Om os

Er du bøsse og søger du et nyt netværk med gode venner, med hvem du kan dele dejlige oplevelser og godt socialt samvær, så kunne HOMOGENGRUPPEN være det rette sted for dig. Vi er en gruppe af drenge, der er blevet voksne.

Pt. er vi ca. 70 medlemmer. HOMOGENGRUPPENs aktiviteter er mange og meget varierede, og vi har mange fællesoplevelser i løbet af året.

Vi går i biografen, i teateret, til ballet, besøger kunstudstillinger og arrangerer byture med spisning og vinsmagning mm. Vi arrangerer også rejser; blandt andet har vi besøgt Berlin, Madrid, Prag og Gran Canaria.

Derudover afholder vi 3 fester årligt: Forårsfest, sommerfest, (ofte med levende musik) og så selvfølgelig årets julefrokost. Alle aktiviteter bliver planlagt for et  kvartal ad gangen, og ALLE medlemmer er velkomne til at bidrage med forslag til ét eller flere arrangementer.

Der er et beskedent kontingent forbundet med medlemsskabet på kr. 200,- halvårligt. Pengene bliver blandt andet brugt som tilskud til den enkelte ved vore fester og til dækning af f.eks. den levende musik til sommerfesten.

Udover dette beløb koster festerne selvsagt et beskedent beløb pr. deltager til dækning af mad og drikkevarer.

Har du fået lyst til at høre mere, eller kan du ikke stå for fristelsen til at hoppe med på vognen, så kontakt bestyrelsen på vores mail adresse:

info@homogengruppen.dk

Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt – ses vi?

Eller du kan indmelde dig her.

============================================

Hvis du er usikker på, om Homogengruppen er det rette sociale netværk for dig, så kan du ringe til

 
Lars 41 43 40 87

==========================================

Biograftur fredag 9. juni 2023

Svend inviterer dig med ind i biografen fredag 9. juni 2023 til at se filmen “Viften”.

Den danske film ‘Viften’ handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.

Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine.

Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?

I instruktørstolen finder man Frederikke Aspöck, der i 2019 stod bag fængselfilmen De frivillige, og manuskriptet er skrevet af Anna Neye, som også spiller med i filmen og er kendt fra ‘Normalerwize’.

Conditori La Glace lørdag 17. juni 2023

Kom og nyd ”DEN SØDE STUND” på Conditori La Glace, Skoubogade 3, 1158 København K lørdag den 17/6 2023 kl. 15:30-17:30.

Carsten inviterer dig med til et hyggeligt lørdagsselskab i et par timer på Københavns ældste og et af de mest spændende konditorier.

I Gæstesalonen / Mezzaninen på La Glace skal vi nyde et par hyggelige timers selskab i deres stilrene møblement fra La Glace’s unge dage, i en venlig, afdæmpet belysning, der fremhæver gløden i det smukke mahognibord. Måske det bliver oplyst af den skønne sol på en dejlig sommerdag i juni.

Gæstesalonen er reserveret for 2 timer på forhånd mod et depositum på 500 kr. og vi skal være mindst 8, højst 14 personer.

Pr. person serveres bolle med smør, 2 visitkager samt et stykke lagkage efter eget valg fra det aktuelle udvalg. Dertil kaffe, te og chokolade ad libitum.

Pris pr. person er 250 kr.

30 års jubilæumsfest lørdag 1. juli 2023

I 2023 fejrer Homogengruppen 30 år. I 1993 grundlagde Helge og Kaj i Bagsværd Homogengruppen som en social gruppe for bøsser.

Gruppen har holdt sammen siden og udviklet sig til en gruppe med 70 medlemmer. Dette vil blive fejret lørdag den 01-07-2023 med et brag af en fest med diverse overraskelser. Så sæt dig nu ikke for godt til rette i lænestolen, men noter allerede nu datoen i din kalender, så du kan være med til at fejre vores jubilæum.

Det bliver ikke kedeligt! En dejlige oplevelse med festlig middag og underholdning er på tapetet denne aften.

Se nærmere detaljer i vores Nyhedsbrev for 2. kvartal 2023.

Ryd Performance Cache

============================================

Nyhedsbrev for 2023 2. kvartal er udsendt til medlemmerne 22. marts 2023. Har du ikke modtaget nyhedsbrevet bedes du kontakte bestyrelsen.

============================================