouse.
Efter ’Kvinden i buret’ og ’Fasandræberne’ kommer den tredje Jussi Adler-Olsen-filmatisering. I ‘Flaskepost fra P’ følger vi atter politifolkene Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) og Assad (Fares Fares) fra Afdeling Q. Søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed, forsvinder pludseligt. Og på Københavns Politigård dukker en otte år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Mørck og Assad finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og så følger de ellers sporet ud i et religiøst samfund, hvor bortførelser og mord hører til dagens orden.
Tilmelding til arrangementet senest 12-03-2016 til biograf@homogengruppen.dk. Herefter sørger Svend og Bent for køb af billetter.
_______________________________
12-03-2016: Denne lørdag afholdes vores store forårsfest i Værløse kl. 14:00. Kom og vær med til at feste med gamle og nye venner over lidt god mad og drikke. Pris for deltagelse er 225 kr.
Har du nogle festlige indslag, du gerne vil underholde med, så send en mail til bestyrelsen@homogengruppen.dk, så vi har et overblik over disse.
Medtag også gerne nogle CD’er med din yndlingsdansemusik, så vi kan få os et par timer med dans.
_______________________________
06-03-2016: Arne inviterer til filmaften i privaten kl. 18:00, hvor han viser Barbra Streisands første TV-show fra 1965: ”My Name Is Barbra” – dette show gjorde hende verdensberømt. Der vil blive budt på kaffe/te og hjemmebagt brød. Ønsker du at indtage andet, så medbring det venligst selv.
Barbra Streisand har altid været original og anderledes. I 60’erne havde alle TV-shows en vært(værtinde) og gæster, men ikke Streisand. Hun sang og klovnede sig igennem alene. Barbra Streisand fik sit store gennembrud i ”Funny Girl” på Broadway i 1964. Streisand havde forinden udgivet 3 albums, som alle var strøget til tops på hitlisterne. Det var først i 1968, at filmen, ”Funny Girl” fik premiere, og Streisand fik sin første Oscar for sin første filmrolle.
Helt fra begyndelsen har Streisand været populær hos bøsser og lesbiske. Hun vandt, som teenager en sangkonkurrence på en bøssebar i New York, og gennem hele den nu over 50 år lange karriere har hun arbejdet sammen med et utal af bøsser, som Cecil Beaton, Truman Capote, Stephen Sondheim, Larry Kramer for blot at nævne et par enkelte. Streisand har altid støttet demokraterne og kæmpet for bedre menneskerettigheder, kampen mod aids, kampen for homoægteskaber, og var en af præsident Ronald Reagans største kritikere.
I dag er hun en af de sidste helt store divaer … og et af de største homo-ikoner.
P.S. Hendes egen søn, Jason Gould er bøsse … underligt, ikke
Pris for deltagelse 25 kr.
________________________________
05-03-2016: Keld inviterer dig denne lørdag til at deltage i en bytur. Kom med i fængsel. De friske homogener mødes på Restaurant Jailhouse, Studiestræde 12, 1455 København K kl.18:30. Her nyder vi en god middag på Københavns eneste bøsserestaurant.
Bagefter er der sikkert stemning for en tur på Men´s Bar, Intime eller måske et centralt hjørne eller …?
_________________________________
25-02-2016: Bytur lørdag 27-02-2016. Vi mødes kl. 18:00 på Restaurant ”Je t’aime”, Dybbølsgade 9, 1721 København V.
Je t’aime er et gammelt Vesterbro værthus, som et ungt par har købt og realiseret drømmen om en restaurant med vægt på et fransk menukort og gode vine – du kan kun købe en slags øl – en Kronenbourg!
Herefter fortsatte vi til Café Phenix på Vesterbros Torv.
_________________________________
25-02-2016: Planlægningsmøde for 2. kvartal 2016 hos Jan og Bent kl. 19:00.
Kom med dine forslag til aktiviteter i det nye kvartal. Hvis du ikke kan komme til mødet, men har nogle forslag til aktiviteter i 2. kvartal eller starten af 3. kvartal 2016, så send dem til bestyrelsen@homogengruppen.dk senest 22-02-2016 og angiv samtidig, om du møder op. Der vil blive opkrævet 20 kr. for kaffe og kage.
__________________________________
12-02-2016: Biograftur kl. 16:30 i Grand.
Dramaet Den danske pige foregår i København i 1926. Da kunstneren Einar Wegener sidder model iført kjole til hustruen Gerdas maleri dukker hans sande identitet, kvinden Lili Elbe, op.
En transformation, der ikke kun indebærer metamorfosen fra mand til kvinde, men også en radikal ændring af ægteskabet, tager sin begyndelse.
Gerda accepterer sin elskede og støtter samtidig beslutningen om at fuldende forvandlingen fysisk. Men for hvert skridt Lili tager i sin banebrydende udvikling, må Gerda langsomt sige farvel til det menneske, hun giftede sig med.
’Den danske pige’ fortæller den sandfærdige historie om en af verdens første transpersoner, der fik foretaget en kønskorrigerende operation.
Efter forestillingen var på Jailhouse til en hyggelig middag.
_________________________________
07-02-2016: Opera Wagners “Lohrengrin”.
Ib inviterer dig med til operaforestillingen ”Lohengrin” af Richard Wagner i Operaen, Ekvipagemestervej 10, København K søndag 07-02-2016 kl. 15:00.
I en dyster betongrå bunker lever et dystert samfund. Uden for de beskyttende mure truer krigen med at bryde døren ind.
I bunkeren klynger den unge, ensomme Elsa sig til troen på, at der findes et alternativ til kamp og krig. Hendes lillebror er forsvundet, og alle tror, at hun har slået ham ihjel. Når Elsa er alene, drømmer hun om en verden, hvor freden hersker. Her møder hun en mand, som ligesom hun tror, at det er muligt at leve uden krig.
De to forelsker sig og planlægger bryllupsfest. Men efterhånden som brylluppet nærmer sig, nages Elsa af tvivl. Hun har lovet aldrig at spørge om sin elskedes navn, men til sidst bukker hun under for nysgerrigheden. Og det spørgsmål kommer til at koste hende dyrt.